Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Røntgen af thorax

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 08.06.2012

Basisoplysninger

  • En røntgenundersøgelse af thorax viser lunger, pleura, hjerte (herunder dets størrelse og form), thoracale aorta, mediastinum og knoglerne i thorax
  • Det er den hyppigst udførte røntgenundersøgelse

Aktuelle indikationer

  • Udredning af mulig sygdom i lunger, mediastinum og knogler
    • Undersøgelsen bruges til at diagnosticere kræft herunder spredning af kræft til lungerne fra andre organer ( metastaser), lungebetændelse, tuberkulose og andre lungesygdomme, forandringer i mediastinum og i thorax' knogler
  • Opfølgning af lunge- og hjertesygdom
    • Røntgenundersøgelse af thorax gør det muligt at følge udviklingen af en lungesygdom over tid
    • Undersøgelsen kan også give værdifuld information om hjertesvigt eller andre hjertesygdomme
  • Kontrol af beliggenheden af invasivt udstyr
    • Røntgenundersøgelse af thorax bruges også til at kontrollere position af indlagt tube, kateter og andet udstyr

Patientforberedelser

  • Ingen forberedelser udover at forklare hensigten, proceduren og at undersøgelsen er uden ubehag

Forholdsregler

  • Ved graviditet bør anvendelse af røntgenstråler principielt undgås, men er en røntgenundersøgelse af thorax klinisk indiceret, så kan man afdække fostret mod primær bestråling ved hjælp af blyforklæder

Fejlkilder

  • Manglende evne til fuld inspiration eller at holde vejret
    • F.eks. som følge af fedme, stærke smerter, hjertesvigt eller arforandringer i lungevævet
    • Hos patienter med indsunket bryst (pectus excavatum/tragtbryst), vil hjertet have unormal form og se (tilsyneladende) forstørret ud på frontalbilledet

Undersøgelsen

  • Rutinemæssigt består undersøgelsen af to billeder:
    • posterior-anteriort billede - "forfrabillede"
    • lateralt billede - "sidebillede"
  • Billederne tages helst med patienten stående og med posteroanterior stråleretning
    • Billeder optaget mens patienten ligger ned er af dårligere kvalitet og vanskeligere at tolke
  • Patienten må ikke have tøj på overkroppen og halskæder skal være taget af
  • Patienten bliver bedt om at stå stille, trække vejret dybt ind og så holde vejret
  • Billeder taget under eksspiration giver tættere lungefelt og dårlig fremstilling af lungernes basale dele. Hjerteskyggen øges i relativ størrelse. Undersøgelsen laves dog under eksspiration, hvis man har klinisk mistanke om pneumothorax
  • Undersøgelsen tager kun nogle få minutter

Vurderingen

Rutinemæssigt vurderes

  • Teknisk kvalitet af billedet
  • Diafragma
    • Skal være tydeligt fremstillet, bortset fra hvor den er i kontakt med hjertet og mediastinum
    • Ved god inspiration er højre diafragmakuppel ca. 2,5 cm højere oppe end den venstre
  • Hjertet
    • Størrelse og form
      • Angivelse af størrelse er behæftet med noget usikkerhed og kræver standardiseret teknik hos stående patient
      • Isoleret forstørrelse af v. atrium eller ventrikel kan bedømmes
  • Placering af hjertet og mediastinum
    • Trachea er typisk i midtlinjen, men svinger lidt mod højre ved aortabuen
    • Hjertets position kan variere. Alt fra halvdelen til en femtedel kan befinde sig til højre for midtlinjen
  • Mediastinum
    • Bredde og evt. lokaliserede opfyldninger vurderes
    • Hos børn kan en normal thymus være stor
  • Hilusskygger
    • Repræsenterer normalt pulmonalarterier og vener
    • Normale lymfeknuder i hilus er for små til at være synlige
  • Lungerne
    • Se efter unormale fortætninger eller opklaringer
    • Sammenlign de to lunger
  • Ribben, clavicula, columna
    • Abnormiteter?

Normale fund

  • Normalt udseende og normal position af brystkassen, thoraxskelettet, bløddelene, mediastinum, lunger, lungekartegning, pleura, hjerte og aorta

Vurdering af unormale fund

Morfologiske forandringer

Lungerne

  • Fortætninger i luftrummene
    • Lungeødem
    • Konsolidering af lungevæv
  • Sammenfald af lungevæv
    • Atelektase, pneumothorax, pleuraeffusion
  • Runde skygger
    • Bronkialkarcinom, benigne tumorer, metastaser, lungeabscesser, tuberkulomer, fungale granulomer
  • Linjeformede skygger
    • Septale linjer er de vigtigste og er typisk udtryk for lungeødem, fibrose eller sjældnere lymfangitis carcinomatosa
  • Udbredte små knuder
    • Sarkoidose, rester efter tidligere infektioner

Pleura

  • Pleuraeffusion
    • Hjertesvigt, infektion, maligne neoplasmer, lungeemboli, kollagen vaskulær sygdom
  • Pleural fortykkelse, pleural fibrose
  • Pleurale tumores
    • Er ofte kamufleret af pleuraeffusion
  • Pleurale forkalkninger
    • Skyldes typisk asbestrelateret pleurasygdom eller tidligere gennemgået tuberkuløs pleuritis. Et traume med blødning i lungehulen kan også være årsag til pleurale forkalkninger
  • Pneumothorax
    • En mindre pneumothorax ses bedst over lungetoppen (stående patient), evt. indirekte ved at kartegningerne mangler
    • Ses ofte lettere på eksspirationsbilleder
    • Trykpneumothorax giver mediastinal forskydning eller affladning/ inversion af hemidiafragma

Mediastinum

  • Supplerende CT og/eller MR er ofte nødvendig
  • Udfyldninger
    • Kan ses direkte eller indirekte ved forskydning af andre strukturer, f.eks. trachea ved intrathorakal struma
  • Hilusforstørrelse
    • Forårsaget af store blodkar, lymfeknuder eller tumor
  • Forkalkninger

Diafragma

  • Diafragmas position
    • Diafragmakuplerne kan være skubbet op af abdominal distension eller presset ned ved lungeemfysem
    • Unilateral elevation, ved f.eks. læsion af nerven til diafragmakuplen, stor lever

Brystvæggen

  • Hævelse i bløddelene?
  • Ribbens abnormiteter?

Hjertet

  • Stort hjerte
  • Ændret form af hjertet
  • forkalkninger
    • I klapperne
    • I perikardiet eller myokardiet
  • Ændringer i thoracale aorta
  • Tegn på lungestase

Specifikke sygdomme i lungerne

  • Aplasi eller hypoplasi
  • Cyster
    • Luftfyldte tyndvæggede blærer, f.eks. efter gennemgået infektion
  • Lobærpneumoni
    • Tæt fortætning i en lungelap
  • Bronkopneumoni
    • Spredte fortætninger i en eller flere lungelapper
  • Aspirationspneumoni
  • Lungebrucellose
  • Viruspneumoni og mycoplasma pneumoni
    • Udbredte, lidt afgrænsede fortætninger som kan vare ved i flere uger efter klinisk bedring
  • Lungeabsces
    • Ses typisk som en rund skygge med central opklaring pga. luft i kaviteten
    • Kan have væskespejl, hvis den har forbindelse til omverdenen
  • Neoplasmer
  • Pneumothorax
  • Pleuraeffusion
  • Atelektase
    • Fortætning med volumenreduktion i dele af eller hele lungen
    • Skyldes tilstopning af luftveje eller pres udefra, f.eks. pleuravæske
  • Pneumoni
    • Stråleinduceret pneumoni kan opstå efter røntgenterapi for intrathorakale neoplasmer og brystkræft
      • Dårligt afgrænsbare, små, væsentlige stribeformede skygger ses i strålingsfeltet
  • Medfødte lungecyster
  • Lungetuberkulose
    • Primærtuberkulose
      • Giver en fortætning perifert, typisk i midterste eller øvre del af lungerne, typisk en mindre fortætning
      • Ofte samtidigt forstørrede lymfekirtler i hilus eller mediastinum
      • Primærkomplekset opheler, bliver ofte forkalket og er synligt resten af livet
      • I sjældne tilfælde spreder infektionen sig, der kan f.eks. opstå miliær tuberkulose (ved nedsat immunforsvar)
    • Postprimær tuberkulose
      • Typisk lokaliseret til øvre dele af lungerne
      • Multiple små fortætninger
      • Progredierer infektionen forstørres fortætningerne, og der dannes kaviteter
      • Lymfadenopati i hilus og/eller mediastinum
      • Tilstanden kan blive udbredt med bronkopneumoni eller miliær tuberkulose
    • Er sygdommen aktiv?
      • Vanskeligt at afgøre, kræver typisk seriebilleder over en længere periode kombineret med klinisk og mikrobiologisk undersøgelse
  • Sarkoidose
    • Hilus, paratracheal og mediastinal lymfadenopati, bilateral og ofte symmetrisk
    • Retikulonodulære fortætninger i lungerne kan forekomme hos ca. 10 %
    • Kan også afficere andre organer
  • Pneumokoniose
    • Skyldes inhalation af forskellige typer støv
    • Silikose og kularbejder pneumokoniose
      • Ses som mange små knuder, primært i midterste og øverste dele af lungerne
      • Der kan udvikle sig en progressiv massiv fibrose, men det ses sjældent i dag
    • Asbestrelateret sygdom
      • Kan ses som pleurale båndformede fortykkelser (plaques) og forkalkninger, evt. lungefibrose
      • Kan udvikle malignt mesotheliom i pleura. Der er overhyppighed af bronkiekræft, specielt hvis patienten er ryger
  • Diffus lungefibrose
    • Kan skyldes allergisk alveolitis, kollagen vaskulær sygdom, medikamentinduceret fibrose, pneumokoniose og sarkoidose, men mange er idiopatiske
  • Kollagene vaskulære sygdomme
    • Reumatoid artritis, SLE, polyarteritis nodosa, systemisk sklerose, dermatomyositis, Wegeners granulomatose
  • Svamp eller parasitsygdom
    • Histoplasmose, coccidioidomycosis og blastomycosis (Nordamerika) kan give forandringer, som minder om tuberkulose
    • Hos immunsvækkede kan ses lungebetændelser med Candida albicans, Aspergillus fumigatus, Pneumocystitis carinii og andre
  • Lungeemboli
    • Giver som regel ikke specifikke fund på røntgen thorax - kan udelukke andre tilstande
    • Udvidede centrale lungekar, karfattig periferi
    • Atelektaser, perifere fortætninger
    • Pleuravæske

Specifikke sygdomme i luftvejene

  • Fremmedlegemer
    • Giver atelektaser og unormale respirationsbevægelser (gennemlysning/ eksspirationsbilleder)
  • Astma
    • Røntgenbilledet er typisk normalt, evt. med affladet diafragma
    • Formålet med at tage billede er at afklare komplikationer som atelektase, pneumoni og udelukke andre årsager til akut dyspnø
  • Bronkiolitis
    • Få røntgenologiske fund
    • Evt. overinflation med lavtstående diafragma
  • Akut bronkitis
    • Giver ikke røntgenologiske forandringer hos voksne
  • Kronisk luftvejsobstruktion
    • Kronisk bronkitis giver typisk ikke røntgenfund
    • Emfysem er karakteriseret ved øget lungevolumen, lav og affladet diafragma, langt og smalt hjerte
  • Bronkiektasier
    • Dilaterede bronkier ses kun hvis de er væskefyldte
  • Cystisk fibrose
    • Små, dårligt afgrænsede fortætninger, mest fremtrædende i de øvre dele, nogle har kaviteter
    • Atelektaser
    • Fortykkelse af bronkievæggene
    • Tegn på luftvejsobstruktion som lav og flad diafragma, smalt og vertikalt hjerte

Unormale fund i thorax' knogler

  • Skoliose
  • Kyfose
  • Traumatiske forandringer
    • Ribbensbrud er ofte vanskelige at se i standardprojektioner; anses i dag som en klinisk diagnose
    • Pleuraeffusioner er typisk blod
    • Pneumothorax
  • Knogledestruktion eller degeneration
  • Artrose

Forandringer i hjertet eller aorta

  • Forstørret hjerte
  • Pericardievæske
    • Vanskeligt at skelne fra forstørret hjerte af andre årsager
  • Hjertesvigt
    • Forstørret hjerte
    • Øget lungevenetryk, forstørrede kar ses i øvre del af lungerne
    • Interstitielt ødem
      • Øget væskemængde i lungens støttevæv - interstitiet
      • Fortykkede interlobulærsepta, lobærspalter, bronkialvægge
    • Lungeødem/ alveolært ødem (væske i alveolerne)
    • Pleuraeffusion
  • Aortaaneurisme
  • Coarctatio aortae
  • Klapsygdom
    • Mitralstenose giver forstørret v. atrium, hos enkelte ses forkalkninger i klappen, evt. svigttegn
    • Mitralinsufficiens giver forstørret v. atrium og v. ventrikel
    • Aortastenose kan frembyde forkalkninger, poststenotisk dilatation af opadstigende aorta og forstørret v. ventrikel
    • Aortainsufficiens kan præsentere sig som dilateret opadstigende aorta, evt. ved forstørret v. ventrikel

Opfølgning af unormale fund

  • Videre diagnostik vil typisk være CT eller MR for så vidt angår lungerne
  • Ultralydskanning (ekkokardiografi) for så vidt angår hjertet

Patientinformation

Animationer

Illustrationer

Tegning

Foto

Røntgenbilleder

Kilder

Referencer

  • Fischbach, F. A manual of laboratory & diagnostic tests. Philadelphia: Lippincott, 2000.
  • Armstrong P, Wastie ML. Diagnostic imaging. Oxford: Blackwell Science, 1998.
  • Adam A., Dixon AK (eds.) Grainger & Allison’s Diagnostic Radiology. A textbook of Medical Imaging, 5th ed. Philadelphia, Churchill Livingstone (Elsevier), 2008

Fagmedarbejdere

  • Henrik S. Thomsen, overlæge, professor, dr.med., Radiologisk afd., Herlev Hospital
  • Helle Baadsgaard Kaulberg, kvalitetskoordinator, Radiologisk afdeling, Herlev Hospital
  • John Sahl Andersen, alm. prakt. læge, lektor, ph.d.,
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?