Scintigrafi af lungerne

Lars Thorbjørn Jensen

speciallæge

Basisoplysninger1,2

  • Lungescintigrafi bruges til diagnostik af flere sygdomme, men hovedindikationen er mistanke om lungeemboli
  • Ved lungeemboli er blodstrømmen perifert for embolus nedsat, hvilket vises som manglende aktivitet på billederne af perfusionen og normal aktivitet på billederne af ventilationen

Normalområde

  • Normalt er både ventilationen og perfusionen jævnt fordelt i lungerne

Aktuelle indikationer

  • Diagnostik af lungeemboli
  • Kontrol efter behandling af lungeemboli (trombolyse, operation)
  • Før operation af lungecancer for vurdering af lungernes forventede restfunktion
  • Før stråleterapi ved lungecancer
  • Præoperativt før lungetransplantation
  • Præoperativt før volumenreducerende kirurgi
  • Ved mistanke om forstyrrelser i den regionale perfusion og ventilation ved uafklaret lungesygdom
  • Ved mistanke om medfødte misdannelser i hjerte og lunger

Diagnostisk værdi

  • Undersøgelsen har høj diagnostisk sikkerhed ved lungeemboli, hvis den udføres med SPECT-optagelser (tredimensionale billeder). Kombineret med CT-skanning er specificitet og sensitivitet 95-100 %. Da lungescintigrafi ikke har absolutte kontraindikationer, kan den gennemføres, hvis det ikke er muligt at foretage en pulmonal CT-angiografi, der er den oftest benyttede undersøgelse i den akutte fase
  • Regional bestemmelse af lungernes perfusion og ventilation bruges vejledende før indgreb på lungerne, hvorved restkapaciteten kan estimeres med god sikkerhed

Undersøgelsen

  • Undersøgelsen består af to dele:
    • Ventilationsscintigrafi
    • Perfusionsscintigrafi
  • Lungeemboli påvises ved et misforhold mellem billederne af ventilationen og perfusionen (”mismatch”), hvor der er ophævet eller nedsat perfusion og bevaret ventilation af lungerne

Ventilationsscintigrafi

  • Undersøgelsen giver et billede af den del af luften i lungerne, der udskiftes ved respirationen
  • En radioaktiv gas (Krypton-81m) eller en aerosol (Technetium-99m koblet til kulstøv eller DTPA) inhaleres, mens patienten er lejret på et gamma-kamera
  • Når den radioaktive gas eller aerosolen inhaleres, fås et billede af den luft, der udskiftes i lungerne ved respirationen

Perfusionsscintigrafi

  • Undersøgelsen giver et billede af blodgennemstrømningen i lungerne
  • Radioaktivt mærkede partikler, der er så store, at de fanges i lungekredsløbet (Technetium-99m koblet til makroaggregeret albumin), injiceres i en perifer vene, mens patienten er lejret over et gammakamera
  • Efter passage af højre hjertehalvdel fanges partiklerne i lungekapillærerne, og der fås et billede af lungernes blodgennemstrømning

Se billede af lungescintigrafi ved lungeemboli.

Procedure

  • Ved brug af radioaktiv gas (Krypton-81m) kan perfusions- og ventilationsundersøgelsen foretages simultant, da gammakameraet kan skelne de to isotoper. Undersøgelsen foretages typisk med patienten liggende i rygleje over et gammakamera. Patienten får injiceret de Technetium-99m-mærkede partikler i en perifer vene umiddelbart før undersøgelsen. Mens den radioaktive gas inhaleres, optages samtidige billeder af ventilationen og perfusionen. Undersøgelsen giver to sæt billeder af lungerne efter den tomografiske optagelse (SPECT)
  • Ved brug af en Technetium-99m-mærket aerosol, i stedet for Krypton-81m, foretages først en optagelse af ventilationen efterfulgt af perfusionsundersøgelsen
    • Patienten inhalerer aerosolen. Det er af betydning, at patienten kan samarbejde, så inhalationen bliver så dyb som mulig på det tidspunkt, hvor aerosolen udløses
    • Efterfølgende gives partiklerne af Technetium-99m-mærket makroaggregeret albumin intravenøst, og nye SPECT-billeder optages
  • Hvis ventilations- og perfusionsbillederne optages samtidigt, er den diagnostiske værdi lidt højere end ved den sekventielle undersøgelse
  • Hvis muligt suppleres med CT-skanning
  • Afhængig af metode varer undersøgelsen i alt 30-45 minutter

Patientforberedelser

  • Forklar hvorfor undersøgelsen skal laves, og hvordan den gennemføres (rygleje, inhalation, injektion i arm, samarbejde)
  • Undersøgelsen kræver i øvrigt ingen forberedelse

Forholdsregler

  • Der er ingen absolut kontraindikation. Perfusionsscintigrafi er dog relativt kontraindiceret, hvis patienten har svær pulmonær hypertension, større intrakardial højre-venstre shunt eller er gravid. Ved amning anbefales 12 timers ammepause efter undersøgelsen

Fejlkilder

  • Falsk positive resultater kan forekomme, f.eks. ved en lungetumor der afklemmer en lungearterie, uden at påvirke ventilationen
  • Kronisk obstruktiv lungesygdom medfører uregelmæssig perfusion og ventilation, hvorfor det kun er muligt at lokalisere større forandringer (emboli)

Vurdering af unormalt prøvesvar

  • I svaret beskrives billederne af ventilationen og perfusionen hver for sig
  • Ved mistanke om lungeemboli beskrives omfanget af mismatch mellem perfusionen og ventilationen
  • Ved præoperativ vurdering af regional lungefunktion anføres fordelingen af perfusionen og ventilationen i de to lunger, evt. i øvre og nedre halvdel hver for sig, hvis henvisende læge ønsker det

Opfølgning af unormalt undersøgelsessvar

  • En lungeskintigrafi med samtidig perfusions- og ventilationsskintigrafi udført med SPECT og tydelig mismatch har meget høj diagnostisk sikkerhed
  • Ved inkonklusivt resultat kan undersøgelsen eventuelt suppleres med pulmonal CT-angiografi eller gentagelse af lungeskintigrafien efter et par dage, da lungeembolisygdom er en dynamisk tilstand, med skiftende billeder fra dag til dag

Stråledosis

  • Afhængig af den valgte metode er stråledosis 3-4 mSv,  svarende til ét års baggrundsstråling i Danmark

Patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Christensen CB, Loft A, Hesse B. Klinisk Nuklearmedicin, Kap 3. København. Dansk Selskab for Klinisk fysiologi og Nuklearmedicin, Gads Forlag. 2011.
  2. National Cardiologisk behandlingsvejledning, Lungeemboli og dyb venetrombose. Danske Cardiologisk Selskab, 2023. Vis kilde

Supplerende læsning

Klinisk nuklearmedicin. 3. udgave, 2022, Munksgaard. ISBN 978-87-628-1992-4, kapitel 3.

Fagmedarbejdere

Lars Thorbjørn Jensen

overlæge, dr. med., klinisk lektor, Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling, Herlev Hospital

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen