Skintigrafi af nyrerne

Lars Thorbjørn Jensen

speciallæge

Basisoplysninger1

  • Den samlede nyrefunktion deles normalt ligeligt mellem de to nyrer
  • Ved normal nyrefunktion er renografi en præcis metode til at vurdere den enkelte nyres funktionsandel. Samtidig fås oplysninger om afløbsforholdene
  • Ved nedsat nyrefunktion er renografi ikke brugbar til at bestemme nyrernes funktionsfordeling. I stedet bruges nyreskintigrafi, hvor det er muligt at få en præcis funktionsfordeling, selv ved svært nedsat nyrefunktion
  • Nyreskintigrafi benyttes også til at få en god fremstilling af nyrernes parenkymfunktion, da sporstoffet ophobes i de proximale tubulusceller, hvorved det bliver muligt at få billeder af nyrerne fra flere vinkler, typisk forfra, bagfra og skråt bagfra - henholdsvis fra højre og venstre side

Aktuelle indikationer

  • Bestemmelse af fordelingen af funktionen for de to nyrer hos patienter med nedsat nyrefunktion forud for nyrebiopsi eller kirurgi
  • Vurdering af nyreparenkymets funktion og eventuelt arvæv ved recidiverende pyelonefritis, oftest hos børn
  • Vurdering af nyreparenkymet hos patienter med nyretraumer
  • Undersøgelse af nyrernes funktionsfordeling hos patienter med atypisk lejring af nyrerne (bækkennyre, kagenyre og hesteskonyre)

Kontraindikationer

  • Allergi over for sporstoffet 99mTc-DMSA (dimercaptosuccinsyre = ravsyre)
  • Graviditet er en relativ kontraindikation

Patientforberedelse

  • Der er ingen patientforberedelse ud over, at patienten skal være informeret om undersøgelse og have accepteret den

Procedure

  • Patienten får sporstoffet intravenøst, som regel i en armvene
  • Afhængig af nyrefunktionen optages billeder efter 3-24 timer. Jo dårligere nyrefunktion, jo længere ventetid
  • Til billedoptagelsen på gammakamera lejres patienten i rygleje
    • Ved bestemmelse af funktionsfordelingen alene optages forfra og bagfra, hvorefter det er muligt at bestemme en vægtet fordeling
    • Ved undersøgelse for parenkymskader, foretages optagelser forfra, bagfra og skråt bagfra fra begge sider, eventuelt suppleret med en 3D-optagelse (SPECT)
  • Selve billedoptagelsen tager 15-30 minutter

Forholdsregler

  • Ingen

Fejlkilder

  • Motorisk uro hos patienter giver uskarpe billeder, der kan være vanskelige at tolke

Vurderinger ved unormale fund

  • Funktionsfordelingen beregnes og parenkymet beskrives med hensyn til defekter
  • Nedsat funktionsandel til den ene nyre kan vejlede ved nyrebiopsi
  • Parenkymdefekter kan være udtryk for blivende skade efter pyelonefritis

Opfølgning ved unormale fund

  • Undersøgelsen bruges stort set kun af hospitalslæger forud for nyrebiopsi og til vurdering af skader efter nyretraumer og pyelonefritis

Stråledosis

  • Stråledosis ved undersøgelsen er mindre end 1 mSv, hvilket svarer til mindre end 4 måneders baggrundsstråling i Danmark

Patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Christensen CB, Loft A, Hesse B. Klinisk Nuklearmedicin, Kap 4 - Urogenitalsystemet. København. Dansk Selskab for Klinisk fysiologi og Nuklearmedicin, Gads Forlag. 2011.

Supplerende læsning

Klinisk nuklearmedicin. 3. udgave, 2022, Munksgaard. ISBN 978-87-628-1992-4, kapitel 4.

Fagmedarbejdere

Lars Thorbjørn Jensen

overlæge, dr. med., klinisk lektor, Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling, Herlev Hospital

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen