MR af knæled

Om MR 

• Der er ikke påvist skadelige biologiske effekter af magnetfeltet og radiobølgerne, som anvendes ved MR-undersøgelser 
• Ved forskellige teknikker kan man påvirke MR signalet således, at det fremhæver eller undertrykker visse typer væv, fx fedtvæv eller cerebrospinalvæske 
• Ved MR er der frit valg af snitretning (transversal, koronal, sagittal etc.). Man kan også udføre volumen (3D) billedoptagelse
• Det er muligt at skanne hele kroppen i løbet af få minutter. Se foto af helkrops MR-scanning. Jo længere undersøgelsestid, jo flere detaljer fås
• MR-kontraststoffer indeholder det paramagnetiske metal gadolinium, tolereres meget godt, og bivirkningsfrekvensen er meget lav 

Se MR Skanning for uddybende beskrivelse af teknikken og undersøgelsen.

MR af knæ

• MR repræsenterer et betydeligt diagnostisk fremskridt i undersøgelsen af knæ
• MR visualiserer både knoglemarven, korsbånd, menisker, ligamenter, brusk, ledvæske mm.
• Kompakt knoglevæv giver ikke signaler ved MR

Aktuelle indikationer

Traumer

Generelt

• MR har en vigtig rolle i udredningen af skelet- og bløddelsskader og er ofte den primære billeddiagnostiske metode, specielt ved bløddelsskader - MR-diagnostik har bidraget til at identificere flere patienter med en menisk- eller korsbåndsskade. Den har stort set erstattet diagnostisk artroskopi
• MR er også bedre end andre billedmetoder i udredningen af frakturkomplikationer

Bløddelsskader

• Bløddelsskader visualiseres godt med MR 
• Ved klinisk mistanke om meniskskade eller korsbåndskade er MR førstevalg
• MR kan i mange tilfælde erstatte artroskopi som diagnostisk procedure      
• Komplikationer til meniskruptur som meniskcyster, fremstilles meget godt på MR

Knogleskade

• Ved mistanke om knogleskade er traditionel røntgenundersøgelse førstevalg som billeddiagnostisk undersøgelse, og i de fleste tilfælde vil dette være tilstrækkeligt 
• Osteokondrale frakturer og avulsionsfrakturer kan imidlertid være lettere at påvise på MR 
• MR kan også give nyttig tillægsinformation i udredningen af intraartikulære kondylfrakturer 
• Ligeledes vil kontusionsforandringer i knoglen ("bone bruise") være let at diagnosticere med MR 

Ikke-traumatiske knæproblemer

• Undersøgelsen er særligt aktuel ved udredning af 
  
  • Svulster i skelet og bløddele 
    
    • MR er indiceret i udredningen af bløddelssvulster 
    • Ved åbenbar benigne knoglesvulster kan røntgen, evt. CT, være tilstrækkelig, men ved mistanke om malignitet bør MR udføres 
  • Bruskskader/slitage 
    
    • MR er en god metode til at fremstille bruskskader i knæleddet 
    • Sekundære forandringer som ødem i underliggende trabekulært knoglevæv vises også godt 
    • Ligeledes vil frie brusk- og knoglestykker (ledmus) som regel blive vel fremstillet
  • Mistanke om infektioner (osteomyelitis) 
    
    • MR er indiceret og vil vise ødemforandringer i knoglevævet og komplikationer i omliggende strukturer (fx abscesser under periost)

Kontraindikationer

Absolutte

• Implanterede medikamentpumper og nervestimulatorer kan være kontraindikation. Orienter radiologisk afdeling herom. Så vil de undersøge, om apparatet er MR-godkendt 
  
  • Det er vigtigt, at radiologisk afdeling får besked om type implantat, og hvor længe implantatet har været på plads
• Magnetiske metalfremmedlegemer i følsomme områder, fx metalsplint i øjet 
  
  • Tag kontakt med radiologisk afdeling i hvert enkelt tilfælde

Relative kontraindikationer

• Pacemakere, cochlea-implantat og cerebrale aneurismeklips vil i nogle tilfælde være absolutte kontraindikationer for MR-undersøgelse. Radiologisk afdeling har adgang til lister over, hvad der er testet som MR-kompatibelt 
• Graviditet 
  
  • Der er ikke påvist skadelige effekter af MR på fostret, men hvis undersøgelsen kan udsættes til efter graviditeten, vil man for en sikkerheds skyld anbefale dette 
  • Hvis undersøgelsen ikke kan udsættes, vil MR i de fleste tilfælde være at foretrække fremfor CT, som anvender ioniserende stråling
• Hofteproteser, ortopædiske fiksationsmaterialer som marvsøm, plader, etc. vil kunne give forstyrrelser på billederne, hvis det aktuelle undersøgelsesområde er i nærheden af metallet, men indebærer i almindelighed ingen risiko for patienten og opfattes ikke som en kontraindikation. Det er vigtigt, at forekomsten af disse implantater anføres på kontrolskemaet, fordi MR-radiologens valg af procedurer kan afhænge af dette

Opfølgning af unormale fund

• Afhænger af hvilke fund som bliver gjort

Patientinformation

• MR af knæled

Animationer

• CT-skanning
• MR-skanning

Illustrationer

• Knæ, korsbånd, MR
• Knæ, fraktur, MR