Lægehåndbogen

Scintigrafi af milt

Lars Thorbjørn Jensen

speciallæge

Basisoplysninger1

  • Undersøgelsen anvendes til at påvise bi-milte og persisterende miltvæv efter splenektomi hos patienter med trombocytopeni

Aktuelle indikationer

  • Påvisning af restvæv efter splenektomi og ektopisk miltvæv
  • Mistanke om aspleni eller polyspleni hos børn

Undersøgelsen

  • Der udtages en blodprøve fra patienten, hvor erytrocytterne isoleres og mærkes med 99mTc, hvorefter de varmedenatureres. De mærkede og denaturerede erytrocytter reinjiceres og optages i løbet af få minutter i miltvæv. Alternativt benyttes in vivo mærkede erythrocytter
  • Billedoptagelse med gammakamera foretages af abdominalregionen efter ca. 15 min, eventuelt suppleret med tredimensional optagelse, SPECT (single photon emission computereized tomography) og CT-skanning
  • Undersøgelsen tager i alt ca. 3 timer

Patientforberedelser

  • Man forklarer patienten undersøgelsens formål og proceduren

Vurdering af unormale fund

  • Beskrivelse af evt. påviste bi-milte og miltvæv med lokalisation

Stråledosis

  • Stråledosis er 1 mSv,  svarende til 4 måneders baggrundsstråling i Danmark

Patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Christensen CB, Loft A, Hesse B. Klinisk Nuklearmedicin, Kap 9 - Blodet og lymfesystemet. København. Dansk Selskab for Klinisk fysiologi og Nuklearmedicin, Gads Forlag. 2011.

Supplerende læsning

Klinisk nuklearmedicin. 3. udgave, 2022, Munksgaard. ISBN 978-87-628-1992-4, kapitel 8.

Fagmedarbejdere

Lars Thorbjørn Jensen

overlæge, dr. med., klinisk lektor, Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling, Herlev Hospital

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen