Undersøgelse af parathyroidea med skintigrafi eller PET-skanning

Basisoplysninger^1,2

• Glandulae parathyroideae består sædvanligvis af fire små kirtler lokaliseret på bagsiden af gl. thyroidea, men placeringen kan variere

• Nuklearmedicinsk billeddiagnostik omfatter parathyroideaskintigrafi (SPECT/CT) og parathyroidea-PET/CT

• Undersøgelserne anvendes til præoperativ lokalisation af hyperfungerende parathyroideakirtler ved biokemisk verificeret hyperparathyroidisme med henblik på minimalt invasiv kirurgi

• Normale parathyroideakirtler visualiseres sædvanligvis ikke

Aktuelle indikationer

• Præoperativ lokalisation af hyperfungerende parathyroideaadenom ved primær hyperparathyroidisme

• Lokalisation af ektopiske parathyroideaadenomer

• Lokalisation ved persisterende eller recidiverende hyperparathyroidisme efter kirurgi

• Udvalgte patienter med sekundær eller tertiær hyperparathyroidisme før kirurgisk behandling

Henvisning

• Rekvireres sædvanligvis af endokrinolog eller kirurg som led i præoperativ vurdering

Patientforberedelser

• Ved SPECT/CT: Såfremt det skønnes klinisk forsvarligt, kan evt. behandling med calcimimetica pauseres i en uge inden undersøgelsen

• I øvrigt ingen forberedelser

Radioaktivt lægemiddel

• Ved SPECT-undersøgelsen er sporstoffet ^99mTc-sestamibi optaget i både thyroidea og parathyroidea, men retineres i parathyroidea-adenomer

• Der suppleres ofte med thyroideaskintigrafi med ^99mTc-pertechnetat eller ¹²³I ved subtraktionsprotokoller

• Ved PET-skanning er sporstoffet ¹⁸F-cholin eller ¹¹C-cholin. Alternativt ¹¹C-methionin

Procedure

SPECT/CT

• Intravenøs injektion af ^99mTc-sestamibi

• Billedoptagelse efter ca. 10-15 minutter og igen efter 90-150 minutter

• Der udføres SPECT kombineret med CT til anatomisk lokalisering

• Ved substraktionsprotokol suppleres med thyroideaskintigrafi

• Nogle centre supplerer med ultralydsskanning af halsen

PET/CT

• Intravenøs injektion af sporstof (cholin eller methionin)

• Billedoptagelse foretages typisk 20-60 minutter efter injektion

• Enkelte centre anvender både tidlige og sene optagelser

• PET kombineres med CT for præcis anatomisk lokalisation

For begge typer af undersøgelser gælder, at fokale områder med vedvarende eller øget optagelse svarer til hyperfungerende parathyroideavæv.

Begrænsninger

• Små solitære adenomer (<100 mg) vil oftest ikke kunne påvises

• Sensitiviteten er reduceret ved multikirtelsygdom og hyperplasi

Komplementære undersøgelser

• Kan evt. suppleres med ultralyd, MR eller dynamisk CT

• SPECT og PET-metoden har begge høj specificitet, sensitiviteten kan variere afhængig af patientpopulation/problemstilling

Stråledosis

• Afhængig af den valgte metode er stråledosis 6 - 12 mSv, svarende til 2-4 års baggrundsstråling i Danmark

Patientinformation

• Skintigrafi af biskjoldbruskkirtlerne

• Nuklearmedicinske undersøgelser og risiko