Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Bækkenbundstræning

Tip en ven
Genoptræningstilbud for borgere med inkontinens, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse, og som ikke har mulighed for at søge andre tilbud - efter kommunens vurdering som kommunal myndighed. Borgeren visiteres i henhold til Servicelovens § 86.

Målgruppe

Borgere

  • der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse, og som ikke har mulighed for at søge andre tilbud - efter kommunens vurdering som kommunal myndighed
  • som er motiveret for bækkenbundstræning
  • som efter en konkret, faglig udredning og vurdering har potentiale for at kunne forbedre funktionsevnen
  • som kan deltage aktivt i træningen - både på holdet og i forhold til hjemmetræningen

Tilmelding og visitation

Borgeren visiteres til tilbuddet i henhold til Servicelovens § 86. 

Efter modtagelse af borgerens henvendelse vil borgeren blive kontaktet af en terapeut inden for 5 hverdage. Det tilstræbes, at ventetiden er max 2 uger.

Tid og sted

Holdforløb af 5 kvarters varighed 1 gang ugentlig i 8 uger. Borgere kan også tilbydes et kort individuelt forløb, hvis det ikke er muligt for dem at deltage på hold. Træningsforløb aftales efter fysioterapeutisk vurdering.

Træningen foregår som oftest på:

Træningscenter Hollufgård
Hestehaven 201
5220 Odense SØ

Forløb

Forløbet indledes med en udredning, der består af ca. 2 konsultaioner. I samråd med borgeren kan udredningen munde ud i råd og vejledning, hvorefter borgeren afsluttes eller borgeren indstilles til et genoptræningsforløb.

  • Bækkenbundstræning for kvinder foregår på hold og indeholder fysisk træning, teoretisk undervisning og individuel vejledning.
  • Bækkenbundstræning for mænd foregår som udgangspunkt som individuel træning, medmindre der kommer nok tilmeldinger til at oprette et hold.
  • Sideløbende arbejdes med individuelt tilrettelagt selvtræning hjemme.
    I særlige tilfælde tilbydes også individuelle forløb for kvinder.

Formålet med forløbet er:

  • at give borgeren bevidsthed om bækkenbundens samt underlivets anatomi og funktion
  • at give borgeren mulighed for at træne bækkenbunden funktionelt for at fjerne eller mindske inkontinens- og/eller nedsynkningsgener
  • at give borgeren indsigt i forhold, der har betydning for problemer i bækkenområdet, for at kunne ændre uhensigtsmæssige vaner og/eller mindske gener i hverdagen (minimal-care-principper).

Udbyder

Odense Kommune
ÆHF - Virksom Træning
Ørbækvej 100
5220 Odense SØ
genoptraening.aehf@odense.dk
Telefon 65 51 63 60 - telefontid kl. 08.00-11.00.