Definition
Grupper
Synonymer
Indikationer
Analysen anvendes kun på sygehuse
Monitorering af patienter med leversvigt og hepatisk encefalopati
Udredning af patienter med (svær) bevidsthedspåvirkning af uklar årsag
Udredning af nyfødte med uspecifikke neurologiske symptomer af ukendt årsag, især hvor der er mistanke om medfødte metaboliske defekter i urinstofcyklus fx ornithin transkarbamylase-mangel, citrullinæmi (arginosuccinat syntase-mangel) og karbamylfosfat syntase-mangel, men fx også ved mistanke om aminoacetæmier og visse typer af defekter i fedtsyreomsætningen
Mistanke om mildere (delvise, inkomplette) former for metaboliske defekter med senere debut, og fx udløst af infektioner eller belastninger af aminosyreomsætningen
Mistanke om Reyes syndrom hos børn med akut encefalopati og leversvigt i forløbet af skoldkopper og influenza B, hvor patienten har fået acetylsalicylsyre
Monitorering af patienter med ammoniakforgiftning
Fortolkninger
Forhøjede værdier
Levercirrhose og kronisk leversvigt med udvikling af porto-caval shunt, og eventuelt encefalopati (typiske værdier mellem 100 og 150 μmol/L). Der er ikke en klar sammenhæng mellem ammoniumkoncentrationen og graden af cerebral påvirkning eller dybden af koma. Nogle patienter kan være forholdsvist upåvirkede trods koncentrationer omkring 100 μmol/L
Akut leversvigt, fx i forløbet af en akut virushepatitis eller ved toksisk leverpåvirkning, herunder medikamentinducerede leverskader (typiske værdier mellem 150 og 350 μmol/L)
Reyes syndrom, som typisk er associeret med værdier over 60 μmol/L
Medfødte metaboliske sygdomme (se ovenfor), hvor der kan findes ammoniumkoncentrationer op til 3.000 μmol/L
Svær nyreinsufficiens på grund af forhøjede koncentrationer af karbamid i tarmkanalen
Svære grader af hæmolytisk anæmi
Total parenteral behandling
Behandling med valproat (transiente forhøjelser, især hos børn)
Højdosis kemoterapi uden (alvorlig) leverpåvirkning
Lave værdier
Fejlkilder (og kilder til normal variation)
En dårlig venepunktur, for lidt blod i prøverøret, for lang tid før analyse, utætte prøverør, hæmolyse, for høj temperatur, tobaksrygning og forurenede omgivelser giver falskt forhøjede værdier
Høje P-glukoseværdier (>33 mmol/L) kan give negativ bias på nogle analysemetoder
Fysiologi og biokemi1,2
NH3/NH4+ dannes under nedbrydningen af aminosyrer/proteiner i alle væv, men også af protein- og karbamidnedbrydende bakterier i tarmen
Portalveneblod har meget høje koncentrationer af [NH3 + NH4+]
NH3 (ammoniak) udgør kun omkring 1-2% af [NH3 + NH4+] ved fysiologisk pH. Ammoniak passerer blod-hjerne-barrieren endnu lettere end ammonium
NH4+ (ammonium) bliver i ekstrahepatiske væv indfanget i alanin og glutamin, som transporteres til leveren
Ammonium bliver (sammen med alanin og glutamin) indfanget i hepatocytternes urinstofcyklus (ureacyklus; ornitincyklus), hvis slutprodukt er karbamid (urinstof; urea), som udskilles via nyrerne
Prøvetagning
Forberedelser til prøvetagning
Der anvendes som regel fasteprøver
Patienten må ikke ryge de sidste to timer før prøvetagningen. Der skal være fuldstændigt røgfrit i prøvetagningsomgivelserne (tøj, lokale), da tobaksrøg kan medføre falsk forhøjede værdier
Prøvetagning m.m.
Der skal anvendes EDTA-plasma fra en ukompliceret venepunktur, som helst skal tages uden stase. Alternativt kan anvendes heparin-plasma fra en arterieblodprøve
Prøven skal kølecentrifugeres inden for 15 minutter efter prøvetagningen og herefter umiddelbart analyseres, men plasma kan eventuelt nedfryses 1-2 døgn
På grund af den korte holdbarhed kan prøven ikke tages i almen praksis1,3
Referenceintervaller4
Kan variere fra laboratorium til laboratorium.
Voksne: 5 - 50 µmol/L
Børn
0 – 1 uge: 32 – 192 μmol/L
1 – 2 uger: 34 – 102 μmol/L
2 – 4 uger: 21 – 50 μmol/L
Over 4 uger: 11 – 32 μmol/L
Patientinformation
NPU-koder og -navne
Navne