Hedeslag, førstehjælp

Hanne Berg Ravn

speciallæge

Fakta

  • Hedeslag opstår, hvis kroppen ikke er i stand til at nedregulere temperaturen, hvorfor kernetemperaturen stiger, og personen bliver overophedet
  • Det sker oftest ved ophold eller hårdt arbejde i meget varme og fugtige omgivelser
  • Ældre og børn er særligt udsatte
  • Symptomerne på hedeslag starter ofte med svimmelhed, hovedpine, sløvhed og kvalme
  • Hedeslag kan føre til at personen bliver konfus, får hurtig puls, udvikler bevidstløshed og i værste fald dør

Sådan hjælper du

  • Få personen ud af de varme omgivelser og afklæd det meste af tøjet
  • Afkøl personen ved at dække med kolde, våde klude eller lignende
  • Tilkald hjælp, hvis personen er bevidstløs
  • Find et køligere sted at være, hvis du mærker, at du er ved at få hedeslag

Hvad er hedeslag?

  • Hedeslag er, når kroppen ikke er i stand til at sænke temperaturen. Det kaldes hedeslag, hvis kernetemperaturen er > 40°C. , ellers kaldes det overophedning ved temperatur mellem 37,5-39,9°C.
  • I modsætning hertil er feber en tilstand, hvor kroppen selv aktivt hæver temperaturen ved for eksempel infektioner
  • Hedeslag skyldes ofte hårdt fysisk arbejde eller ophold i varme omgivelser, specielt ved samtidig høj luftfugtighed
  • Forværres hurtigere hvis personen har drukket for lidt
  • Børn, ældre personer og overvægtige, samt personer som træner eller arbejder i ekstrem varme, har størst risiko for at blive ramt af hedeslag
  • Dehydrering (vandmangel), alkoholindtagelse, hjerte- og karsygdom og visse former for medicin kan forøge risiko for overophedning og hedeslag
  • Hvis kroppens normale evne til at klare varmebelastning, som f.eks. at svede, ikke fungerer, forværrer det situationen og gør hedeslaget alvorligt og livstruende

Hvilke symptomer giver hedeslag?

  • Det vigtigste tegn på hedeslag er en meget høj kropstemperatur - over 40°C.
  • Andre tegn kan være:
    • Hurtig puls
    • Hurtig og overfladisk vejrtrækning
    • For højt eller for lavt blodtryk
    • Ophør af svedproduktion
    • Irritabilitet, forvirring eller bevidstløshed
    • Besvimelse/koma som kan være det første tegn hos et ældre menneske

Førstehjælp

  • Hvis du mistænker, at en person har fået hedeslag:
    1. Fjern personen fra solen og ind i skyggen eller ind i et køligt rum for eksempel med aircondition. Fjern eventuelt en del af tøjet
    2. Ring 112 eller tilkald lægehjælp
    3. Køl personen ned ved at dække ham eller hende med fugtige håndklæder eller ved at sprøjte køligt vand på personen. Sørg for god ventilation med en ventilator eller ved at vifte
  • Hold øje med personen
    • Tjek regelmæssigt bevidsthedsniveau, puls og vejrtrækning, indtil hjælpen ankommer

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Hanne Berg Ravn

professor, overlæge, dr.med., Ph.D, Thoraxanæstesiologisk, Hjertecentret, Rigshospitalet

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen