Røntgenstråler og risici

Er der risiko ved røntgenstråler?

Hver dag bliver vi udsat for stråling fra omgivelserne - fra jorden, luften vi indånder, maden vi spiser og fra byggematerialer. Det kaldes tilsammen for den naturlige baggrundsstråling.

Hver røntgenundersøgelse giver patienten en yderligere stråledosis, der varierer med typen af undersøgelse fra et niveau svarende til få dages til års naturlig baggrundsstråling. Så i et livsforløb er den yderligere strålingsdosis, man får ved røntgenundersøgelser, meget lille.

Fordelen ved at få udført en velindiceret undersøgelse, få stillet en korrekt diagnose, og dermed få den rigtige behandling, vil være større end risikoen ved en røntgenundersøgelse. Noget væv er mere følsomt over for røntgenstråler end andet væv. F.eks. er lungevæv meget følsomt, mens knogler ikke er det.

Stråledosis

Stråledosis afhænger af en række fysiske og proceduremæssige forhold som:

• Røntgenrørets spænding og strøm (kV og mAs)
• Filmens/billedforstærkerens/detektorens følsomhed
• Antal billeder
• Gennemlysningstid
• Indblænding

Billedkvalitet og dosis optimeres, så der opnås en for diagnosen netop tilstrækkelig billedkvalitet ved mindst mulige dosis. CT-skanning udgør ca. 25 % af samtlige undersøgelser, men giver ca. 70 % af den samlede medicinske ioniserende stråling til befolkningen.

Der arbejdes ihærdigt med software programmer, der er strålebesparende, uden det går ud over billedkvaliteten.

Stråleskader

Stråler påvirker kroppen, specielt hvis man udsættes for høje stråledoser. Stråleskader opdeles i to hovedgrupper:

1. Deterministiske skader indtræder, når stråledosis overskrider en tærskelværdi. Skadens omfang varierer med dosisstørrelse således at en dosis, der ligger langt over tærskelværdien, vil forårsage en langt alvorligere skade end en dosis lige over tærskelværdien. Som eksempler kan nævnes hudrødmen, hårtab og vævsdød, som bl.a. kan ses i forbindelse med langvarig interventionsradiologi
2. Stokastiske skader er kendetegnet ved, at der ikke er en kendt tærskelværdi for stråleskaders opståen; dog stiger sandsynligheden for skade med stigende dosis, men skadens omfang vil være uafhængig af, hvor meget stråling man har fået. De karakteristiske skader er cancer og arvelige skader grundet DNA-ændringer. De stråleinducerede cancerformer er identiske med de cancerformer, der i øvrigt findes. Latenstiden, dvs. tiden fra stråleudsættelse til canceren opstår, vil være fra få år til flere årtier, hvorfor risikoen for stråleinduceret dødelig cancer varierer stærkt med alderen. For børn er risikoen omkring tre gange så stor som for befolkningen som helhed, mens risikoen for ældre mennesker nærmer sig nul. I praksis er det således, at det hovedsageligt er ældre medborgere, der bliver CT-skannet. Altså den gruppe der er mindst følsomme for røntgenstråler

Risikoen for stråleinduceret cancer varierer med undersøgelsen, herunder antal billeder/procedurens varighed og organernes strålefølsomhed. CT-skanning indebærer i gennemsnit en risiko på 1:1.000 (højere for børn, lavere for ældre mennesker) for undersøgelse af thorax eller abdomen faldende til 1:10.000 for CT-skanning af cerebrum.

Tilsvarende går risikoen ved konventionel røntgenundersøgelse fra 1:3.000 ved f.eks. colon-indhældning, 1:10.000 ved oversigt over abdomen, 1:30.000 ved røntgen af columna og 1:300.000 ved røntgen af thorax, mens risikoen ved røntgen af ekstremitetsknogler ligger på 1:flere millioner (tabel over røntgenstråling og kræftrisiko).

Til sammenligning udsættes man ved en flyvetur over Atlanten for større stråledosis end ved et røntgen af thorax.

Risikovurdering i forhold til billeddiagnostik

Trods risikoen ved brug af ioniserende stråling udføres der hvert år millioner af billeddiagnostiske undersøgelser over hele verden, fordi det skønnes, at den diagnostiske gevinst for patienterne er større end risikoen ved udsættelse for strålerne.

Alle undersøgelser, der involverer ioniserende stråling, tilrettelægges efter ALARA-princippet: "as low as reasonably achievable."

Risikoen - set i perspektiv

En kendt skadelig virkning ved at bruge røntgenstråler til undersøgelser er minimal øget risiko for at udvikle kræft flere år efter bestrålingen. Risikoen er afhængig af stråledosis - det betyder jo højere dosis og jo flere undersøgelser, jo højere risiko.

Alle risikoniveauer er meget små sammenlignet med de 25-30 % risiko, vi alle har for at udvikle kræft.  

Behovet for at få foretaget en røntgenundersøgelse bør altid vurderes ud fra patientens nuværende situation, men husk, at risikoen ved at undlade en berettiget undersøgelse vil være større end risikoen ved røntgenstråler.

Risiko i forhold til alder

Røntgenundersøgelser bidrager til den samlede stråledosis, man får gennem hele livet. Jo ældre man er, jo mindre er risikoen for at udvikle kræft forårsaget af røntgenstråler. Det er simpelthen fordi, der er mindre tid for kræften til at udvikle sig i, og fordi cellerne er mindre følsomme.

Børns celler er mere følsomme overfor røntgenstråler. Derfor er det vigtigt kun at udsætte børn for røntgenstråler, når det vurderes, at det er den eneste mulighed for at opnå en sikker diagnose.

I praksis er det således, at det hovedsageligt er ældre borgere, der bliver f.eks. CT-skannet, altså den gruppe der er mindst følsomme over for røntgenstråler.

Beskyttelse af de reproduktive organer (æggestokke og testikler)

De reproduktive organer er følsomme over for røntgenstråler. Indtil for nylig har man lovmæssigt skullet tilbyde blybeskyttelse ved undersøgelser af nedre del af bughulen, bækkenet, lænden og hofter. Nye retningslinjer har dog afskaffet denne anbefaling, da undersøgelser har vist, at moderne apparatur pga. af dosisautomatik vil give en højere dosis, hvis der er blybeskyttelse i det undersøgte område. Der vil dog være undersøgelser, hvor patienten vil blive tilbudt at bruge blybeskyttelse ud fra lokale forhold, men det er ikke længere et lovkrav.

Graviditet

Se særlig information om røntgenstråling under graviditet.

Pårørende

For at give en så høj strålebeskyttelse til alle som muligt vil pårørende normalt blive bedt om at vente udenfor undersøgelsesrummet, mens undersøgelsen foregår. 

I særlige tilfælde, f.eks. ved undersøgelse af børn eller ved utryghed, kan personalet vurdere, at det er hensigtsmæssigt, at pårørende følger med ind. De vil da blive iført et blyforklæde.

Illustrationer

• Røntgenstråling og kræftrisiko
• Eksempler på stråling
• Strålings indvirkning på kroppen

Patientinformationer

• Røntgenstråling under graviditet
• Røntgenstråler og risici

Animation

• Røntgenstråler