Skintigrafi af parathyroidea

Lars Thorbjørn Jensen

speciallæge

Basisoplysninger1

  • Gld. parathyroidea består af flere små, ofte fire, adskilte kirtler, som normalt er beliggende på bagsiden af gld. thyroidea
  • Parathyroideaskintigrafi
    • Er en funktionel billedundersøgelse til lokalisering af parathyroideaadenomer og ektopiske adenomer ved primær hyperparathyroidisme, men kan også bruges ved sekundær og tertiær hyperparathyroidisme
    • Normale kirtler visualiseres ikke, og hyperplastiske kirtler kan oftest ikke påvises
  • Undersøgelsen bruges langt overvejende præoperativt, da en sikker lokalisation af adenomer gør det muligt at foretage et minimalt invasivt indgreb

Aktuelle indikationer

  • Lokalisation af adenom ved primær hyperparathyroidisme
  • Lokalisation af ektopisk parathyroideaadenom

Henvisning

  • Rekvireres af kirurg/endokrinolog som led i præoperativ vurdering

Patientforberedelser

  • Ingen, udover at forklare formål og procedure

Radioaktivt lægemiddel

  • Ved SPECT-undersøgelsen er sporstoffet 99mTc-sestamibi optages i både thyroidea og parathyroidea, men retineres i parathyroidea-adenomer
  • Der suppleres ofte med thyroideaskintigrafi
  • Ved PET-skanning er sporstoffet 18F-cholin eller 11C-cholin

Procedure

  • Injektion af 99mTc-sestami intravenøst og dernæst billedoptagelse efter ca. 10 minutter og igen efter 2 timer. De sene billeder suppleres med tre-dimensionel optagelse (SPECT) og CT-skanning
  • Supplerende thyroideaskintigrafi med 99mTc pertechnetat eller 123I udføres på selve dagen eller dagen efter undersøgelsen
  • Retention af sporstoffet ses på 2-timers billederne svarende til parathyroideaadenomer, og på SPECT med CT-skanning kan adenomet ofte ses med øget intensitet og anden vævstæthed end thyroidea. CT-skanningen sikrer desuden den anatomiske lokalisation. Thyroideaskintigrafien hjælper til at afgøre, om det eller de identificerede områder er thyroideavæv
  • PET-skanningen foretages efter 10 min efter injektion og varer 5 minutter

Begrænsninger

  • Små solitære adenomer (<100 mg) vil oftest ikke kunne påvises

Komplementære undersøgelser

  • Undersøgelsen har høj diagnostisk sikkerhed udført med både sestamibi, thyroideaskintigrafi og SPECT med lavdosis eller diagnostisk CT. Kan evt. suppleres med ultralyd eller MR
  • Der er ikke forskel i specificitet og sensitivitet på SPECT og PET-metoden

Stråledosis

  • Afhængig af den valgte metode er stråledosis 6 - 13 mSv, svarende til 2-4 års baggrundsstråling i Danmark

Patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Christensen CB, Loft A, Hesse B. Klinisk Nuklearmedicin, Kap 6 - Thyroidea og parathyroidea. København. Dansk Selskab for Klinisk fysiologi og Nuklearmedicin, Gads Forlag. 2011.

Supplerende læsning

Klinisk nuklearmedicin. 3. udgave, 2022, Munksgaard. ISBN 978-87-628-1992-4, kapitel 6.

Fagmedarbejdere

Lars Thorbjørn Jensen

overlæge, dr. med., klinisk lektor, Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling, Herlev Hospital

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen