Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Røntgen af knogler

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 13.04.2012

Basisoplysninger

  • Røntgenundersøgelse af knoglerne indebærer undersøgelse af bestemte knogler, grupper af knogler eller af led
  • Knoglevævet har følgende funktioner
    • Det er kroppens skelet som muliggør bevægelser, ligesom det beskytter underliggende væv og organer
    • Knogler indeholder knoglemarv, som danner blodceller, og knoglevæv, som fungerer som et lager for calcium
  • Knoglevæv slipper i ringe grad røntgenstråler gennem, hvilket medfører, at det ses tydeligt på røntgenbilleder
  • Bløddelene rundt om knoglen absorberer strålerne i varierende grad, hvorfor de fremstilles som skygger af varierende tæthed
    • Fedt er mindre røntgentæt end muskulatur
    • Hævelser og forkalkninger kan fremstilles på røntgen
    • Brusk, ledbånd og sener lader sig ikke fremstille direkte på røntgen

Indikationer

  • Afklare om der foreligger skade eller sygdom i knoglevævet
  • Undersøgelsen er almindeligvis rettet mod bestemte knogler eller led

Forberedelser

  • Forklar hensigten og proceduren
  • Patienten skal nogle gange placeres i stillinger, som kan give ubehag
  • Metalgenstande (f.eks. smykker, knapper, lynlåse) skal fjernes før undersøgelsen
  • Patienten skal ligge stille, når billeder bliver taget
  • Røntgenundersøgelse af lumbosacral-columna, os coccygis eller bækkenet skal udføres før evt. bariumundersøgelser

Forholdsregler

  • Vurder altid nytten af undersøgelsen ud fra mulige skadevirkninger
  • Graviditet? - undgå røntgen-bestråling af bækkenet om muligt

Undersøgelsen

  • Et godt røntgenbillede forudsætter, at området, som fotograferes, holdes i ro
  • Det er som regel nødvendigt med mindst to projektioner for at få en tilfredsstillende fremstilling af knoglen
    • Som regel tages disse vinkelret på hinanden - almindeligvis forfra/bagfra og et sidebillede
    • Detaljeret information om en knogle kan nogle gange kræve flere projektioner som f.eks. skråoptagelsen. I langt de fleste tilfælde foretager man i dag enten CT-skanning eller MR-skanning afhængig af problemet

Procedure

  • Patienten og røntgenapparatet placeres således, at de aktuelle knogle- eller ledstrukturer friprojiceres bedst muligt i to eller flere optagelser
    • Projektionerne er som regel standardiserede i forhold til problemstillingen, men kan suppleres med tilpassede optagelser

Normale fund

  • Normalt knoglevæv og støttevæv

Vurdering af unormale fund

Morfologiske forandringer

  • Nedsat knogletæthed
    • Fokal eller generel
    • Eksempler på fokale forandringer er et lytisk område eller et område med knogledestruktion
    • Eksempler på generelle forandringer er osteopeni, evt. mere specifikt osteoporose
    • Omkring 40 til 50 % af kalken skal dog være væk, før man kan se nedsat knogletæthed på en konventionel røntgenundersøgelse
  • Øget knogletæthed, sklerose
    • Fokal eller generel
    • Der skal være en væsentlig øgning i kalktæthed, før man kan se osteosklerose på en konventionel røntgenundersøgelse
  • Periostal reaktion
    • Øget knogleproduktion fra periosteum som reaktion på traume, betændelse eller neoplasme
    • Den nye knogle lægger sig i lag, nærmest som i et løg
  • Kortikal fortykkelse
    • Betegner en langsommere proces, hvor periosten lægger nye lag med knoglevæv
    • Det nye knoglevæv har samme homogene tæthed som den normale corticalis
    • Kan skyldes tilhelet skade, respons på kronisk stress, kronisk osteomyelit eller et benignt neoplasme
    • Fælles for disse tilstande er, at de enten er meget langsomt progredierende, eller at de er helede
  • Ændringer i det trabekulære mønster
    • Reduktion i antal trabekler og ændringer i de eksisterende
    • Ved osteoporose bliver corticalis tyndere og knogletrabeklerne grovere (færre og tykkere)
    • Ved Pagets sygdom er trabeklerne grovere og corticalis tykkere
  • Ændringer i knoglens form
    • Nogle gange skyldes det medfødte årsager, andre gange er det erhvervet, f.eks. akromegali og ekspanderende knogletumorer
  • Ændringer i knoglealder
    • De forskellige epifysecentre forbenes, og epifyseskiverne lukker sig ved forskellig alder
    • Ved bestemmelse af knoglealder tager man billede af venstre håndled og hånd

Specifikke forandringer

Solitære læsioner

  • Enkeltstående forandringer med osteolyse og/eller sklerose som kan skyldes
    • knogletumorer (benigne eller maligne), evt. ledsaget af periostal reaktion, kan give patologiske frakturer
    • osteomyelit, evt. ledsaget af periostal reaktion
    • knoglecyste, kan give patologiske frakturer
    • fibrøs dysplasi
  • Vurderingen af forandringerne bygger på
    • Afgrænsningen
      • Skarp afgrænsning er ofte tegn på en benign tilstand
      • Uskarp afgrænsning er ofte et malignitetstegn
    • Omliggende corticalis
      • Skade på tilliggende corticalis tyder på en aggressiv læsion så som malign tumor eller osteomyelit
    • Ekspansion
      • Intakt corticalis tyder på langsomtvoksende læsion så som enkondrom eller fibrøs dysplasi
    • Periostal reaktion
      • Aktiv periostal reaktion uden traume tyder på en aggressiv læsion - osteomyelit, malign svulst, metastaser
    • Forkalkninger inde i læsionen
      • F.eks. brusktumor, osteosarkom
    • Bløddelshævelse
      • Er tegn på en aggressiv læsion, svulst eller infektion
    • Lokalisation
      • Osteomyelitter findes ofte i metafyserne

Knogle tumorer

  • Metastatiske knogletumorer dominerer
    • Opstår i den bloddannende knoglemarv
  • Primære maligne knogletumorer
    • Karakteriseret ved uskarp afgrænsning, ofte med en bred overgangszone mellem normal og unormal knogle, corticalis kan være ødelagt, ofte periostal reaktion, ofte bløddelsforandringer
    • Osteosarkom, oftest hos børn 5-20 år, opstår ofte i metafyse - hyppigst nær knæet
    • Kondrosarkom, oftest 30-50 års alderen, hyppigst i bækkenet, skapula, humerus og femur, fremstår typisk som en lytisk ekspanderende proces
    • Fibrosarkom, sjælden, hyppigst nær knæet
    • Ewings sarkom, hyppigst hos børn, opstår i skaftet på de lange rørknogler, giver dårlig afgrænset knogledestruktion med periostal reaktion
    • Kæmpecelletumor er lokalt invasiv men metastaserer sjælden, subartikulær oftest i knæet eller anklen
    • Primært lymfom i knoglerne er sjældent forekommende
  • Benigne knogletumorer
    • Er godt afgrænset med en sklerotisk kant, kan være ekspansiv, men skader sjældent corticalis, der er ingen periostal reaktion eller bløddelsreaktion
    • Sædvanligvis negativ skeletscintigrafi
    • Enostose er ikke en egentlig tumor, men et område med tættere knoglestruktur
    • Enkondrom er en lytisk ekspanderende læsion, som hyppigst findes i håndens knogler
    • Fibrøse kortikale defekter er tilfældige fund hos børn
    • Fibrøs dysplasi kan ramme en eller flere knogler. Det ses sædvanligvis i lange knogler og ribbenene
    • Knoglecyste, væskefyldt, hos børn og unge voksne, corticalis kan være tynd, og knoglen udvidet. Kan medføre patologiske frakturer
    • Osteoid osteom, smertefuld tilstand almindeligvis i femur eller tibia hos unge voksne, har et typisk udseende med udtalt sklerose og en central opklaring med en lille tæt kerne (nidus)
    • Eosinofilt granulom, hos børn og unge voksne, giver lytiske læsioner oftest i kraniet, bækkenet, femur eller ribbenene

Osteomyelitis

  • Forandringer er ikke synlige før efter 10-14 dage - osteomyelitis ses langt tidligere med MR-skanning
  • Hyppigste lokalisation er metafyserne i lange rørknogler, hyppigst femur og tibia
  • Tidlige forandringer er bløddelshævelse og knogledestruktion med periostal reaktion
  • En del af knoglen kan dø og blive udskilt som et sequestre
  • Kronisk osteomyelit giver fortykket knogle og sklerose uden klar adskillelse mellem corticalis og medulla, inde i knoglen findes sequestre og områder med knogledestruktion
  • "Brodies absces" er en lokaliseret osteomyelitis, almindeligvis nær enden af lange rørknogler
  • Sequestre og evt. fremmedlegemer (osteosyntesemateriale) skal ofte fjernes, for at man kan behandle infektionen radikalt

Multiple fokale læsioner

  • Metastaser
    • Kan være sklerotiske, lytiske eller en blanding
    • Knogler, der indeholder knoglemarv angribes oftest: Ryggen, kraniet, ribben, bækken, humeri, femora
    • Lytiske metastaser skyldes som regel spredning fra carcinom i prostata, mamma, bronkier og hos børn fra neuroblastom eller leukæmi
    • Sklerotiske metastaser skyldes sædvanligvis spredning fra carcinom i prostata og mamma
    • Omkring 50 % af knoglemetastaser, som findes ved scintigrafi, er ikke synlige på en konventionel røntgenundersøgelse. Derfor er røntgenundersøgelsen i dag blevet erstattet af MR-skanning i de situationer. MR-skanning er langt mere følsom og kan i de fleste tilfælde adskille benigne årsager (f.eks. degenerative forandringer) fra maligne årsager (f.eks. metastaser) til isotopophobningen ved scintigrafien. Nogle gange påviser MR-skanning metastaser, som ikke ses ved scintigrafi
  • Multiple myelomer
    • Findes almindeligvis i knogler, hvor der foregår aktiv hæmopoiese
    • Læsionerne er lytiske, ofte klarere afgrænsede end metastaser og kan give ekspansion af benet
    • MR-skanning viser læsionerne langt bedre og har mange steder erstattet den konventionelle røntgenundersøgelse

Osteopeni

  • Røntgenologisk tæthed er afhængig af mængden af calcium i knoglen
  • Hovedårsagerne til nedsat knogletæthed er osteoporose, osteomalaci, hyperparatyreoidisme, multiple myelomer
  • Osteoporose
    • Mangel på proteinmatriks (osteoid)
    • Er en røntgenologisk eksklusionsdiagnose, jfr. metastaser, myelomer, hyperparatyreoidisme, osteomalaci
    • Forandringerne ses bedst i columna med nedsat knogletæthed og sammenfald af ryghvirvlerne
    • Screening med henblik på osteoporose gøres ved hjælp af knogledensitometri (en speciel scanningsteknik, der anvender røntgenstråler)
  • Osteomalaci
    • Dårlig mineralisering af osteoidet pga. vitamin D mangel
    • Hos børn, dvs. før epifyseskiverne lukker sig, kaldes sygdommen rakit
      • Forandringerne på røntgenbillederne er mest udtalte der, hvor den maksimale knoglevækst finder sted, dvs. ved knæ, håndled, ankler
      • Knoglerne bliver bløde og deformeres ofte
    • Hos voksne betegnes sygdommen osteomalaci
      • Røntgenologisk ses nedsat knogletæthed, tyndere trabekler og corticalis og påvisning af pseudofrakturer (Loosers zoner, tværgående bånd gennem corticalis)
      • Kongledeformiteter udvikler sig
  • Hyperparatyreoidisme
    • Mobiliserer calcium fra knoglerne og medfører nedsat knogletæthed
    • Kun meget få får forandringer, der er synlige på de almindelige røntgenbilleder
    • Typiske forandringer er subperiostal knogleresorption. Det ses især i hænderne på radialsiden af de midterste phalanges og ved spidsen af de distale phalanges
  • Multiple myelomer

Andre forhold

  • Generel øgning i knogletæthed
    • Udbredte sklerotiske metastaser, osteopetrosis, myelosklerose
  • Ændringer i det trabekulære mønster
    • Pagets sygdom
      • Typiske røntgenfund er sklerose med fortykkede trabekler og corticalis, øget knogletæthed, forstørrelse af den ramte knogle
      • En eller flere knogler kan angribes; hyppigst drejer det sig om bækkenet, rygsøjlen, kraniet og de lange rørknogler
    • Hæmolytiske anæmier
      • Thalassæmi og seglcelle-anæmi kan give marvhyperplasi, knogleinfarkter og infektion
  • Ændringer i knoglens form
    • Knogledysplasi
      • Medfødte fejl som fører til unormal størrelse og form af knoglen
      • Der findes mange forskellige dysplasier
    • Akromegali
      • Øget udskillelse af væksthormon hos voksne
      • Da epifyseskiverne er lukkede, kan væksten kun ske i den membranøse knogle
      • Forandringer ses i hænder, fødder og ansigt

Opfølgning af unormale fund

  • Mistanke om malign knogletumor
    • MR, hvis det ikke er muligt så CT
    • Kan bedre definere udbredelsen og relationen til omliggende strukturer
  • Mistanke om multifokal tilstand
    • Scintigrafi anvendes som screeningmetode
    • MR anvendes i stigende grad, da MR giver bedre information. Er scintigrafi positiv, så er næste undersøgelse MR, så man kan se, om isotopophobningen skyldes benigne eller maligne forandringer
  • Osteomyelit
    • MR-skanning er primær undersøgelse; forandringer ses meget tidligt
    • Scintigrafi kan påvise forandringer efter 2-3 dage og anvendes kun, hvis MR ikke er tilgængelig
    • Biopsi af differentialdiagnostiske grunde. Enkelte gange kan forandringerne ligne en malign tumor

Patientinformation

Animationer

Illustrationer

Kilder

Referencer

  • Fischbach, F. A manual of laboratory & diagnostic tests. Philadelphia: Lippincott, 2000.
  • Armstrong P, Wastie ML. Diagnostic imaging. Oxford: Blackwell Science, 1998.
  • Adam A., Dixon AK (eds.) Grainger & Allison’s Diagnostic Radiology. A textbook of Medical Imaging, 5th ed. Philadelphia, Churchill Livingstone (Elsevier), 2008

Fagmedarbejdere

  • Henrik S. Thomsen, overlæge, professor, dr.med., Radiologisk afd., Herlev Hospital
  • Helle Baadsgaard Kaulberg, kvalitetskoordinator, Radiologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?