Hvad er nedkøling?
Under de fleste omstændigheder kan kroppen opretholde en normal temperatur. Men når vi udsættes for kulde eller fugtige omgivelser over længere tid, kan kroppens temperaturregulering ikke følge med på trods af kulderystelser
Hvis kroppen taber mere varme, end den udvikler, bliver resultatet en lavere kropstemperatur. Det kaldes nedkøling eller hypotermi. Hypotermi er, når kroppens kernetemperatur er under 35°C
Vådt og fugtigt tøj øger risikoen for hypotermi. Det samme gælder, hvis man falder i koldt vand
Hvis man ikke anvender hovedbeklædning eller har for lidt varmeisolerende tøj på om vinteren, kan det bidrage til risiko for hypotermi
Symptomer og tegn
Hypotermi (nedkøling) er karatekriseret ved
Kulderystelser
Sløret tale
Unormalt langsom vejrtrækning
Kold, bleg hud
Tab af koordinationsevne
Slaphed, træthed, nedsat reaktion på omgivelserne
Symptomerne udvikler sig typisk langsomt. En person med hypotermi oplever gradvist tab af mentale og fysiske evner. Personen vil derfor ofte ikke selv være i stand til at vurdere, at der er brug for hjælp
Ældre mennesker, spædbørn, småbørn, og mennesker med svækket helbred, har større risiko for at blive underafkølet
Andre faktorer, der kan øge risikoen for hypotermi, er:
påvirkning af alkohol
underernæring
hjerte-karsygdom
lavt stofskifte
Førstehjælp udendørs
Få personen væk fra kulden. Hvis det ikke er muligt at komme indendørs, skal personen beskyttes mod vind og dækkes til over hovedet (naturligvis med mulighed for at trække vejret). Kroppen skal beskyttes mod kulde
Fjern våd påklædning. Erstat med varmt, tørt tøj eller tildækning med tæppe eller lignende
Ring 112
Mens du venter på hjælp, skal du holde øje med personens vejrtrækning. Hvis vejrtrækningen ophører eller bliver meget langsom eller overfladisk, skal du begynde med hjertelungeredning (barn/voksen) straks
Prøv eventuelt at varme personen op ved at dele din egen kropsvarme
Giv ikke alkohol til personen. Tilbyd varme sukkerholdige drikke, medmindre personen kaster op
Hvis der er tegn på lokale overfladiske forfrysninger, skal de behandles
Førstehjælp indendørs
Hvis en nedkølet person er blevet bragt indendørs:
Fjern eventuelt vådt tøj. Erstat det med varmt, tørt tøj eller varme tæpper
Hvis den forfrosne er ung og selv kan klatre op i et badekar, kan du forsøge at varme personen op med et bad med en temperatur på 38-41°C. Vandet skal føles varmt, men ikke ubehageligt. Hvis dette ikke er muligt, så prøv eventuelt at opvarme personen ved at dele kropsvarme. Det vil sige at ligge tæt hud mod hud
Læg den opvarmede forfrosne person i seng. Sørg for, at vedkommende er godt dækket med dyne/tæpper. Dæk hovedet med en hue eller tæppe, da varmetab overvejende sker denne vej
Giv forsigtigt varme drikke, suppe eller mad med god energi som f.eks. chokolade, for at hjælpe til med opvarmningen. OBS: Giv ikke alkohol - da det vil forværre hypotermien
Hvis personen mister bevidstheden og ikke længere reagerer på spørgsmål eller berøring: Ring 112
Vil du vide mere?