Diagnose
Diagnostiske kriterier
Karakteristisk sygehistorie suppleret med væske/vandladningsskema
Måling af residualurin hos relevante patienter (især ældre, prolaps, neurologisk sygdom eller mistanke om inkomplet blæretømning)
Gennemgang af lægemidler som kan forværre symptomer (diuretika, SGLT2-hæmmere m.fl.)
Fokus på polyuri/nocturnal polyuri ved udtalt nykturi
Urodynamisk undersøgelse på sygehus eller hos speciallæge kan være indiceret. Det er dog ikke rutine ved ukompliceret OAB
Sygehistorie
Urgency er pludselig opstået, stærk bydende vandladningstrang, som vanskeligt kan udsættes
Urgency-inkontinens er ufrivillig urinlækage i forbindelse med urgency
Urgency-inkontinens hos kvinder forekommer typisk som led i OAB - karakteriseret ved urgency, sædvanligvis ledsaget af pollakisuri og nykturi, med eller uden urgency-inkontinens
Anvend evt. ICIQ (International Consultation on Incontinence Questionaire)
Kliniske fund
Den kliniske undersøgelse er ofte normal
Fokuseret neurologisk undersøgelse kan afsløre underliggende neurologisk sygdom
Gynækologisk undersøgelse med obs. for slimhindeforhold inkl. tumorer
Bækkenbundsmuskulatur - vurder patientens evne til at knibe omkring undersøgerens fingre
Dokumentér evt. inkontinens ved stresstest: med fyldt blære hostes i liggende stilling, hvis negativ gentages testen med patienten stående
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Andre undersøgelser hos specialist
Ved ukarakteristisk symptombillede eller udeblivende behandlingseffekt kan yderligere diagnostik være indiceret
Ultralydsvurdering af residualurin
Urodynamik er ikke rutine ved ukompliceret OAB, men kan overvejes ved diagnostisk usikkerhed, komplicerede tilfælde eller inden invasiv behandling
Cystoskopi med henblik på slimhindeforhold inkl. tumorer
Differentialdiagnoser
Behandling
Behandlingsmål
Behandlingsstrategi
Opdel patienterne i tre behovsgrupper:
Information og vejledning
Behandling i almen praksis
Henvisning til speciallæge
Håndtering i almen praksis
De fleste patienter med urgency-inkontinens kan varetages i primærsektoren
Non-farmakologiske tiltag (vægttab, rygestop, blæretræning, knibetræning, væskeindtag) evt. suppleret med bind/ble og selv-kateterisering bør efterprøves, inden evt. farmakologisk behandling iværksættes
Medicinsk behandling
Anvendes som behandlingssupplement og effekten bedres i kombination med træning
Flere metaanalyser konkluderer moderat effekt og ingen sikker forskel mellem de forskellige antikolinergika og β3-adrenoceptoragonisten mirabegron
Ved blandingsinkontinens bør man først behandle den lækagetype, som generer patienten mest
Alternativer
Egenbehandling med træning og adfærdsændring
Medikamentel behandling
Biofeedback - ved biofeedback måler elektroder hvilke muskler, der aktiveres ved bækkenbundsøvelser. Metoden kan anvendes som hjælp at at styre og styrke netop de bækkenbundsmuskler, som spiller en afgørende rolle for blærekontrol
Injektionsbehandling med botulinum type A toxin
Kirurgisk blæreforstørrende augmentation
Alternativ urinafledning
Råd til patienten
Blæretræning
Bækkenbundstræning kan ligesom blæretræning forsøges, om end dokumentationen også her er dårligere end ved stressinkontinens
Biofeedback er vist at være bedre end medikamentel behandling
Væskerestriktion ved stort væskeindtag
Medicinsk behandling
Generelt
Der er ikke vist klinisk relevant forskel på disse medikamina, hvorfor det billigste præparat ofte vil være førstevalg
Effekten har i forhold til placebo vist sig relativ beskeden
Ved utilstrækkelig effekt kan præparatskift eller dosisøgning forsøges
Kombinationsbehandling kan ligeledes forsøges ved mangelfuld effekt ved monoterapi
Ved manglende effekt efter 3-6 måneder, trods præparatskift og evt. dosisøgning, bør behandlingen seponeres, og patienten henvises til gynækologisk eller urologisk vurdering
Bivirkninger
Den vigtigste bivirkning er mundtørhed, som ses hos ca. 40 %
Forstoppelse, akkommodationssbesvær, træthed og kognitiv dysfunktion kan forekomme
Langvarig behandling med antimuskariner bør anvendes med stor forsigtighed hos ældre på grund af risiko for øget antikolinerg belastning og mulig påvirkning af kognition. β3-agonist vil hos mange ældre være et attraktivt alternativ
Behandling med β3-agonist skal foregå under blodtrykskontrol, ligesom der skal udvises forsigtighed ved svær ukontrolleret hypertension
Hos postmenopausale kvinder med irritative gener som imperiøsitet og pollakisuri grundet slimhindeatrofi, har lokaløstrogen ofte en gunstig effekt, se vaginale østrogener
Lokal vaginal østrogen forbedrer især symptomer relateret til urogenital atrofi og kan reducere urgency og pollakisuri hos postmenopausale kvinder
Anden behandling
Adfærdstræning
Væske-vandladningsskema bør altid anvendes til at vise patienten hensigtsmæssige væske- og vandladningsvaner
Blæretræning (til udvalgte patienter)
Er et nøje struktureret træningsprogram med gradvis stigende interval mellem vandladningerne
Hensigten er at normalisere blærekapaciteten og antal toiletbesøg
Opskrift på blæretræningsprogram
Bækkenbundstræning
Er mere effektivt end blæretræning og antikolinerg medicin (oxybutynin)
Biofeedback kan hos udvalgte patienter forbedre effekten af bækkenbundstræning, men dokumentationen er fortsat begrænset
Effekten øges ved kombination med medikamentel behandling
Toilettræning i institutioner
Elektrostimulation
Andre hjælpemidler
Kontinenshjælpemidler (bind, bleer mv.)
På apotek, i specialforretninger for sygeplejeartikler, i bandagistforretninger og på hjælpemiddelcentralerne kan man få nyttig vejledning
De fleste hjælpemidler er tilskudsberettigede ved varig lidelse
Kirurgi
Implantation af en pacemaker i bækkenet til stimulation af nerverne til urinblæren og bækkenbunden er en mulighed i svære tilfælde af urgency inkontinens
Submucøs injektion af botulinum toxin i blæren kan anvendes ved svær urgency inkontinens. Injektionsbehandlingen må gentages hver 6. til 12. måned på grund af reinnervation af de cholinerge nerver
I sjældne tilfælde kan blæren i en periode blive svækket så meget efter behandlingen, at det bliver nødvendigt at tømme blæren ved kateterisation
Der er risiko for urinretention og patienten skal informeres om eventuelt behov for ren intermitterende kateterisation (RIK)
Ved blæreaugmentation mindskes blæretrykket under detrusorkontraktion ved bortoperation af blæreloftets muskellag. Den bevarede slimhinde fungerer som en eftergivelig vindkedel
Sakral neurostimulation med en elektrode indlagt gennem hullerne i halebenet og tilsluttet en indopereret pacemaker kan ligeledes forsøges
I svært invaliderende tilfælde kan etablering af ny urinafledning blive nødvendig
Forebyggende behandling
Henvisning
Opfølgning
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Komplikationer
Social isolation
Lokale sår og svampeinfektion
Øget slitage på tøj, sengetøj, møbler, tæpper etc.
Behandlingsrelaterede gener
Prognose
Urininkontinens
Urgency inkontinens
Urgency er pludselig opstået, stærk bydende vandladningstrang, som vanskeligt kan udsættes
Urgency-inkontinens er ufrivillig urinlækage i forbindelse med urgency
Urgency-inkontinens forekommer typisk som led i overaktiv blære syndrom (OAB) - karakteriseret ved urgency, sædvanligvis ledsaget af pollakisuri og nykturi, med eller uden urgency-inkontinens
I modsætning til dråbe/sjat lækager ved stressinkontinens er her typisk tale om større lækager og evt. komplet blæretømning
Oftest er vandladningerne hyppige med mere end 8-10 gange i døgnet inkl. nykturi
Baggrundsoplysninger
Definition
Forekomst
Urininkontinens forekommer hos ca. 25–35 % af voksne kvinder og prævalensen stiger betydeligt med alderen
Overaktiv blære (OAB) forekommer hos ca. 12–15 % af voksne kvinder
Blandt kvinder med urininkontinens udgør:
stressinkontinens ca. 40–50 %
urgency-inkontinens ca. 10–20 %
blandingsinkontinens ca. 30–40 %
Forekomsten øges markant efter menopausen og blandt ældre kvinder
Urininkontinens mindst én gang om året forekommer hos omkring 70 % af alle kvinder
Urininkontinens mindst én gang om ugen rammer knapt hver femte 40-60-årige danske kvinder
Ætiologi og patogenese
Årsagen er ofte uklar, men skyldes manglende kontrol over vandladningsrefleksen og blæremusklen (m. detrusor vesicae)
I de fleste tilfælde finder man ingen anden årsag til urgency inkontinens end såkaldt "overaktiv blære"
Andre sjældnere forklaringer
Blandingsinkontinens
Det er ikke sjældent, at patienter har både urgency- og stressinkontinens
Urgency inkontinens kan udløses af stressinkontinens
Disponerende faktorer
Høj alder
Infektion
Neuropati
Cancer
Diabetes mellitus
Diuretika fedme
Obstipation
Postmenopausal østrogenmangel
Søvnforstyrrelser/nocturnal polyuri
Ifølge et norsk studie er der en let øget familiær risiko for urgency inkontinens (RR 1,8)
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Hvad du bør informere patienten om
Hvad findes af skriftlig patientinformation
Animation
Patientorganisationer
Link til vejledninger
Illustrationer
Plancher eller tegninger