Sinding Larsens sygdom er en tilstand med betændelse i den nederste del af knæskallen, der hvor senen fra den store lårmuskel hæfter
Tilstanden ses hos unge mennesker i alderen 10-14 år
Som regel gør det ondt, når man bruger knæet, og det kan være hævet
Behandlingen er aflastning i starten, ispakninger og eventuelt svage smertestillende piller ved akutte smerter. Hvis der ikke foretages aflastning, så bliver genoptræningen langvarig
Det er vigtigt med relevant og målrettet træning fra starten
Prognosen er god
Hvad er Sinding-Larsens sygdom?
Sinding-Larsen-Johansson sygdom udvikler sig ved gentagne belastninger, hvor der opstår irritation i vækstzonen ved den nederste del af knæskallen, hvor knæskalsenen fæster. Tilstanden ses hos børn og unge i vækst og skyldes gentagne træk på vækstzonen ved fysisk aktivitet.
Når man vokser, bliver "muskelarbejdet for stærkt" for senefæstet. Dette opstår ved sport og fritidsaktiviteter.
Lårmusklen på forsiden af låret (quadriceps) er forbundet med skinnebenet via knæskallen og knæskalsenen. Ved gentagne hop, løb og hurtige retningsskift kan der opstå irritation i området, hvor senen fæster på den nederste del af knæskallen.
Mekanismen minder om den, der ses ved Schlatters sygdom, men ved Sinding-Larsen-Johansson sygdom sidder smerterne ved den nederste del af knæskallen, mens de ved Schlatters sygdom sidder ved knoglefremspringet på skinnebenet.
Sinding Larsens sygdom er en betændelsestilstand i den nederste del af knæskallen, hvor knæskalssenen udspringer fra og hæfter på underbenet.
Hvad er symptomerne?
De hyppigste gener er smerter og ømhed i den nederste kant af knæskallen. Smerterne udløses af fysisk aktivitet og er oftest mest generende under og op til (op til timer) efter en fysisk belastning. Efter hvile forsvinder smerterne helt i starten, eller aftager ved det længerevarende forløb.
Smerterne kan også udløses ved, at barnet støder knæet. Mange oplever smerter ved løb, hop, spark, trappegang eller idræt. Smerten er ofte lokaliseret til et lille område lige under knæskallen. Nogle børn kan også halte eller være nødt til at reducere deres sportsaktiviteter på grund af smerterne.
Diagnosen stilles som regel på baggrund af sygehistorien og en almindelig undersøgelse af knæet. Der er sjældent behov for røntgen eller andre billeddiagnostiske undersøgelser. Røntgenundersøgelse bliver taget, hvis der er mistanke om anden sygdom, men kan også vise typiske forandringer.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Smerter fra den nedre del af knæskallen, der kommer efter fysisk aktivitet. Det bliver oftest bedre, når du aflaster. Hvis det gør ondt om natten, eller hvis smerten kommer lige pludseligt og knæet hæver op, bør du kontakte din læge.
Der kan dog godt være hævelse lige ved den nedre del af knæskallen ved Sinding-Larsen.
Hvorfor får man Sinding-Larsens sygdom?
Årsagen til tilstanden er gentagne belastninger af området, hvor knæskalsenen fæster på den nederste del af knæskallen. Ved løb, hop og andre sportsaktiviteter udsættes vækstzonen for gentagne træk. Det kan føre til irritation og små skader i området.
Er Sinding-Larsens sygdom arvelig?
Nej, det er ikke arveligt.
Hvad er behandlingen?
Det er sjældent nødvendigt helt at stoppe med sport eller fysisk aktivitet. I stedet bær man tilpasse sine aktiviteter, så smerterne holdes på et acceptabelt niveau.
Samtidig kan træning hjælpe med at forbedre styrke og funktion. Dette kan være i form af specifik og målrettet træning, som ens egen læge eller fysioterapeut kan hjælpe med at sætte i gang.
Ved behov kan man anvende paracetamol til at lindre smerterne. Kortvarig brug af antiinflammatorisk medicin (NSAID) kan overvejes, hvis man har udtalte gener.
Det kan være en god hjælp at lægge en kuldepakning på det ømme område. Det kan fx være en ispose, eller isklumper i en plastpose, som er pakket ind i et håndklæde. Det lægges på det ømme område i cirka 20 minutter og lindrer smerterne.
Der bruges ikke standardinjektionsbehandlinger eller kirurgisk behandling som førstevalg.
Hvad kan jeg selv gøre?
Det er vigtigt at tilpasse niveauet af sine aktiviteter efter symptomerne. Aktiviteter, som giver betydelige smerter, kan midlertidigt reduceres, men det er som regel ikke nødvendigt helt at stoppe med sport eller fysisk aktivitet.
Samtidig skal du begynde med passende træning. Det er vigtigt at vide, at det bliver bedre efter noget tid, hvis du følger de givne råd. Ellers vil det tage længere tid.
Ved stærke smerter kan du tage paracetamol og NSAID ved behov.
Efter hård fysisk belastning med ømhed og hævelse i området kan det være en god hjælp at lægge en kuldepakning på det ømme område. Det kan være en ispose, eller isklumper i en plastpose - pakket ind i et håndklæde - som lægges på det ømme område i cirka 20 minutter.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre Sinding Larsens sygdom?
Der findes ingen sikker metode til at forebygge Sinding-Larsen-Johansson-sygdom. Man kan dog mindske risikoen for langvarige gener ved at
Øge belastningen af knæet gradvist
Tilpasse sine aktiviteter efter symptomerne
Udføre relevant træning
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Det er hensigtsmæssigt at blive vurderet og søge råd fra starten. På den måde får man et kortere forløb med færre smerter.
Hvordan er langtidsudsigterne?
Symptomerne aftager som regel gradvist over måneder til få år i takt med, at vækstzonen modnes. Langtidsudsigterne er derfor gode.
Hos nogle kan der fortsat være ømhed ved belastning eller et lille knoglefremspring ved knæskallen, uden at det giver væsentlige problemer i hverdagen.
Er Sinding Larsens sygdom farlig?
Nej. Tilstanden er ufarlig og medfører ikke skade på knæleddet. Den kan dog være smertefuld og begrænse fysisk aktivitet i en periode.
Ved at tilpasse sine aktiviteter og målrette sin træning kan det bidrage til et kortere og mindre smertefuldt forløb.
Hvor hyppig er Sinding-Larsens sygdom?
Tilstanden er relativt almindelig hos børn i vækst. Aldersgrupperne er som regel unge mennesker i 10-14-årsalderen.
