Overaktiv blære (OAB) giver en pludselig og svær vandladningstrang (urgency), ofte med hyppige og natlig vandladning - med eller uden lækage af urin
Behandlingen består først og fremmest af blæretræning, bækkenbundstræning og gode vandladningsvaner
Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan behandling med medicin tilbydes
Ved svære tilfælde kan botulinum toxin (Botox®) eller nervestimulation være en mulighed
Ved urininkontinens tisser man ufrivilligt, hvilket enten skyldes en overaktiv blæremuskel eller en dårlig lukkemekanisme i urinrøret.
Urininkontinens inddeles i forskellige typer:
Ved stress-inkontinens opleves ufrivillig afgang af urin i forbindelse med hoste, nys, løft og anden fysisk aktivitet
Ved urgency-inkontinens får man en pludselig, stærk og uimodståelig trang til at lade vandet, som ledsages af ufrivillig urinlækage. Dette ses typisk som led i overaktiv blære (OAB), hvor man kan have urgency med eller uden urinlækage
Ved blandingsinkontinens forekommer både stress- og urgency-inkontinens
Ved urgency-inkontinens får man en pludselig, stærk og uimodståelig trang til at lade vandet. Ved urgency-inkontinens kan blæren trække sig sammen, før man når toilettet. Tilstanden skyldes, at man ikke som normalt kan undertrykke vandladningsrefleksen, og der udtømmes derfor en større mængde urin.
Se animation om urininkontinens
Det typiske symptom er, at man pludseligt får en stærk trang til at lade vandet. Hvis der ikke er et toilet i nærheden, kan man komme til at lade vandet ufrivilligt.
Mange oplever, at trangen til at tisse bliver særlig kraftig, når de kommer hjem og sætter nøglen i døren, hvorfor denne form for inkontinens ofte kaldes for "hoveddørsinkontinens".
Ved urgency-inkontinens er der store lækager af urin. I modsætning til stress-inkontinens, hvor der er dråbelækage af urin, der er udløst af aktivitet som løb, grin og hoste. Ofte tømmer blæren sig helt ved urgency-inkontinens.
Ufrivillige vandladninger og pludselig kraftig og uimodståelig trang til at lade vandet.
Da symptomet i sjældne tilfælde kan være forårsaget af sygdom i nervesystemet, skal man være opmærksom på andre tegn herfra.
Lægen stiller som regel diagnosen på baggrund af sygehistorien. Som supplement til denne vil lægen oftest bede om, at man udfylder et væske- og vandladningsskema. En undersøgelse hos lægen vil som regel være normal. Men i nogle tilfælde kan lægen finde tegn på en sygdom i nervesystemet, som forklarer tilstanden.
Hos nogle patienter kan lægen også undersøge, om blæren tømmes helt efter vandladning, ligesom urinen undersøges for blod, betændelse og sukker.
Hvis den praktiserende læge er usikker på diagnosen, eller hvis en igangsat behandling ikke hjælper, kan man få foretaget en urodynamisk undersøgelse for at bekræfte diagnosen. Denne undersøgelse foregår på sygehuset eller hos en speciallæge.
En urodynamisk undersøgelse bruges til at afklare, hvordan musklerne i blæren og lukkemusklen virker.
En kikkertundersøgelse af blæren kan også komme på tale. Ved denne undersøgelse sikrer man sig, at blærens slimhinde er rask, og der ikke ligger fx sten i blæren.
Årsagen til tilstanden er ofte uklar. Men inkontinensen skyldes manglende kontrol over vandladningsrefleksen, og det er derfor, at blæren tømmer sig ufrivilligt
I de fleste tilfælde bliver der ikke påvist anden sygdom
Problemet kan opstå i forbindelse med en akut betændelse i blæren
Tilstanden kan opstå efter ulykker med skade på nervesystemet
Den kan i meget sjældne tilfælde også være et symptom på sygdom i nervesystemet, fx dissemineret sklerose
Tilstanden er ikke arvelig.
Det kan være vanskeligt at behandle urgency-inkontinens med god effekt.
Man anvender først og fremmest blæretræning til at behandle urininkontinens hos kvinder. Man ved, at blæretræning er effektivt til kvinder med urgency-, stress- eller blandingsinkontinens.
Ved blæretræning øger man gradvist tidsrummet mellem vandladningerne og mængden af urin ved hver vandladning. Målet er at genvinde kontrollen over blærens funktion. Træning af blæren vil dog ofte ikke kunne stå alene som behandling.
Træning af bækkenbunden har en effekt hos kvinder med stress-, urgency- eller blandingsinkontinens. Træningen består af knibeøvelser, som træner de muskler, man anvender til at stoppe en vandladning, mens den er i gang. Der er størst effekt, hvis man træner bækkenbunden intensivt i samarbejde med en person med særligt kendskab til træning af bækkenbunden.
Knibeøvelserne bør udføres i nogle minutter, to til flere gange hver dag. Det har dog større effekt at træne bækkenbunden ved stress-inkontinens end ved urgency-inkontinens.
Der findes to hovedtyper medicin:
medicin, der dæmper blærens overaktivitet (antimuskariner)
medicin, der afslapper blæremusklen via β3-receptorer
Østrogen kan have effekt, hvis der er tegn på mangel på det kvindelige kønshormon i slimhinderne i skede og urinveje.
Blæreafslappende medicin virker ved, at blæren gøres sløv og mindre overaktiv. Denne medicin kan dog give bivirkninger i form af bl.a. mundtørhed, forstoppelse samt tørre øjne og hud. Hos ældre kan nogle af præparaterne påvirke hukommelse og koncentration, hvorfor lægen tager hensyn til dette ved valg af behandling. Denne kan i nogle tilfælde give nogen bedring, men medfører sjældent nogen dramatisk bedring. Virkningen varer kun ved så længe, man tager medicinen. Man har bedst effekt af medicinen, hvis den kombineres med blæretræning og træning af bækkenbund.
Urgency-inkontinens kan ved en ambulant kikkertoperation behandles med indsprøjtninger af Botox® (botulinum toxin) ind i blærevæggen. Det er en kraftig nervegift, som i korrekte doser lammer nerverne til blærens muskler. Indsprøjtningerne må gentages hver 6. til 12. måned, når virkningen hører op.
Der er en lille risiko for, at lammelsen bliver så kraftig, at man i en periode kan have svært ved at lade vandet, og at man derfor må læres op i selv at tømme blæren med et engangskateter.
I helt særlige tilfælde kan en større operation på blæren komme på tale. Herved kan blærens muskelkraft permanent svækkes.
Specialtrusser og bleer udgør nogle af hjælpemidlerne ved inkontinens. Disse kan købes på apoteket og i specialforretninger, som sælger helseartikler. Nogle hjælpemidler kan udleveres gratis fra kommunens hjælpemiddelcentral, hvis det er i forbindelse med en varig lidelse.
Der er ikke meget, du selv kan gøre for at undgå at få urgency-inkontinens. Men du kan selv mindske generne ved at træne blæren og bækkenbunden.
Man bør kontakte sin læge, hvis man har generende ufrivillig vandladning. Den kan, udover tegn på nervesygdom, også være et symptom på alvorlig sygdom i blærens slimhinde. Man bør derfor ikke gå og "putte" med de ufrivillige vandladninger.
Kontakt læge snarest muligt, hvis:
Der er blod i urinen
Symptomerne opstår pludseligt
Du samtidig får føleforstyrrelser eller svaghed i benene
Du har smerter eller feber
Mange er skamfulde over problemet og affinder sig i årevis med at gå og tisse i bukserne. Det er meget generende at have en blære, man ikke kan kontrollere, og man er bange for lugtgener, og at man ikke hurtigt nok kan finde et toilet. Mange isolerer sig derfor unødvendigt.
Ved træning og behandling oplever de fleste, at inkontinensen bedres. Enkelte bliver helt kontinente. Symptomerne varierer over tid. Hos nogle bliver de gradvist værre, mens andre oplever perioder med færre gener.
Tilstanden er ikke farlig i sig selv, men er voldsomt generende og kan gøre, at man isolerer sig socialt. Urgency kan i sjældne tilfælde være et tegn på en alvorlig sygdom som kræver, at man bliver behandlet. Det kan dreje sig om fx nerve- eller hjernesygdomme og kræft i blæren.
Omkring hver fjerde til tredje voksne kvinde oplever urininkontinens
Overaktiv blære forekommer hos omkring hver ottende kvinde
Risikoen stiger med alderen
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Disclaimer: Patienthåndbogen