Urininkontinens er en tilstand, hvor man ufrivilligt lækker urin
Overordnet kan der være tale om:
Stress-inkontinens, som typisk opstår, når man hoster, nyser, hopper eller løber
Urge- (trang-) inkontinens, som er kendetegnet ved en pludselig trang, hvor man ikke kan nå på toilettet
Ofte kan der hos ældre personer være tale om en blanding af stress- og urge-inkontinens
Behandlingen afhænger af årsagen. Det kan dreje sig om medicin som f.eks. behandling med østrogen til kvinder eller medicin mod forstørret prostata til mænd. Træning af bækkenbunden har ofte en god effekt
Kun cirka en fjerdedel af alle ældre med urininkontinens henvender sig til læge, men urininkontinens kan ofte behandles eller bedres
Hvad er urininkontinens?
Urininkontinens er ufrivillig vandladning.
Hvad er symptomerne på urininkontinens?
Ufrivillig vandladning opstår først og fremmest i situationer, hvor trykket i maven stiger. Det kan for eksempel være, når man nyser, hoster eller ler (stress-inkontinens).
Andre får en pludselig trang til at skulle af med vandet her og nu (urge-inkontinens).
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Mange ældre mennesker tror fejlagtigt, at problemer med at holde på vandet er et naturligt fænomen som følge af alder, og at inkontinens ikke kan behandles. Hvis man har ufrivillig vandladning, er det dog vigtigt at tale med sin læge med henblik på at blive videre undersøgt.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles efter en grundig samtale hos ens egen læge. Her vil lægen spørge til symptomer og andre relevante forhold.
Man bør medbringe en vandladningsdagbog, hvor man over nogle dage har ført regnskab med, hvor meget man har drukket og tisset. Derudover vil lægen foretage en almindelig undersøgelse af kroppen og en gynækologisk vurdering.
Ofte er ovenstående tilstrækkelig for lægen til at stille diagnosen.
I mere komplicerede tilfælde bør man blive undersøgt yderligere hos en speciallæge. Her vil man bl.a. få foretaget en kikkertundersøgelse af blæren og en ultralydundersøgelse.
Hvorfor får man urininkontinens?
Hos ældre er skader i centralnervesystemet den mest almindelige årsag. Men inkontinens kan også skyldes en række andre forhold:
Bivirkninger fra medicin
Infektioner i urinvejene
Fysiologiske forandringer som følge af alderen
Højt blodsukker, som fører til tørst, og at man drikker meget væske
Endelig kan tilstanden skyldes forhold i selve blæren. Det kan være en øget tendens til sammentrækning af blæremusklen eller en svag lukkemekanisme.
Se animation om urininkontinens
Er urininkontinens arveligt?
Der er flere studier, der peger på, at der også er en arvelig komponent. Således ses inkontinens hyppigere hos døtre og søstre til kvinder med inkontinens.
Hvordan behandler man urininkontinens?
Det vil ofte være muligt at bedre eller helbrede inkontinens.
Blæretræning
Det første man bør prøve er som regel blæretræning. Dette går ud på, at man tømmer blæren hver anden time. Hvis dette hjælper, øger man intervallet for vandladning gradvist.
Metoden går ud på at prøve sig frem, til man finder det tidsrum mellem vandladningerne, som passer bedst. De fleste, som kan undgå at blive inkontinente i løbet af dagtiden på denne måde, vil også kunne klare at blive tør igennem natten.
Praktiske forhold
Man bør også lægge de praktiske forhold bedst mulig til rette. Man bør klæde sig fornuftigt på, så man hurtigt kan trække tøjet ned, være opmærksom på afstand til toilettet og sørge for hjælpemidler på selve toilettet, som gør det let og hurtigt at sætte sig ned.
Medicin
Om medicin kan hjælpe afhænger af, hvad årsagen til inkontinensen er. Det er derfor vigtigt at blive undersøgt. Selv om det ikke er alle, der kan blive helbredt, vil mange kunne få det bedre.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre urininkontinens?
Ufrivillig vandladning kan til dels forebygges. Det gør man bl.a. ved, at man regelmæssigt - f.eks. hver tredje til fjerde time - tømmer blæren. Det er vigtigt ikke at forsøge at holde sig for længe, men at gå på toilettet, når trangen melder sig
Man kan selv begrænse de natlige ufrivillige vandladninger ved at undlade at drikke for meget væske inden sengetid
Urininkontinens er et problem, der stiger med alderen. Nogle ældre får ikke en tilfredsstillende kontrol med blæren, selvom de bliver grundigt undersøgt og behandlet. For disse personer findes der forskellige hjælpemidler på markedet som for eksempel bleer, uridom, trusser etc. Med hjælp fra lægen vil det ofte være muligt at søge kommunen om økonomisk støtte til dette.
Hvordan påvirker inkontinens den ældre?
Mange føler, at inkontinens er et personligt problem. De vægrer sig mod at fortælle om det. Det er dog vigtigt, at man beskriver symptomerne for sin læge. Som regel vil lægen herefter kunne lægge en plan for videre udredning og behandling. I modsat fald kan inkontinens lede til hud- og lugtgener.
Generne fra urininkontinens medfører ofte, at man bliver socialt isoleret. Man undgår fx almindeligt socialt samvær, indkøb, rejser og lignende.
Hvor hyppig er urininkontinens?
Man anslår, at ca. 25 % af ældre mennesker over 65 år har inkontinens. Kvinder har urininkontinens dobbelt så hyppigt som mænd.
