FDG-PET-skanning

Basisoplysninger^1,2,3

• PET er en forkortelse for Positron Emissions Tomografi
• FDG er en forkortelse for Fluor-Deoxy-Glucose, der er en sukkeranalog
• FDG-PET-skanning er en nuklearmedicinsk undersøgelse, der især anvendes til cancerdiagnostik
• Med en PET/CT-skanner optages billeder af fordelingen af det positron-emitterende radioaktive lægemiddel i kroppen
• FDG-PET-skanning anvendes oftest sammen med CT-skanning som såkaldt FDG-PET/CT-skanning

Om metoden

• Metoden har en meget høj følsomhed og kan registrere optagelse af radioaktive lægemidler ned til meget små koncentrationer
• Til klinisk PET er FDG det oftest benyttede sporstof. Det er deoxyglucose, hvor en hydroxylgruppe er mærket med PET isotopen ¹⁸F (18-fluor). Forbindelsen betegnes ¹⁸F-FDG, i daglig brug blot FDG
• FDG optages i celler med øget metabolisme og opregulerede glucosetransportører, især kræftceller
• Stoffet transporteres ind i cellerne og fosforyleres ligesom glukose, men der sker ingen videre metabolisme og FDG retineres og opkoncentreres i cellen, fordi cellemembraner er impermeable for den fosforylerede forbindelse

Aktuelle indikationer

• PET/CT-skanning med FDG er en solidt dokumenteret, veletableret og meget nyttig metode i onkologisk billeddiagnostik til:
  • Primær diagnostik, fx lungecancer
  • Stadieinddeling ved en lang række cancersygdomme
  • Til vurdering af behandlingseffekt (kemoterapi)
  • Til at vurdere effekt af behandling inklusive at skelne arvæv fra viabelt restvæv
  • Mistanke om recidiv (fx ved stigende niveau af tumormarkører i blodet)
  • Metastaser med ukendt oprindelse
  • Paraneoplastisk syndrom
  • Planlægning af stråleterapi
• FDG-PET/CT-skanning anvendes ved lungekræft, malignt melanom, spiserørskræft, kræft i hovedet og halsregion, thyreoideakræft, brystkræft, kræft i tyktarm og endetarm, cervix- og ovariecancer, lymfom og ved metastaser med ukendt primærtumor. Indikationsområdet udvides konstant
• Ved prostatakræft er FDG-PET-skanning ikke så nyttig, men andre lovende radiofarmaceutiske præparater er under udvikling
• PET-hjerneskanning med FDG er nyttig ved en række neurologiske sygdomme, bl.a. lokalisering af epileptogene foci og til at skelne forskellige former for demenstilstande. Enkelte kardiologiske problemstillinger kan også belyses bl.a. hos patienter med koronarsygdom og hjerteinsufficiens til at skelne mellem hibernerende, viabelt myokardium og nekrotisk væv. Metoden kan også bruges til påvisning af endokarditis, hvilket dog kræver særlig forberedelse af patienten

Patientforberedelser

• Afhængig af klinisk problemstilling
• Ved kræftsygdom skal patienten faste i mindst 6 timer før undersøgelsen for at øge optagelsen af FDG. Der må dog godt indtages vand
• Hos patienter med diabetes bestemmes plasma-glukose før injektion af FDG
• Efter injektion af FDG, igennem et perifert venekateter, skal patienten ligge stille og afslappet i et rolige omgivelser uden at tale, så uspecifik optagelse af FDG i musklerne undgås
• Om nødvendigt kan der gives beroligende medicin forud for injektionen
• Ved neurologiske og kardiologiske problemstillinger vil der være andre forberedelser

Radioaktivt lægemiddel

• Fluor 18 dannes ved at bestråle en tungere naturlig variant af oxygen med protoner. Dette sker i en cyklotron
• ¹⁸F inkorporeres i FDG i et radiokemilaboratorium og efter kvalitetskontrol er sporstoffet færdigt
• I Danmark fremstilles FDG ved hospitalerne i Århus, Odense, Herlev og Rigshospitalet og på DTU-Risø. FDG kan samme dag transporteres fra radiokemilaboratorierne til afdelinger andre steder i landet, da halveringstiden af isotopen er 2 timer

Procedure

• Patienterne skal ligge stille under billedoptagelsen
• En PET/CT-helkropsundersøgelse tager ca. 25 minutter. CT-undersøgelsen udføres ofte med intravenøs røntgenkontrast

Begrænsninger

• Små tumorer (<3 mm) og tumorer med lav FDG-optagelse kan ikke sikkert detekteres
• Inflammatoriske tilstande giver øget FDG-optagelse i aktiverede leukocytter. Ved kombineret PET og CT vil det oftest være muligt at skelne mellem inflammation og kræftvæv
• Hos patienter med diabetes (særligt insulinkrævende) og ikke-fastende patienter, vil høj muskeloptagelse reducere sensitiviteten for tumorpåvisning
• Enkelte tumortyper har lav FDG-optagelse (f.eks. prostata, bronchioalveolært carcinom)

Fejlkilder

• Infektioner og inflammatoriske tilstande (inkluderet postoperative forandringer) vil ofte have forhøjet optagelse, men med PET/CT kan der oftest skelnes
• Tarmen kan have høj optagelse
• Myokardiet kan have høj optagelse, også hos fastende patienter
• FDG udskilles via nyrerne, så aktivitet i urinvejene kan fejltolkes
• Optagelse i brunt fedt kan fejltolkes som tumor, hvis ikke PET sammenholdes med CT
• PET/CT kombineret i samme skanner giver højere specificitet end PET alene

Stråledosis

• Den mængde radioaktivitet, der bruges, er så lille, at der ikke er en direkte påviselig risiko 
• Strålingen er også så lav, at den ikke påvirker processer i kroppen
• Det radioaktive sporstof kan udsætte et foster for stråling ved graviditet, eller det kan komme over i modermælken ved amning. Normalt anbefales det derfor ikke at udføre PET/CT-skanning ved graviditet eller amning, medmindre det er særligt nødvendigt
• Den gennemsnitlige strålebelastning ved PET-skanningen er 6 mSv, hvilket svarer til det en dansker får fra den normale baggrundsstråling på 2 år
• Strålingen ved CT-skanningen afhænger af, hvor meget der skannes. Skanninger af selve kroppen giver 6-12 mSv, svarende til normal dansk baggrundsstråling på 2-4 år

Komplementære undersøgelser

• Ultralyd
• MR

Pakkeforløb hvori FDG-PET-skanninger indgår: 

• Lungehindekræft
• Hoved-hals-cancer
• Lungekræft
• Livmoderhalskræft
• Ovariecancer
• Uteruscancer
• Hæmatologisk cancer
• Urinvejene
• Børnecancer
• Kræft spiserør, mavesæk, mavemund
• Lymfeknudekræft, kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
• Malignt melanom
• Myelomatose
• Peniskræft
• Sarkomer i knogler og bløddele
• Testikelkræft

Patientinformation

• PET-skanning