Hvad er Schlatters sygdom?
Schlatters sygdom (Osgood-Schlatters sygdom) er en skade, som opstår som følge af belastning. Den opstår i vækstzonen på det knoglefremspring (tuberositas tibiae), hvor knæskalsenen hæfter på skinnebenet.
Tilstanden ses hos børn og unge i vækst og skyldes gentagne træk i området ved fysisk aktivitet. Se tegning af Schlatters sygdom.
Den skyldes træk fra musklen i låret, og tilstanden rammer børn og unge, der vokser. Når man vokser og er aktiv med sport og fritid, kan muskelarbejdet blive "for stærkt" for senefæstet. Derved kan der komme små afrivninger og betændelse i den såkaldte vækstzone i knoglen.
Den store knæstrækkemuskel (quadriceps) på forsiden af låret er fæstet til knæskallen ved hjælp af en stærk sene. Denne sene (patellasenen) fortsætter lige nedenfor knæskallen. Senen fæster sig på et knoglefremspring øverst på skinnebenet, hvor man får ondt. Gentagne belastninger kan medføre irritation og små skader i vækstzonen, før knoglen er fuldt udviklet. Det kan medføre, at brusken bliver stimuleret til at vokse, så der kan danne sig en udbuling.
Måden, hvorpå skaden opstår, er den samme som ved Sinding-Larsens sygdom, hvor smerterne sidder ved senefæstet på knæskallen.
Hvad er symptomerne på Schlatters sygdom?
De typiske symptomer er smerter, ømhed og hævelse under knæskallen, hvor senen i knæskallen hæfter på skinnebenet.
Smerterne udløses af fysisk aktivitet, og er oftest mest generende under og efter fysisk belastning. Efter hvile forsvinder smerterne helt i starten, eller aftager ved et længerevarende forløb.
Smerterne kan også udløses ved, at barnet støder knæet. Smerterne bliver større ved aktiviteter, hvor den forreste lårmuskel bruges. Det kan f.eks. være ved hop, løb, knælen, strækning af knæet mod modstand.
Smerterne kan også blive værre, når knæet holdes bøjet i længere tid, f.eks. i bus, tog eller fly. Direkte tryk mod området gør ondt.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Du skal være særlig opmærksom på smerter fra nedre del af knæskallen, der kommer efter, at du har været fysisk aktiv. Det bliver sædvanligvis bedre, når benet aflastes. Hvis der er smerter over en længere periode, kræver det aflastning i et stykke tid. Det betyder, at du skal lade være med at lave de aktiviteter, som får det til at gøre ondt, f.eks. sport.
Du bør søge læge, hvis:
Hvordan stilles diagnosen?
Lægen stiller diagnosen ud fra sygehistorien og en almindelig undersøgelse af knæet. Diagnosen stilles som regel uden behov for røntgen, ultralyd eller skanning. Røntgenundersøgelse skal kun udføres, hvis der er mistanke om anden sygdom, men kan vise typiske forandringer.
Diagnosen er som regel let at stille hos et barn, der er aktiv med f.eks. sport. De typiske symptomer er også her smerter og hævelse på forsiden af underbenet og et stykke under knæskallen. Der kan komme en bule, som i visse tilfælde er tydelig at se. Denne bule er øm, når man trykker på den. Ømheden og størrelsen på bulen aftager efter en periode med aflastning. Den blusser dog op igen ved belastninger, f.eks. hvis personen bliver ved med at dyrke den samme sport.
Hvorfor får man Schlatters sygdom?
Årsagen til tilstanden er små skader i det område, hvor senen fæster sig til underbenet. Gentagne belastninger kan medføre irritation og små skader i vækstzonen, før knoglen er fuldt udviklet, især ved fysisk aktivitet, hvor kraftige træk i eller stød.
Teenagere, der dyrker sport, får oftere disse smerter (20 % hos sport-aktive mod 5 % hos ikke-sport-aktive).
Er Schlatters sygdom arveligt?
Sygdommen er ikke arvelig.
Hvilken behandling er der?
Det er sjældent nødvendigt helt at stoppe med sport. I stedet bør man tilpasse sine aktiviteter, så smerterne holdes på et acceptabelt niveau. Mange kan fortsætte med deres idræt, hvis belastningen justeres efter symptomerne. Behandlingen består i starten af at lindre symptomerne. Det gøres med lettere smertestillende behandling, kuldepakninger ved akutte smerter og ved opstart af forskellige typer træning hjemme eller ved fysioterapeut. Det kan være hensigtsmæssigt , at det er specifik og målrettet træning, som egen læge og fysioterapeut kan hjælpe til med at sætte i gang.
Ved behov kan man anvende paracetamol. Kortvarig behandling med antiinflammatorisk medicin (NSAID) kan overvejes ved udtalte smerter.
Det kan også være en god hjælp at lægge en kuldepakning på det ømme område. Det kan være en ispose, eller isklumper i en plastpose, som er pakket ind i et håndklæde. Kuldepakningen lægges på det ømme område i cirka 20 minutter og har en lindrende virkning.
Der findes ikke standardinjektionsbehandlinger eller førstevalgskirurgisk behandling.
Hvad kan jeg selv gøre?
Det er normalt, at der kan være lette smerter under aktivitet. Hvis smerterne tiltager betydeligt under aktiviteten eller varer ved i mange timer efter træning, bør belastningen reduceres. Start med at justere træningen og aktiviteter efter, hvor meget det gør ondt. Hvis aktiviteten øges, vil det kunne medføre flere smerter. Hvis aktiviteten sænkes, aftager smerterne og hævelsen, men det vil ofte blusse op på ny, når aktiviteten genoptages.
Graden af smerter bestemmer aktivitetsniveauet. Man bør ikke undgå idræt fuldstændigt. Tværtimod anbefales det at dyrke idræt, selv om det gør ondt. Det må gerne gøre ondt, lige når man starter sin sport- eller fritidsaktivitet, men ikke under aktiviteten eller efter.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre Schlatters sygdom?
Der er ingen sikker metode til at undgå tilstanden. Du kan dog få en kortere periode med smerter, færre smerter og bedre funktion, hvis din træning og aktivitet justeres, og hvis du bliver vurderet og får råd fra egen læge råd fra starten af forløbet.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Det er en god idé at søge egen læge hurtigt for at få justeret din aktivitet, evt. at blive henvist til fysioterapi.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
De fleste oplever gradvis bedring og bliver symptomfri over tid. Symptomerne varer ofte 6-18 måneder, men hos nogle kan smerterne fortsætte længere.
En mindre gruppe kan fortsat have gener ved sport eller fysisk aktivitet flere år efter, at symptomerne begyndte. I visse tilfælde vil bulen på skinnebenet være lidt forstørret.
Hvor hyppig er Schlatters sygdom?
Tilstanden kommer hos børn og unge, hyppigst i alderen 9-14 år, og oftere hos idrætsaktive. Tilstanden har traditionelt været hyppigere hos drenge, men forskellen er blevet mindre i takt med, at piger deltager mere i sport.
Vil du vide mere?
