Fakta
Astmaanfald opstår på grund af pludselig forsnævring af luftvejene
Astmaanfald viser sig ved svær åndenød i hvile, som er ledsaget af pibende vejrtrækning og tit også af hoste og angst
Hvis personen har akut virkende astmamedicin (anfaldsmedicin), skal du hjælpe vedkommende med at tage 2- 3 pust/sug fra inhalatoren
Hvis det ikke hjælper efter cirka 10 minutter, skal man gentage inhalationen
Hvis der ikke er bedring efter cirka 20 minutter, eller anfaldet er så alvorligt, at personen har vanskeligheder med at tale, skal du ringe 1-1-2.