Atletik omfatter de klassiske grene indenfor løb, kast og spring, med øvelser som dækker over et bredt spektrum. Mange øvelser har præg af individuel eksplosiv aktivitet, nogle med mere forfinet teknik, bl.a. stangspring. Andre sportsgrene har et mere "fredsommeligt" præg af konditionsidræt, fx. maraton. Derfor er skaderne også meget forskellige.
Ca. 1.6 mio. danskere er medlem af et idrætsforbund og kun en mindre del er medlem af Dansk Atletik Forbund. Hertil kommer en stigende gruppe, der dyrker en eller anden form for atletik i deres fritid, typisk løb.
Meget få børn bliver skadet, men i teenageårene stiger antallet af skader drastisk. Der begynder her at blive mere prestige, fart og tekniske præstationskrav op mod seniorniveauet og dermed også flere skader.
Antallet af tilskadekomne holder sig stabilt frem til 30-årsalderen, for så gradvist at falde i aldersgrupperne over 30 år. Der er lidt flere mænd end kvinder som får en skade. Forholdet mellem kønnene er omtrent 60 %- 40.
Ledskader er klart i overtal. Det er naturligt, når man sammenholder typer af skader med årsagerne til, at de opstår. De to almindeligste typer af skader opstår nemlig efter fald og akutte overbelastninger. Med akutte overbelastninger menes muskeloverbelastning, strækskader, forvridning af knæet osv.
Næsten 40 % af skaderne i atletik rammer anklen eller foden. En betydelig andel af skaderne sidder også i knæ, lår og læg. Der er tale om mindre alvorlige skader.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
