Interventionel radiologi

Basisoplysninger

• Radiologer udfører i dag et stigende antal terapeutiske procedurer under vejledning af billeddiagnostik
• Enten punkteres det aktuelle område direkte, eller det nås via et kateter, som føres gennem blodårer, galdegange etc.
• Opgaverne består oftest i at dilatere stenoser og okkluderede blodkar samt behandling af aneurismer. Drænage af abscesser og andre væskeophobninger samt biopsitagning
• Indgrebene sker under billedmæssig vejledning af gennemlysning, angiografi, ultralyd, MR eller CT
• Indgrebene foregår typisk i lokalbedøvelse, men større indgreb dog i universel anæstesi

Aktuelle indikationer

• Dilatation af stenoserede eller okkluderede blodårer
• Embolisering og stentgraftbehandling af aneurismer
• Drænage af abscesser eller væskeansamlinger
• Biopsitagning under billedmæssig vejledning
• Stabilisering af sammenfald i hvirvelcorpora (PVP)

Forberedelse

• Interventionsradiologi kræver forberedelser i form af røntgenundersøgelser og CT-skanninger - nogle procedurer kræver indlæggelse
• Den radiologiske afdeling, hvor indgrebet skal finde sted, vil fremsende nærmere oplysninger
• Vigtig medicin kan tages med lidt vand
• Er patienten gravid, skal indikationen vurderes nøje og diskuteres med radiologisk afdeling
• Hvis patienten er akut syg (akut sygdom, akut forværring af kronisk sygdom, indlagt på hospital), så skal nyrefunktionen bestemmes inden for de sidste 7 dage, før CT-skanning med kontraststof er aftalt til at blive udført. Hos ambulante patienter uden akut sygdom må bestemmelsen af nyrefunktionen være op til 3 måneder gammel
• Hvis patienten har en nyrefunktion (estimeret glomerulær filtrationsrate (eGFR)), der er under 30 ml/min/1,73m², skal radiologisk afdeling underrettes så tidligt som muligt før den planlagte undersøgelse
• Indtages Metformin skal indtagelsen stoppes i forbindelse med start af undersøgelsen, hvis eGFR er under 30 ml/min/1,73m²; eGFR skal kontrolleres 48 timer efter indgift af kontraststoffet. Metformin indtagelsen kan genoptages, hvis eGFR er uændret. Er den over 30 ml/min/1,73m² før undersøgelsen, fortsætter patienten blot indtagelsen af Metformin
• Er eGFR under 30 ml/min/1,73m², bør det overvejes om undersøgelsen kan udføres uden anvendelse af kontrast
• Man er ikke vidende om, at ultralydskontraststof påvirker nyrefunktionen, så overstående gælder ikke for den type kontraststof
• Derudover vil der til langt de fleste interventionsprocedurer være påkrævet ekstra blodprøver, sådan at patientens koagulationsstatus kan vurderes

Angioplastik

• Perkutan adgang som regel via a. femoralis 
• Et kateter føres frem til de kar, som skal undersøges, og kontrastvæske sprøjtes ind under gennemlysning eller billedtagning
• Arteriestenoser og evt. okklusioner kan passeres med en guidewire
• Et ballonkateter føres ind i den snævre del af arterien
• Dilatation foretages ved at blæse ballonen op med en blanding af kontrastvæske og saltvand
• Indgrebet udføres særligt ved:
  • Koronarsygdom (perkutan koronar intervention = PCI)
  • Aterosklerose i bækken eller underekstremiteter
  • Nyrearteriestenose
• Begrænsninger
  • Lange stenoser
  • Okklusioner er vanskeligere at behandle
• Stent indsættes i dag ved mange angioplastikker for at reducere tendensen til restenose

Terapeutisk embolisering

• Arterier kan okkluderes gennem indføring af forskellige typer materialer gennem et kateter, som er selektivt placeret i blodåren
• Metalspiraler dækket med trombogene filamenter, gelatineskum, kunststofpartikler eller speciallavet lim, som omformes til en fast masse, når det kommer i kontakt med blod, er eksempler på forskellige materialer, som bruges ved terapeutisk embolisering
• Arteriografi lokaliserer blødningsstedet, som så kan emboliseres
• Intrakraniale aneurismer kan behandles på denne måde, uden at man behøver at foretage kraniotomi
• Arteriovenøse malformationer kan også behandles med denne metode
• Metoden anvendes også i kræftbehandling for at reducere vaskulariteten i en svulst før operation
• Anvendes også i behandling af fibromyomer i uterus som alternativ eller i kombination med operative indgreb

Vaskulær kateterisering for infusion

• Arterielle katetre kan placeres nøjagtigt for infusion af cytotoksiske stoffer direkte ind i maligne svulster
• Kateter kan også placeres ved en frisk blodprop for infusion af et fibrinolytisk stof (trombolyse). Metoden anvendes både ved arterielle tromber samt ved udbredte dybe venøse tromber

Vaskulære stenter og filtre

• Stent er en ekspanderbar metalcylinder, som er foldet sammen således, at den kan indføres gennem en arterie eller vene
  • Ballonekspanderbar stent er stiv og placeres ved at blæse en ballon op, som stenten ligger rundt om
  • Selvekspanderbar stent ligger sammenfoldet i et plasthylster og folder sig selv ud, når dette hylster trækkes tilbage
• Filtre kan placeres i v. cava inf. for at opfange embolier fra de dybe vener i underekstremiteterne samt fra bækkenvenerne
  • Kan anvendes hos patienter som er i risiko for at få lungeemboli, og som ikke kan behandles tilfredsstillende med antikoagulation

Perkutan nålebiopsi/-cytologi

• Nålebiopsier er særligt nyttige i diagnostikken af svulster
• Under vejledning af ultralyd, gennemlysning eller CT stikkes nålen ind i svulsten
  • Ved cytologi aspireres væv gennem nålen, mens den bevæges forsigtigt inde i det patologiske væv
  • Ved biopsi er nålen som regel tilkoblet en fjedermekanisme, som ved udløsning skærer en lille vævsbid ud
• Tynde cytologinåle kan stikkes gennem blodkar og de fleste andre organer uden stor risiko hos patienter uden koagulationsforstyrrelser
• Ved brug af tykkere biopsinåle bør større blodkar undgås
• Komplikationer er sjældne med tynde nåle
  • Brug af grovere nåle øger risikoen for komplikationer, særligt blødning
  • Ved lungebiopsier vil der altid være en risiko for pneumothorax, ofte kun en kappe pneumothorax som ikke kræver behandling

Perkutan drænage af abscesser og andre væskeansamlinger

• Vejledes almindeligvis af ultralyd, gennemlysning eller CT
• Størrelsen på katetret afhænger af, hvad der skal drænes

Drænage af urinvejene

• Kan være aktuelt ved obstruktion af urinvejene
  • F.eks. kan der placeres en stent fra blæren op i nyrebækkenet (JJ-katheter), som regel i forbindelse med cystoskopi (dette foretages af urologer), eller fra nyrebækken til blære via perkutan nefrostomi (foretages ofte af radiologer)
• Alternativt kan kateter/stent føres ind perkutant (perkutan nefrostomi) - (dette udføres af radiologer)

Drænage af galdevejene

• Stent kan indføres perkutant eller via endoskop
• Der bruges stent af plast eller metalnet
• Er særligt aktuelt ved svulst i pankreashovedet, som lukker galdegangen af
• Foretages oftest endoskopisk i forbindelse med ERCP, hvor man kanylerer papilla Vateri og fører stenten retrograd gennem galdegangen og svulsten

Percutan vertebroplastik

• Indsprøjtning af knoglecement i en eller flere ryghvirvler
• Forhindrer yderligere sammenfald i hvirvlen
• Virker smertelindrende

Patientinformation

• Information om interventionsradiologi
• Video om koronar angiografi

Illustrationer

• Nyrearteriestenose, arteriografi, ballondilation
• Bækkenarterie stent
• Bækkenarterie stenose
• Aorta stentgraft
• Nyretumor, embolisation