Solforbrænding/solskoldning af huden kan opstå efter få timers ophold i solen
Huden bliver rød, varm og gør ondt, og der kan udvikles blærer
Hudområdet kan afkøles med koldt vand og smøres med en kølig fugtighedscreme
Solskoldning og forbrænding af huden i solen eller i solariet øger risikoen for hudkræft
Også personer med mørk hud kan få akutte solskader som fx soleksem
Hvad er solskoldning?
Symptomerne på solskoldning, også kaldet solforbrænding, optræder få timer efter ophold i solen
Jo lysere hud, des større risiko for forbrænding
Der ses rødme, hævelse og nogle gange blærer i huden som er sviende og smertefuld
Hvis et større område er solskoldet, kan det give almene symptomer som hovedpine, feber og træthed (obs. hedeslag)
Om sommeren ses solskoldning hos voksne hyppigere efter alkoholindtag, da man glemmer at passe på solen
Solskoldning kan også opstå efter ophold i solarie
Personer med mørk hud bliver ikke solskoldede, men kan få soleksem - og man kan også være mere lysfølsom pga. visse medicinske behandlinger, således at man pludselig efter start på nyt lægemiddel oplever ikke at tåle solen
Solskoldning på forsiden af kroppen. Foto venligst udlånt af Danderm
Førstehjælp
Bring vedkommende væk fra solen og ind i skyggen
Personen med tegn på solskoldning kan tage et koldt bad
Smør kølende fugtighedscreme på den solskoldede og forbrændte hud flere gange dagligt
Lad blærer være urørte for at fremme helingen og undgå infektion
Hvis blærerne er meget store og spændte, prikkes der dog hul på dem
Hvis der er mange smerter, kan du tage et mildt smertestillende middel, fx paracetamol, ibuprofen
Ved særlig udtalt solskoldning kan der smøres med en mild binyrebarkhormonsalve
Begynder det solforbrændte område at danne mange blærer, eller hvis der er tiltagende udslæt, svær kløe eller feber, skal en læge kontaktes
Kroniske solskader
Jo lysere hud des flere skader opstår i huden ved langvarig lys-og soludsættelse. Dels skades huden, så der udvikles forstadier til hudkræft, såkaldte aktinisk-keratose. Men inden da udvikles rynker og alderspletter, samt i meget solskadet hud også en særlig type akne, der kaldes Favre-Racouchots solskade eller syndrom.
Favre-Racouchots solskade, kind. Foto venligst udlånt af Danderm
Favre-Racouchots solskade. Foto venligst udlånt af Danderm
Forskelle mellem solens skadelige virkninger hos personer med mørk og lys hud
Mørk hud er pga. pigmentindholdet bedre beskyttet mod hudkræft, solskader og fotoældning end lysere hud. Personer med mørkere hud har dog højere forekomster af pigmentforandringer, der kan have en væsentlig indvirkning på livskvaliteten. Derudover er polymorft lysudslæt, dvs soleksem, og kronisk aktinisk dermatose mere almindelig i mørk hud og er en af de mest almindelige tilstande, der fører patienter med mørk hud til hudlægen. I en nyligt offentliggjort undersøgelse blandt voksne afroamerikanere havde < 20 % diskuteret solbeskyttelse med deres læge.
Skade i huden som følge af ultraviolet (UV) lys inkl sollys påvirker altså ikke kun personer med lys hud, men også personer med mørkere hudtoner. Skadelige virkninger af UV-lys omfatter solskoldning, kroniske solskader og fotoaldring og soleksem. Synligt lys er også relevant for udvikling af pigmentforstyrrelser hos patienter med mørk hud. Solcremer til individer med mørk hud og pigmentpletter skal derfor indeholde beskyttelse mod synligt lys.
Hudkræft tegner sig for cirka 40 % af al kræft hos lyshudede individer, men kun for 1-4 % hos individer med mørkere hud. Fotobeskyttelse ændrer muligvis ikke risikoen for hudkræft hos mørkhudede individer, da hudkræft hos patienter med mørk hud ofte opdages på steder, hvor man ikke er udsat for sol: Modermærkekræft i fodsålen, og pladecellekræft i kroniske sår. Mens hudkræft er sjældnere hos mennesker med mørk hud, er prognosen ofte dårligere. Afroamerikanere har fx fire gange øget risiko for at blive diagnosticeret med modermærkekræft i fremskreden stadium og har 2-3 gange højere risiko for død af hudkræft end patienter med lys hud generelt.
Melasma og postinflammatorisk hyperpigmentering (PIH)
Patienter med mørkere hud har en øget modtagelighed for at udvikle pigmentforstyrrelser som melasma og postinflammatorisk hyperpigmentering (PIH). Patienter med mørkere hud fra Østasien og Sydasien blev rapporteret at være mere modtagelige for pigmentforstyrrelser end andre etniske grupper. I en stor indisk undersøgelse med 1204 patienter fik 30 % af kvinder i alderen 40-65 år ansigts melasma. Sydamerikanere er også tilbøjelige til at udvikle hyperpigmentering og melasma, der tegnede sig for 4-10 % af nye dermatologiske hospitalshenvisninger og afficerede op til 50 % af gravide kvinder i Mexico. En undersøgelse af akne hos personer med mørk hud viste, at 65 % af afroamerikanere og 53 % af latinamerikanske patienter udviklede akne-induceret PIH.