Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Myelografi

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 30.10.2012

Basisoplysninger

  • En røntgenundersøgelse af hulrummet (spinalkanalen) rundt om rygmarven og nerverødderne i rygsøjlen (spinale subaraknoidalrum)
  • Kontrastvæsken injiceres ind i hulrummet, således at rygmarven og nerverødderne kan ses på røntgenbilledet, og forskydninger i dura mater kan påvises
    • Dura mater er den hinde, som beklæder indersiden af rygmarvskanalen
  • Undersøgelsen udføres yderst sjældent i dag, fordi CT og MR ofte giver bedre billeder og er til mindre besvær for patienten

Aktuelle indikationer

  • Myelografi/ radikulografi udføres kun i tilfælde, hvor CT eller MR ikke kan gennemføres på grund af artefakter fra metal f.eks. skruer, stave, discusproteser, og hvor man har mistanke om sygelige forandringer som kræver behandling. Det kunne være en prolaps, udbuling af discus, en svulst, artrose

Undersøgelsen

  • Kontrastinjektion (vandopløselig jodkontrast) i subaraknoidalrummet i columna
  • Der er kun meget få afdelinger, der udfører denne undersøgelse

Procedure

  • Patienten skal oftalmoskoperes indenfor det sidste døgn før undersøgelsen
  • Patienten ligger på siden med ryggen godt krummet ("fosterstilling")
  • Punkturstedet gøres aseptisk, og omliggende hud tildækkes
  • Spinalpunkturen kan også foretages med patienten siddende eller i bugleje
  • Radiologen identificerer et rigtigt indstikssted mellem to ryghvirvler
    • Lumbalt
    • Ved alle thorakale og cervikale myelografier stikker man lumbalt, og lader kontrasten flyde opad ved at sænke hovedenden af bordet under gennemlysning
  • Punkturen foretages, og spinalvæske pibler ud som tegn på, at man har ramt rigtigt
  • Spinalvæsken sendes i nogle tilfælde til analyse på mikrobiologisk eller klinisk kemisk afdeling
  • Kontrasten injiceres
  • Fotograferingen udføres almindeligvis med patienten i sideleje (begge sider), på maven og stående. Nogle gange supplerer man med optagelser uden for artefaktet i CT-skanneren

Forberedelser

Før og under undersøgelsen

  • Generelle forberedelser
    • Forklar hensigten, proceduren, fordele og ulemper ved undersøgelsen
    • Hvis patienten er gravid, bør man lave MR først
    • Hvis patienten er allergisk, skal røntgenafdelingen orienteres herom på forhånd
  • Specielle forberedelser
    • Fortæl, at der er noget ubehag i forbindelse med undersøgelsen
      • Indstik
      • Mulig hovedpine efter undersøgelsen
    • Forklar at undersøgelsesbordet bliver tippet under undersøgelsen
  • Faste?
    • Nogle tilråder, at patienten ikke spiser i løbet af de sidste 4-6 timer før undersøgelsen
    • Spørg den afdeling der skal lave undersøgelsen
  • Medikamenter?
    • Det kan være nødvendigt at give smertestillende medicin på forhånd, for at evt. rygsmerter ikke skal forhindre gennemførelse af undersøgelsen

Efter undersøgelsen

  • Forholdsreglerne kan variere noget mellem de forskellige radiologiske afdelinger
  • Patienter der får lavet lumbal myelografi skal holde sengen i 3-4 timer
    • Hovedet skal være hævet ca. 45 grader
    • Når observationsperioden er overstået, kan patienten tage hjem
  • Patienten tilrådes at ligge mest muligt stille
    • På denne måde undgås det, at kontrastvæske kommer op til hovedet og skaber hovedpine

Forholdsregler

  • Allergi over for kontraststof
  • Patienten bør observeres efter undersøgelsen for komplikationer

Vurdering af unormale fund

Hyppigste unormale fund

  • Prolaps fra discus
  • Stenose og/eller kompression af rygmarven
  • Intravertebrale svulster
  • Andre obstruktioner i spinalkanalen
  • Afrivning af nerverødder

Opfølgning af unormale fund

  • CT, MR

Patientinformation

Animationer

Illustrationer

Foto

Billeddiagnostik

Tegning

Kilder

Referencer

  • Thomsen HS (ed) Basisbog i Diagnostiske Fag, København, Munksgaard, 2012.
  • Adam A., Dixon AK (eds.) Grainger & Allison’s Diagnostic Radiology. A textbook of Medical Imaging, 5th ed. Philadelphia, Churchill Livingstone (Elsevier), 2008

Fagmedarbejdere

  • Henrik S. Thomsen, overlæge, professor, dr.med., Radiologisk afd., Herlev Hospital
  • Helle Baadsgaard Kaulberg, kvalitetskoordinator, Radiologisk afdeling, Herlev Hospital
  • John Sahl Andersen, alm. prakt. læge, lektor, ph.d.,
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?