Hvad er metanol?
Metanol er kemisk set en alkohol, træsprit. Det bruges som et organisk opløsningsmiddel. I Danmark findes det blandt andet i industri-og laboratoriekemikalier, i bioetanol til spritpejse og i brændstof til modelfly og gokarts.
Når metanol drikkes, nedbryder kroppen det til formaldehyd, som derefter omdannes til myresyre, som antages at være det giftstof, der giver organskaderne og ubehandlet kan føre til multiorgansvigt og død.
Den dødelige dosis er omkring 30-240 ml, eller 1 g/kg kropsvægt. Selvom metanol tilhører den kemiske gruppe af alkoholer, er den berusende effekt dårligere end for almindelig alkohol, etanol.
Da både etanol og metanol nedbrydes af det samme enzym (alkoholdehydrogenase), konkurrerer de om at "bruge" nedbrydningsenzymet. Dette kan udnyttes til at behandle metanolforgiftning, idet etanol har en højere affinitet til alkoholdehydrogenase end metanol og vinder over metanol, hvis de begge er tilstede.
Hvad er symptomerne på metanolforgiftning?
De første symptomer ses som regel 12-24 timer efter, personen har drukket det. Jo større indtagelse, jo tidligere kommer symptomerne. Hvis den forgiftede person har indtaget en blanding af etanol og metanol, kan tiden til symptomerne kommer forlænges.
I starten udvikler symptomerne på forgiftning med metanol sig som en almindelig påvirkning af alkohol, dvs. personen bliver beruset. Hovedpine kommer ofte tidligt, kvalme, opkastning og diffuse mavesmerter er ofte udtalte.
En upåfaldende sløring af bevidstheden (alkoholrus) kan efterhånden gå over i bevidstløshed og koma. Kramper forekommer.
Senere i forgiftningsforløbet kan den forgiftede person få tågesyn. Tågesynet vil forværres, således at personen mister synet i dele af synsfeltet, og det ender med, at man bliver helt blind. Denne blindhed kan bedres ved hurtig og rigtig behandling, men ofte er resultatet alligevel, at personen bliver blind resten af livet.
Surheden, som løbende udvikler sig i blodet og kroppen, fører blandt andet til hurtig vejrtrækning. Kroppen forsøger på denne måde at udskille "overskudssyren". Senere i forløbet kan vejrtrækningscentret i hjernen bedøves/skades. Dette medfører, at personen trækker vejret utilstrækkeligt og skal i respirator (som kan hjælpe til med at trække vejret).
Ved sværere forgiftninger kan hjertets funktion også blive forringet, og personen kan udvikle hjertesvigt.
Hvordan stilles diagnosen?
Hvis lægen har mistanke om, at en person har indtaget metanol-holdige væsker, vil lægen tage en blodprøve og kontrollere blodets syre-basestatus og opstarte behandling med ethanol eller fomepizol. Det bremser dannelsen af flere giftige nedbrydningsprodukter.
Det kan blive nødvendigt med dialysebehandling (tilslutning af blodet til en dialysemaskine), for at hjælpe kroppen med at fjerne de sure og giftige nedbrydningsprodukter i blodet.
Hvorfor får man metanolforgiftning?
Børn kan ved et tilfælde få metanol i sig via væsker, som indeholder metanol.
Der har været tilfælde i udlandet, hvor personer er blevet metanolforgiftede efter at have drukket alkohol med ulovligt tilsat metanol, for at holde prisen på alkoholiske drikke nede.
Metanol har ingen speciel farve eller lugt. Det er derfor ikke muligt at opdage, at en alkoholholdig væske også indeholder metanol.
Skadevirkninger af metanol
Den mest kendte skadevirkning af metanol er, at man kan blive blind af at drikke det. Årsagen er skader, som opstår i synsnerven.
Nedbrydningen af metanol medfører, at blodet bliver surt (metabolisk acidose). Dette har alvorlige følger for hele organismen og kan medføre død.
Metanol skader også centrale områder i hjernen. Dette kan forårsage et sygdomsbillede, som minder om Parkinsons sygdom - med skælven, stivhed og mekaniske bevægelser.
Hvilken behandling er der?
Målet med behandlingen er at mindske virkningen af metanol mest muligt.
Etanol og fomepizol er modgifte (antidoter)
Tilførsel af alkohol eller fomepizol gør kan "konkurrere" med metanol, således at skadevirkningerne bliver mindre. Etanol og fomepizol binder sig lettere til nedbrydningsenzymet og medfører derfor, at en mindre mængde metanol omdannes til de skadelige stoffer.
Hvor længe behandlingen skal vare afhænger af den mængde metanol, der er indtaget, men den kan vare i mange dage.
Personalet på sygehuset vil også tilføre væsker (natriumbicarbonat) og medicin (folinsyre). Det reducerer blodets surhed og bidrager til en omdannelse til mindre giftige nedbrydningsprodukter end myresyre.
Hæmodialyse
Et andet alternativ, som ofte benyttes ved alvorlige forgiftninger, er at rense blodet ved såkaldt hæmodialyse. Dette er en rensemetode, som normalt bruges til at behandle personer med nyresvigt.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre en metanolforgiftning?
Undgå at drikke spiritus, som du ikke kender indholdet af.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis du mistænker, at du har indtaget metanol, skal du kontakte din læge eller ringe til Giftlinjen på telefon 8212 1212.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Hvis metanolforgiftning ikke behandles, vil det kunne give vedvarende skader på synet, kollaps og koma. Skader i hjernen kan give et symptomer, der minder om Parkinsons syge.
Dødelig dosis af metanol er angivet til ca. 1 g/kg kropsvægt. Mindste dosis, som kan medføre synsskade, er ukendt. Hvis det er muligt at behandle en forgiftning med metanol tidligt og korrekt, forebygges senfølger.
Er metanolforgiftning farligt?
Ja, forgiftning med metanol kan være livstruende.
Hvor hyppig er metanolforgiftning?
Sjælden i Danmark.
Vil du vide mere?
