Ammoniak

11.04.2023

Hvad er Ammoniak/Ammonium?

Ammoniak er en kemisk forbindelse mellem grundstofferne kvælstof (N) og brint (H), og har formlen NH3, dvs. at stoffet består af 1 kvælstofatom og 3 brintatomer. Stoffet findes overalt i naturen, og vi kender det også fra hverdagen, fx i lakridsslik og rengøringsmidler (salmiak), og fra den ikke særligt behagelige lugt fra gylle. 

Ammoniak dannes hos mennesker (og dyr) ved nedbrydningen af proteiner (æggehvidestoffer) fra kosten, eller i forbindelse med de løbende ombygninger af alle væv i kroppen. Der dannes også en del i tarmen fra bakteriers nedbrydning af proteiner og andre kvælstofholdige forbindelser. 

Ammoniak er giftigt for celler, men ved de pH-værdier på mellem 7,35 og 7,45, som normalt findes i kroppen, bindes et ekstra brintatom til molekylet, og det bliver  til NH4+ = Ammonium.

Ammoniak bliver direkte og indirekte optaget i leveren, og leverens urinstof cyklus omdanner ammoniak til urinstof (karbamid), som er ugiftigt, og som kan udskilles via nyrerne.

Ved leversvigt nedsættes leverens evne til at omdanne ammoniak til urinstof.

Hvad bruger læger prøven til?

Prøven bruges ved overvågning af patienter med leversvigt, og især når hjernens funktion er påvirket. Prøven anvendes også ved udredning af patienter, hvor deres bevidsthed er meget påvirket af ukendt årsag, ved mistanke om sjældne arvelige forstyrrelser i proteinstofskiftet og i tilfælde med forgiftning af ammoniak.

Hvordan måles Ammonium?

Det måles i veneblodprøve, som skal tages på et sygehusambulatorium, fordi den har en meget kort holdbarhed, fra prøven er taget til analysen.

Du skal helst være fastende og må IKKE have røget, før prøven bliver taget, da røg indeholder ammoniak.

Hvad er normalt?

Den normale værdi afhænger af alderen:

Høje værdier ses ved:

Lave værdier ses ved:

Lave værdier har ingen betydning.

Vigtigt ved tolkning af prøvesvar

Der kan være alders- og kønsvariation og nogle gange også forskel mellem laboratoriernes analysemetoder. De ovenstående normalområder (referenceintervaller) er derfor med forbehold for dette. Hvis en prøve ligger udenfor normalområdet, vil lægen eller den hospitalsafdeling, som har bestilt blodprøven, vurdere, om det har betydning.

Vil du vide mere?