MR-angiografi

Om MR

• Der er ikke påvist skadelige biologiske effekter af magnetfeltet og radiobølgerne, som anvendes ved MR-undersøgelser
• Ved forskellige teknikker kan man påvirke MR signalet således, at det fremhæver eller undertrykker visse typer væv, fx fedtvæv eller cerebrospinalvæske
• Ved MR er der frit valg af snitretning (transversal, koronal, sagittal etc.). Man kan også udføre volumen (3D) billedoptagelse
• Det er muligt at skanne hele kroppen i løbet af få minutter. Se foto af MR-scanner. Jo længere undersøgelsestid jo flere detaljer fås
• MR-kontraststoffer indeholder det paramagnetiske metal gadolinium, der tolereres meget godt, og bivirkningsfrekvensen er meget lav

Se artikel om MR skanninger for uddybende beskrivelse af teknikken og undersøgelsen.

MR-angiografi

• Konventionel angiografi til ren diagnostik er næsten blevet erstattet af CT- og MR-angiografi, hvor man efterhånden får en lige så god fremstilling af karrene. CT-skanning bruger røntgenstråler og jod-holdigt kontrast, mens MR-skanning bruger magnetfelt og radiobølger, og i mange tilfælde bruges gadolinium eller jernholdigt kontraststof
• MR-angiografi giver anatomisk og hæmodynamisk information i både to- og tredimensionelle billeder
• Det er muligt at fremstille alle kroppens større kar ved en enkelt undersøgelse
• Undersøgelsen gør det muligt at påvise skader, forsnævringer, aflukninger og udposninger (aneurismer) i karrene

Aktuelle indikationer

• De hyppigste blodårer, der undersøges, er
  • Kransårerne rundt om hjertet (koronararterierne). Det er dog ikke dokumenteret, at MR-angiografi er god nok, men CT-angiografi bruges meget; CT giver også oplysning om forkalkninger ved aterosklerose
• Til øvrige undersøgelser anses MR-angiografi sammenlignelig med CT-angiografi
  • Halspulsårerne (karotiderne)
  • Intrakranielle blodårer
  • Arterierne som udgår fra aortabuen
  • Abdominale arterier
    • Truncus cøliacus, mesenterika superior og inferior og nyrearterier
  • Perifere arterier

Kontraindikationer

Absolutte

• Implanterede medikamentpumper og nervestimulatorer kan være kontraindikation. Orientér radiologisk afdeling herom. Så vil de undersøge, om apparatet er MR-godkendt
• Det er vigtigt, at afdelingen får besked om type implantat, og hvor længe implantatet har været på plads
• Magnetiske metalfremmedlegemer i følsomme områder, fx metalsplint i øjet
• Tag kontakt med radiologisk afdeling i hvert enkelt tilfælde

Relative kontraindikationer

• Pacemakere, cochlea-implantat og cerebrale aneurismeklips vil i nogle tilfælde være absolutte kontraindikationer for MR-undersøgelse. Radiologisk afdeling har adgang til lister over, hvad der er testet som MR-kompatibelt
• Graviditet
• Der er ikke påvist skadelige effekter af MR på fostret, men hvis undersøgelsen kan udsættes til efter graviditeten, vil man for en sikkerheds skyld anbefale dette
• Hvis undersøgelsen ikke kan udsættes, vil MR i de fleste tilfælde være at foretrække frem for CT, som anvender ioniserende stråling
• Hofteproteser, ortopædiske fiksationsmaterialer som marvsøm, plader, etc. vil kunne give forstyrrelser på billederne, hvis det aktuelle undersøgelsesområde er i nærheden af metallet, men indebærer i almindelighed ingen risiko for patienten og opfattes ikke som en kontraindikation
• Det er vigtigt, at forekomsten af disse implantater anføres på kontrolskemaet, fordi MR-radiologens valg af procedurer kan afhænge af dette

Fejlkilder

• Respirationsbevægelser giver artefakter ved undersøgelse af abdomen og thorax

Vurdering af unormale fund

De hyppigste fund

• Arteriestenose
• Okklusion af arterier
• Aneurismer

Opfølgning ved unormale fund

• Afhængiger af hvilke fund man gør og lokaliseringen

Patientinformation

• MR-skanning af blodårerne