Basisoplysninger
- Ultralydsundersøgelse af den gravide livmoder giver pålidelig information om fostret og kan påvise komplikationer i graviditeten
- Den gravide uterus er ideel til ultralydsundersøgelse, fordi fostervandet i uterinhulen giver gode betingelser for overførsel af lydbølger til placenta og fostret
- Skadelige effekter er ikke påvist
- Resultatet af ultralydsundersøgelser er meget afhængig af undersøgerens erfaring
- I Danmark tilbydes alle gravide to rutinemæssige ultralydsundersøgelser:
- 1. trimesterskanning, som efter den gravides ønske kan inkludere nakkefoldskanning og risikovurdering
- 2. trimesterskanning, hvor fostrets organer gennemskannes
Normale fund
Generelt
Generelt kan man ved ultralydsskanning bestemme følgende:
- Moderkagens placering i livmoderhulen
- Antal fostre
- Fostrets position, størrelse, fosterbevægelser, hjerteaktivitet og vejrtrækningsbevægelser
- Fostervandsmængde
- Fosteranatomi, herunder hoved/hjerne, hjerte og lunger, mave-tarm og fire ekstremiteter
I 1. trimester
- Gestationssækken kommer til syne ca. 4 uger efter sidste menstruation
- Fra 6. uge kan man se den sekundære blommesæk og dermed bestemme om graviditeten er intrauterin
- Fra 7. uge kan man se embryonet med hjerteaktion
- Størrelsen på embryonet, gestationssækken og amnionsækken kan bruges til at bedømme udviklingen af graviditeten
- Når fostret bliver synligt, bruges hoved-rumpe længden (såkaldt CRL ~ Crown-Rump Length) til at bedømme gestationsalderen
- CRL anvendes til datering fra graviditetsuge 6+0 til 14+1 1
- Tvillinge- og flerfoldsgraviditeter kan opdages tidligt
- Det er vigtigt at skelne mellem dichoriske tvillinger (kan være enæggede eller tveæggede) og monochoriske tvillinger (altid enæggede) ved første ultralydsundersøgelse
- Choriositeten har betydning for den videre opfølgning af tvillingegraviditeten, idet monochoriske tvillinger har større risiko for graviditetskomplikationer og derved følges tættere
- Embryonalperioden strækker sig fra befrugtning til ca. graviditetsuge 10+4
- Fosterlivet strækker sig fra graviditetsuge 10+5 til fødslen
- Fra graviditetsuge 11+2 til 14+1 tilbydes alle gravide en nakkefoldsskanning i kombination med en blodprøve (doubletest) med to biokemiske markører PAPP-A og beta-hCG. Ud fra disse parametre samt størrelsen på fostret (CRL) og kvindens alder, udregnes et estimat for fostrets sandsynlighed for at have trisomi 21 (Downs syndrom) eller en anden kromosomafvigelse (bl.a. trisomi 18 og trisomi 13). Hvis sandsynlighed for trisomi 21 er større end 1:300, tilbydes den gravide en moderkagebiopsi eller fostervandsprøve mhp. kromosomanalyse
I 2. og 3. trimester
- Fostrets vækst vurderes ved at måle BiParietal Diameter (BPD), Occipito-Frontal Diameter (OFD), abdominalomfang og femurlængde. Ud fra BPD og OFD kan hovedomfanget (HO) beregnes
- HO (Hovedomfang) kan anvendes til sikker datering i intervallet fra graviditetsuge 13+0 til 24+0 1
- Både HO og FL kan, hvis der ikke tidligere er foretaget sikker bestemmelse af gestationsalder (GA), anvendes til GA- bestemmelse efter 24 uger. Men gestationsalderbestemmelsen bliver tiltagende usikker, jo mere fremskreden graviditeten er
- Store studier har vist, at ultralyd prædikterer fødselstidspunktet bedre end datoen for sidste menstruation
- Ved 18-20 uger tilbydes alle gravide en 2. trimesterskanning, hvor der skannes for medfødte misdannelser
Placenta
- Det er vigtigt at vurdere placentas lokalisation (og funktion)
- Lokalisation
- Vurdere om der er risiko for forliggende moderkage (placenta prævia) ved fødslen, og hvor navlesnoren insererer i moderkagen
- Ved gennemskanningen mellem 18 og 20 uger vil ca. 5 % have en placenta i tæt relation til orificium internum, mens kun 0,5 % vil have forliggende moderkage ved terminen
- Funktion
- Kan vurderes ved Doppler ultralydsundersøgelse af de føtale blodkar i andet og tredje trimester
- Dette er en specialundersøgelse, som udføres på indikation
Aktuelle indikationer
- Bekræfte et intakt svangerskab ved klinisk usikkerhed - som f.eks. blødning og smerter, eller hvis uterus er for stor eller lille i forhold til menostasi
- Mistanke om ektopisk svangerskab
- Ultralydsvejledt chorionvillusbiopsi og amniocentese
- 1. trimesterskanning mellem graviditetsuge 11 og 14
- Bekræfte at der er liv
- Bestemme antal fostre
- Fastsætte terminsdatoen
- Måle nakkefoldens tykkelse mhp. risikoberegning, såfremt den gravide ønsker det
- 2. trimesterskanning mellem graviditetsuge 18 og 20
- Undersøge fostrets vækst
- Bestemme moderkagens placering og navlesnorens insertion
- Gennemskanne barnets organer
- Monitorering af risikograviditeter
- F.eks. ved mistanke om eller øget risiko for intrauterin væksthæmning
- Kvinder med øget risiko for præmatur fødsel (flerfold, koniserede, tidligere præmatur fødsel)
- Måling af cervixlængde med transvaginal teknik
- Vurdering af overbåren graviditet
- Vækstkontrol og vurdering af fostervandsmængden
Undersøgelsen
- Tidligt i første trimester gøres transvaginal ultralyd ved truende spontan abort eller ved mistanke om ektopisk graviditet
- Mellem graviditetsuge 11+2 og 14+1 tilbydes alle gravide i Danmark rutinemæssigt en såkaldt 1. trimesterskanning
- Undersøgelsen foregår hyppigst ved transabdominal ultralyd, men ved behov suppleres med transvaginal ultralyd
- Ved 2. trimesterskanningen mellem graviditetsuge 18 og 20 gøres transabdominal ultralyd mhp. diagnostik af medfødte misdannelser
Procedure
- Den gravide ligger på ryggen
- Transvaginal ultralyd
- Et lydhoved smøres med gel og påføres et kondom, før det føres ind i skeden
- Under skanningen flyttes proben forsigtigt med glidende, langsomme bevægelser i vagina
- Transabdominal ultralyd
- Gel smøres på huden for at sikre god overførsel af lydimpulserne
- Undersøgelsestiden ved rutinemæssig ultralyd er almindeligvis 20-45 min.
Forberedelser
- Formålet med skanningen forklares inklusiv fordele og ulemper forbundet med proceduren
- Undersøgelsen er uden ubehag og indebærer ikke skadelige effekter på fostret
- Undersøgelsen kan af og til afdække misdannelser og sygdom hos fostret, som kan skabe usikkerhed og dæmpe glæden over graviditeten og den kommende fødsel
- Forklar formålet med ultralydsgelen
- Ultralydsbølger stopper i luft og ultralydsgel skal derfor benyttes
Bivirkninger
- Der er indtil nu ikke fundet nogen uheldige effekter af ultralyd på den gravide eller fostret
- Langtidseffekter af ultralydsundersøgelser i graviditeten ser ikke ud til at påvirke børnenes udvikling, hverken når det gælder vækst, sprog eller neurologisk udvikling 2
Vurdering af unormale fund
Foster og moderkage
- Placenta prævia
- Ved mistanke om forliggende moderkage laves transvaginal ultralyd
- Ved totalt forliggende moderkage til terminen foretages kejsersnit
- Abruptio placentae
- Er en klinisk diagnose og kan som udgangspunkt ikke ses ved hjælp af ultralyd
- Forstørret uterus i forhold til terminen fastsat ved ultralyd
- Kan skyldes stort foster, ovariecyster, myomer eller polyhydramnios
- Lille uterus i forhold til ultralydstermin
- Kan være udtryk for intrauterin vækstretardering eller oligohydramnions
- Intrauterin vækstretardering kan skyldes
- Svigtende placentafunktion (hyppig årsag)
- Kan evalueres ved hjælp af biometri, dvs. gentagne målinger af fostrets vækst, og ved hjælp af Doppler-ultralydsmetoder
- Sygdom hos fostret, f.eks. infektioner, kromosomafvigelser, udviklingsanomalier, etc.
- Dårlig ernæringsstatus, f.eks. anoreksi/bulimi, kvinder fra udviklingslande
Fostermonitorering
- Gentagne ultralydsundersøgelser for at undersøge fostrets vækst
- Doppler-teknik af umbilicalarterien gør det muligt at studere blodgennemstrømningen i placentacirkulationen
- Ved intrauterin vækstretardering og maternel hypertension kan cirkulationen være nedsat, og der suppleres med Doppler-undersøgelser af fostrets a. cerebri media og ducuts venosus mhp. nærmere vurdering af fostret
Patologiske forhold ved fostret
- Diagnostik af udviklingsanomalier og andre unormale forhold ved fostret er meget afhængig af undersøgerens erfaring og kompetencer
- Nogle misdannelser opdages først ved fødslen
- Hovedet
- De hyppigste udviklingsanomalier er hydrocephalus og anencephali
- Hydrocephalus kan af og til diagnosticeres ved gennemskanningen, men udvikles oftest senere i graviditeten
- Anencephali kan diagnosticeres allerede i første trimester
- Ryggen
- Rygmarvsbrok skyldes ufuldstændig lukning af neuralrøret
- Kan i nogle tilfælde påvises allerede i første trimester, men vil ofte først blive påvist ved 2. trimesterskanningen
- Bryst
- De hyppigste anomalier er hjertemisdannelser
- Mavetarm-kanalen
- De hyppigste anomalier er duodenalatresi, omfalocele og gastroskisis (tilstande, hvor organerne ligger udenfor bughulen)
- Urinvejene
- De hyppigste anomalier er hydronefrose og multicystiske nyrer
Andre forhold
- Ektopisk svangerskab
- Kan ikke altid visualiseres på ultralyd
- Kan ses som en adneksudfyldning med både faste og cystiske karakteristika, og nogle gange kan fostret ses
- Påvisning af intrauterin graviditet vil næsten altid udelukke ektopisk svangerskab
- I graviditeter efter assisteret befrugtning er risikoen for heterotrop (intrauterin+ ekstrauterin) graviditet dog højere
- Fri væske kan ses i Fossa Douglasi pga. blødning
Opfølgning af unormale fund
- Vil afhænge af de pågældende fund
- Får man mistanke om abnormiteter i centralnervesystemet (CNS) kan der evt. suppleres med MR-skanning af det intrauterine foster
Mere information
Patientinformation
Animationer
Illustrationer
