Øsofagusmanometri

Klaus Theede

speciallæge

Aktuelle indikationer

  • Synkebesvær/dysfagi
    • Særligt i kombination med ufrivilligt vægttab eller sure opstød
  • Ikke-kardiale brystsmerter
    • Mindre sandsynligt at finde patologiske fund, hvis der ikke foreligger samtidig dysfagi
  • Gastroøsofageal reflukssygdom 
    • Ved etableret diagnose giver manometri begrænset supplerende information
    • Kan være aktuelt præoperativt

Definition

  • Trykmåling i øsofagus ved hjælp af en sonde
  • Måleudstyret findes i forskellige udgaver med et varierende antal sensorer1
    • Standard har været 3-5 sensorer med maksimalt 4 cm mellemrum
    • High Resolution Impedans Manometri (HRIM) benytter op mod 36 niveauer med en centimeters mellemrum
  • HRIM bruger et kateter, der måler det intraluminale tryk i øsofagus og transmitterer data til et dynamisk topografisk plot over øsofagus. HRIM er state-of-the-art for diagnostik og differentierer mellem forskellige tilstande med dysmotilitet i øsofagus

Normalområde

  • Helt afhængig af hvilken type udstyr der benyttes1
  • HRIM
    • Normalt LES-tryk (10-35 mmHg) med relaksation i forbindelse med synkning
    • Propagationshastighed < 8 cm/s i > 90 % af synkningen
    • Normal stigning af intra-bolus tryk ved < 8 cm/s til < 30mmHg i > 90 % af synkningen
    • Gennemsnitlig distal kontraktil indeks (DCI) 450-8000 mmHg s cm (mmHg sekund/centimeter som udtryk for kontraktionens amplitude, varighed og vertikale længde)

Måleteknik

  • Der benyttes normalt lokalbedøvelse i form af spray eller gel i næse og svælg
  • En tynd sonde føres ind i næsen, via svælget, gennem spiserøret til ventriklen 
  • Afhængigt af indikation, type udstyr og patientens tilstand kan undersøgelsen udføres siddende eller liggende
  • Udstyret kalibreres
  • Patienten drikker små mængder vand i flere omgange (f.eks. 10 ml ad gangen, 10 gange)
  • Afhængigt af hvilken type udstyr man anvender, kan det være aktuelt at ændre sondens placering i løbet af undersøgelsen
  • Undersøgelsen tager typisk 20-30 minutter

Vurdering af unormalt prøvesvar

  • Chicagoklassifikationen (udviklet til brug ved HRIM)2
  • Overordnet set er der forskellige tilstande med patologisk peristaltik i øsofagus:
    • Diffuse, distale øsofaguskramper (tertiære kontraktioner)
    • Hyperkontraktilt øsofagus (tidligere benævnt nutcracker eller jackhammer øsofagus)
    • Manglende øsofagusperistaltik (normalt associeret til systemisk sklerose)
    • Akalasi skyldes manglende relaksation af den nedre øsofageale sfinkter
  • Chicagoklassifikationen er under kontinuerlig udvikling. Nye udgaver publiceres efterhånden, som man får mere erfaring med brug af undersøgelsesmetoden3,2

Opfølgning af unormalt prøvesvar

  • Afhængigt af fund/diagnose

Kilder

Referencer

  1. How to perform esophageal manometry R. Shaker, M.D. and C. Hofmann, R.N. Vis kilde
  2. Rohof WOA, Bredenoord AJ. Chicago Classification of Esophageal Motility Disorders: Lessons Learned. Curr Gastroenterol Rep. 2017; 19.; 37. Vis kilde
  3. Kahrilas PJ, Bredenoord AJ, Fox M, Gyawali CP, Roman S, Smout AJ, Pandolfino JE, International High Resolution Manometry Working Group.. The Chicago Classification of esophageal motility disorders, v3.0. Neurogastroenterol Motil. 2015; 27.; 160-74. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Klaus Theede

overlæge, ph.d., Gastroenheden, medicinsk sektion, Amager og Hvidovre hospital

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen