Overophedning og hedeslag

Hanne Berg Ravn

Speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Hedeslag: ved rektaltemperatur > 40 °C

  • Overophedning: ved rektaltemperatur mellem 38 - 40 °C

  • CNS symptomer med hovedpine, konfusion, agitation, sløret tale, irritabilitet, delirium, kramper og koma

Behandling

  • Nedsænkning i køligt vand < 20 °C

  • Isposer i lyske og armhuler er mindre effektivt

  • Vifte og spray af hud med vand

  • Rehydrering enten oralt eller i.v. med samtidig indgift af NaCl

Henvisning

  • Altid hos patienter med cerebrale symptomer eller ved komorbiditet

Diagnose

Diagnostiske kriterier1

  • Hyperpyreksi, defineret som kernetemperatur over 40 °C

  • Hyperpyreksi viser sig ved CNS dysfunktion: Konfusion, agitation, sløret tale, irritabilitet, delirium, kramper og koma

  • Tør, varm og brændende hud

Forekomst2

  • På baggrund af klimaforandringerne er advarsler om risiko for hedeslag steget med > 300% i perioden 2015-2024 sammenlignet med perioden 1991-2000

  • Dødelighed som følge af hedeslag i Europa er steget markant i den seneste periode, mest udtalt i syd- og øst-europa2 

  • Antallet af timer, hvor temperaturen er så høj, at selv moderat fysisk aktivitet er forbundet med risiko for hedeslag, er steget med > 80 %2

Overophedning3

  • Er hyppigere og en mindre ekstrem manifestation af varmerelateret sygdom, hvor kernetemperaturen er mellem 38-40°C

  • Symptomerne er mildere end ved hedeslag og omfatter svimmelhed, tørst, svaghed, hovedpine og slaphed

  • Patienter med varmeudmattelse har ikke de centralnervøse symptomer, som er typisk for hedeslag, se nedenfor

  • Symptomerne forsvinder hurtigt ved adækvat væsketilførsel og afkøling

Hedeslag

  • Hedeslag - hypertermi med tegn på CNS dysfunktion:

    • Synkope, irritabilitet/hidsig adfærd, bizar opførsel, hallucinationer og koma

    • Kramper kan optræde, men almindeligvis i forbindelse med nedkøling

    • Hyperpyreksi som følge af fysisk aktivitet kan være asymptomatisk, selv med kropstemperatur > 40 °C, og kræver derfor ikke i sig selv behandling, medmindre der er symptomer1

  • Har patienten været udsat for høj varme og/eller anstrengende fysisk aktivitet? Vurder følgende:

    • Varighed af eksposition

    • Form for eksposition: varmens "ophav", luftfugtighed, stråling, personens beklædning, osv.

    • Andre disponerende faktorer (ikke-klimatiseret person, alkoholisme, lægemiddel-/narkotika brug, endokrine tilstande, hjerte-/karsygdom)

    • Dehydrering?

    • Symptomer tilstøder ofte forholdsvis hurtigt - over timer

Risikofaktorer3

  • Ophold i varme omgivelser med høj luftfugtighed

  • Ældre personer (nedsat kardiovaskulære reserver og nedsat tørstfornemmelse)

  • Små børn (relativ stor hudoverflade med risiko for hurtigere dehydrering og nedsat tørstfornemmelse- samtidigt med at barnet er afhængigt af, at andre giver det væske)

  • Diabetikere (nedsat autoregulation)

  • Personer med hudsygdomme, som forårsager nedsat svedsekretion (varme bortføres ved konduktion, konvektion, evaporation og radiation - se nedenfor)

  • Atleter, militær personale med excessive fysiske aktiviteter

  • Udendørs hårdt fysisk arbejde

  • Modificerbare risici: alkoholindtag, excessiv fysisk aktivitet, infektioner

  • Medicin med øget risiko: betablokkere, anticholinergika, amfetamin, antihistaminer, antidepressiva, clopidogrel, og mange flere3

Kliniske fund3

  • Temperatur over 40°C rektalt (obs temperaturmåling oralt og i øre kan være misvisende temperaturmåling), tør, varm hud og CNS-reaktioner

  • Der skelnes mellem hedeslag udløst af fysisk aktivitet og "klassisk" hedeslag hos personer med risikofaktorer, idet der ved fysisk aktivitet kan være fravær af symptomer.

  • Cerebrale symptomer omfatter:

    • Konfusion, delir

    • Agitation

    • Kramper 

    • Koma

  • Øvrige fysiske symptomer omfatter:

    • Takykardi med faldende minutvolumen efterhånden, som kardiovaskulært kollaps udvikles

    • Faldende blodtryk

    • Takypnø for at øge fordampning via respirationen og øge cardiac output

    • Voldsom svedtendens mangler tidligt i forløbet hos dehydrerede

Multiorgan-dysfunktion syndrom

  • Encefalopati, rhabdomyolyse, akut nyresvigt, akut respiratorisk distress syndrom, myokardieskade, hepatocellulær skade, intestinal iskæmi eller infarkt, pankreasskade, hæmoragiske komplikationer - særligt dissemineret intravaskulær koagulation med udtalt trombocytopeni

Supplerende undersøgelser i almen praksis 

  • Indlægges til observation og behandling

Andre undersøgelser på sygehus

  • Karbamid og elektrolytter, kreatininkinase, ASAT og laktat-dehydrogenase

  • Glukose: Skal være normal eller høj. Vigtigt at ekskludere hypoglykæmi

  • Syre-/base status: Respiratorisk alkalose tidligt i forløbet (hyperventilation), men efterhånden udvikling af metabolisk acidose

  • Røntgen af thorax

  • Ved ændret mental status kan CT af cerebrum være indiceret

  • EKG

Differentialdiagnoser

Forgiftninger/rusmisbrug

Infektioner og betændelser

  • Sepsis

  • Encephalitis eller meningitis

Endokrine og andre årsager

Behandling

Behandlingsmål

  • Normalisere kropstemperaturen og behandle eventuelle komplikationer

Generelt om behandlingen

  • Der differentieres mellem overophedning og hedeslag

Varmeudmattelse, overophedning

  • Fjern patienten fra varmen til et køligere sted

  • Væsketilførsel - natriumholdigt - OBS hyponatriæmi

  • Elektrolytstatus og kernetemperatur bør monitoreres

  • Hvis symptomerne forsvinder i løbet af 20-30 minutter, vil tilstanden formentlig gå over i løbet af to til tre timer

  • Hvis symptomerne ikke er bedret inden 30 min, bør tilstanden behandles som et hedeslag

  • Hos ikke-akklimatiserede atleter vil selv relativt få procents væsketab kunne forårsage et markant fald i fysisk kapacitet

Førstehjælpstiltag ved hedeslag4

  • Kontroller først "ABCD"

    • Luftveje, åndedræt, cirkulation og bevidsthed

  • Anlæg intravenøs adgang

  • Når "ABCD" er sikret, er det vigtigste at få sænket kropstemperaturen til under 40°C

  • Nedsænkning i køligt vand < 20°C5

  • Ved kramper kan antikonvulsiv behandling gives

Håndtering i almen praksis

  • Opfølgning med samtale om forholdsregler for at imødegå udvikling af overophedning og hedeslag

Råd til patienten

  • Patienten bør tidligt selv opsøge køligere omgivelser, eventuelt påsætte kolde omslag

  • Pga. risiko for synkope skal patienten ikke sætte sig i koldt vandbad uden opsyn

  • Antipyretika er ikke effektive ved hedeslag

Medicinsk behandling

  • Antikonvulsiv behandling ved kramper

    • Diazepam: 5-10 mg i.v. eller rektalt

    • Ved gentagne kramper: Gentaget diazepam

  • Ring 112

  • Infusion af væske, gerne isotonisk natriumchlorid

    • Udvis forsigtighed ved væsketilførsel, særligt hos ældre og hjertesyge

    • Patienter med hedeslag er ikke nødvendigvis dehydrerede

Anden behandling

Ekstern aktiv nedkøling4

  • Nedkøling af patienten bør foregå til kernetemperaturen er < 38.5°C

  • Nedsænkning af patienten i køligt vandbad

    • Placering i køligt vandbad er den mest effektive måde at sænke kropstemperaturen på

    • Metoden giver store rystelser, og kan give udfordringer med nedsat tolerans ved bevidste patienter

    • Metoden er kontraindiceret, hvis patienten har behov for hjerteovervågning og evt. defibrillering

  • Isposer

    • Strategisk placerede isposer i lysken og aksillen, ikke is i direkte kontakt med huden. Ulemperne er kraftige rystelser, relativt langsom effekt, og at det bliver tolereret forholdsvis dårligt af patienter, der er ved bevidsthed - kan dog afhjælpes ved perifer massage

  • Nedkøling ved fordampning

    • Placer luftviftere ved afklædt patient. Sørg samtidigt for, at patientens hud holdes fugtig enten ved tilførsel af vand fra sprayflasker eller påført med klud/svamp  

Intern nedkøling

  • Er meget effektiv, når det gælder at opnå et hurtigt temperaturfald

  • Koldtvandsskylninger i ventriklen, urinblæren og i rektum er moderat invasivt

  • Peritoneal eller thorakal lavage udføres kun i ekstreme tilfælde

  • Kontinuerlig veno-venøs hæmodialyse/filtration kan anvendes i intensiv regi

  • Kardiopulmonal bypass er også en sjælden men effektiv kølemetode

Symptomatisk behandling

  • Ved bevidsthedspåvirkning kan intubation være påkrævet

  • Rehydrering med intravenøs væske, såfremt personen ikke selv kan indtage per os

  • Monitorering og optimering af kardiovaskulær funktion ved tegn på hjertesvigt

Forebyggende behandling

  • Ved langvarige hedebølger vil et ophold i kølige omgivelser og væk fra varmen blot nogle enkelte timer dagligt kunne reducere risikoen for udvikling af hedeslag

  • Folk bør beskytte sig selv med adækvat væsketilførsel, undgå varmeeksponering, bruge løst og lyst tøj, og undgå for store fysiske anstrengelser

  • Udfør udendørsaktiviteter på tidspunkter af døgnet, hvor det er køligere

  • Reducer graden af fysisk aktivitet

  • Drik ekstra tilskud af væske

  • Spis saltet mad

  • Akklimatisering

    • Idrætsudøvere bør akklimatisere sig til varmen i tre til fire dage, før de deltager i sportslige aktiviteter

Henvisning

  • Ved hedeslag bør patienten indlægges umiddelbart på hospital

  • Selv ved mild overophedning bør indlæggelse overvejes, afhængigt af den aktuelle kliniske tilstand - herunder alder, evt. eksisterende sygdom, observationsmuligheder i hjemmet etc.

Opfølgning

  • Opfølgning med klinisk undersøgelse og relevante blodprøver hos patienter som har udviklet multiorgandysfunktion, fx azotæmi, leverpåvirkning

  • Opfølgning med samtale om forholdsregler for at imødegå udvikling af overophedning og hedeslag

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Starter ofte med svimmelhed, hovedpine og kvalme. Patienten får efterhånden takykardi for at  øge cardiac output, som følge af kutan vasodilatation

  • Tilstanden kan hurtigt blive livstruende med udvikling af yderligere CNS symptomer som reduceret bevidsthedsniveau, kramper og koma

Komplikationer

  • Shock og kardiovaskulær kollaps, selv hos unge, raske individer

  • Hjerneødem

  • Irreversibel hjerneskade

  • Nyresvigt som følge af rhabdomyolyse og myoglobinuri samt risiko for akut tubulær nekrose - udvikles ikke nødvendigvis før flere dage efter, skaden er sket

  • En række hæmatologiske tilstande, inklusiv koagulopati

  • Væske- og elektrolytforstyrrelser

Multiorgan-dysfunktion syndrom

  • Jævnfør ovenfor

  • Encefalopati, rhabdomyolyse, akut nyresvigt, akut respiratorisk distress syndrom, myokardieskade, hepatocellulær skade, intestinal iskæmi eller infarkt, pankreasskade, hæmoragiske komplikationer - særligt dissemineret intravaskulær koagulation med udtalt trombocytopeni

Prognose

  • Dødeligheden efter hedeslag afhænger af både sværhedsgrad og varighed af hyperpyreksi

  • Dødeligheden afhænger desuden af eventuelle alder og eventuelle følgesygdomme

  • Tidlig diagnose og rigtig behandling forbedrer overlevelsen

  • Langsom bedring i bevidsthed indikerer dårlig prognose

  • Ældre mennesker med underliggende sygdomme som hjertesygdom, lungesygdom, mental sygdom og/eller social isolation, har øget risiko for død

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Hedeslag er en livstruende tilstand karakteriseret ved forhøjet kropstemperatur over 40 °C og dysfunktion af centralnervesystemet, som fører til delirium, kramper eller koma

  • Hedeslag kan være en fatal tilstand på trods af tilsyneladende effektiv behandling. Blandt dem som overlever, kan resultatet blive varige neurologiske skader

  • Hypertermi som følge af svigtende temperaturregulering efter længere ophold i varme omgivelser

  • Moderne definition:

    • Hedeslag er en form for hypertermi forbundet med et systemisk inflammatorisk respons, som fører til et syndrom med multiorgan svigt, hvor encefalopati er forekommende

  • Varmeudmattelse, overophedning

    • Er en mildere form for varmerelateret tilstand

Forekomst

  • Afhænger af temperaturforhold og luftfugtighed2

  • Hedeslag er en af de hyppigste årsag til død blandt unge atleter

  • Ældre personer med kroniske følgesygdomme tilhører den gruppe, der er mest udsat for klassisk hedeslag

  • Hedebølger kan give "epidemier" af hedeslag

Ætiologi og patogenese

Kroppens temperaturregulering

  • Faktorer som øger varmeproduktion3

    • Kraftig fysisk aktivitet kan øge kroppens varmeproduktion med mere end 10 gange

    • Stråling fra solen medfører øget varme i kroppen

Varmetab fra kroppen sker gennem fire mekanismer1

  • Stråling - varmeoverførsel via elektromagnetiske bølger

    • Når lufttemperaturen er mindre end kropstemperaturen, er dette varmetab betydeligt

    • Ved temperaturer over kropstemperaturen, vil dette være en stor kilde for varmetilførsel

    • Kroppen regulerer dette varmetab gennem blodstrømmen til huden

  • Fordampning - omformning af væske til gas ved energiforbrug

    • Fordampning af sved og anden kropsvæske øger varmeafgiften

    • Fordampning fra respirationsluften bidrager også til varmeafgift

  • Konvektion - varmetab til luft- og vandmolekyler omkring kroppen

    • Øget luftcirkulation og vindhastighed fremmer cirkulationen af molekyler, som kan tage imod varme fra kroppen og dermed varmetabet. Løstsiddende tøj vil øge varmetabet gennem denne mekanisme

  • Konduktion - varmeoverføring mellem to objekter gennem direkte fysisk kontakt

    • Denne form for varmetab står almindeligvis for kun 2 %, men neddykning i køligt vand kan forøge varmeafgiften betydeligt

Stråling og fordampning, patogenetiske forhold

  • Stråling og fordampning er de to vigtigste mekanismer for at undgå overophedning

  • Når omgivelsestemperaturen er højere end kropstemperaturen, mister man reguleringen gennem stråling

  • Når luftfugtighed er høj, mister man regulering gennem sved og fordampning

  • Ved samtidig høj temperatur og luftfugtighed tabes begge disse reguleringsmekanismer, og hedeslag kan opstå

Akklimatisering

  • Akklimatisering til nye temperaturforhold tager almindeligvis fra nogle få til 14 dage (evt. flere uger)

  • Medvirkende faktorer er:

    • Øget kardiovaskulær kapacitet

    • Aktivering af renin-angiotensin-aldosteron aksen

    • Saltkonservering via svedkirtlerne og nyrerne

    • Øget kapacitet til at udskille sved

    • Ekspansion af plasmavolumen

    • Øgning i glomerulær filtrationshastighed

    • Øgning i evnen til at modstå anstrengelsesudløst rhabdomyolyse

Patogenese

  • Hedeslag skyldes termoreguleringssvigt i forbindelse med et overdrevent inflammatorisk respons8

  • Multiorgan skade kan opstå 

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Tage forholdsregler ved ophold i varme lande

Link til patientinformation

Link til vejledninger

Kilder

Referencer

  1. Eifling KP, Gaudio FG, Dumke C, Lipman GS, Otten EM, Martin AD, Grissom CK. Wilderness Medical Society Clinical Practice Guidelines for the Prevention and Treatment of Heat Illness: 2024 Update. Wilderness Environ Med. 2024; 35.; 112S-127S. PubMed
  2. Kriit HK, Chen-Xu J, Semenza JC, Heiliger H, Markandya A, Dasandi N, Jankin S, van Daalen KR, Achebak H, Alari A, Alcayna T, Ball E, Ballester J, Bechara H, Callaghan MW, van Cauwenberghe M, Charnley GEC, Courtenay O, Cirach M, Garcia-Corral P, Cross TJ, Dasgupta S, Dickson ZP, Eckelman MJ, Erfort C, Fransson P, Farooq Z, Gasparyan O, Hamilton I, Hesselman M, Hänninen R, Hsu SC, Janoš T, Jatkar H, Jay O, Kennard H, Khanna K, Kiesewetter G, Lowe R, Lührsen D, Maia C, Martinez-Urtaza J, Minx JC, Nieuwenhuijsen M, Palamarchuk J, San José Plana A, Repke T, Roa-Contreras JA, Robinson EJZ, Scamman D, Shartova N, Sherman JD, Sirotkina E, Singh P, Sofiev M, Springmann M, Stucki L, Tartarini F, Triñanes J, Walawender M, Romanello M, Antó JM, Nilsson M, Tonne C, Rocklöv J. The 2026 Europe report of the Lancet Countdown on health and climate change: narrowing window for decisive health action. Lancet Public Health. 2026; 11.; e386-e407. PubMed
  3. Savioli G, Zanza C, Longhitano Y, Nardone A, Varesi A, Ceresa IF, Manetti AC, Volonnino G, Maiese A, La Russa R. Heat-Related Illness in Emergency and Critical Care: Recommendations for Recognition and Management with Medico-Legal Considerations. Biomedicines. 2022; 10.. PubMed
  4. Douma MJ, Aves T, Allan KS, Bendall JC, Berry DC, Chang WT, Epstein J, Hood N, Singletary EM, Zideman D, Lin S, First Aid Task Force of the International Liaison Committee on Resuscitation. First aid cooling techniques for heat stroke and exertional hyperthermia: A systematic review and meta-analysis. Resuscitation. 2020; 148.; 173-190. PubMed

Fagmedarbejdere

Hanne Berg Ravn

Professor, overlæge, dr.med., Ph.D, Thoraxanæstesiologisk, Hjertecentret, Rigshospitalet

Dorte Bojer

Alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen