Sinding Larsens sygdom

Christian Wong

Speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Sinding-Larsen-Johansson syndrom er en traktionsapophysitis med ømhed og fortykkelse af patellar senen svarende til patellas nedre pol hos børn i 10-13 årsalderen. Dette er en klinisk diagnose, hvor man skal udelukke anden sygdom omkring knæet ved atypiske symptomer og kliniske fund

Behandling

  • Initialt aflastning for symptomlindring samt evt. kuldepakninger og peroral smertelindring

  • Tidlig igangsætning af et rehabiliteringsprogram med genoptræning

Henvisning

  • Bør kun gøres ved mistanke om anden sygdom i eller omkring knæet (med behov for specialistvurdering)

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Sinding-Larsen-Johansson sygdom er en traktionsrelateret apofysit i den sekundære ossifikationskerne ved patellas inferiore pol, forårsaget af gentagen belastning fra patellarsenen under vækstspurten

  • Klinisk diagnosticeres den ved lokal ømhed og evt. fortykkelse af patellarsenen svarende til patellas nedre pol hos børn i 10-13 årsalderen. Dette er en klinisk diagnose, hvor man udelukker anden sygdom omkring knæet

Sygehistorie

  • Smerterne kan føre til nedsat aktivitetsniveau og i nogle tilfælde halten. Generne forværres typisk ved løb, hop og spring og lindres ved hvile1 

Kliniske fund

  • Ømhed og evt. hævelse svarende til patellas nedre pol

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Patienten skal ikke have atypiske klager (smerter om natten, smerter, der ikke er relateret til aktivitet, akut smerteudbrud, tilknyttede systemiske klager som nattesved og vægttab, smerter, som ikke stammer fra patellas nedre pol eller tegn på et brud på patella (en såkaldt patellar sleeve-fraktur, som er en avulsionsskade, hvor brusk og periost ved patellas nedre pol rives løs fra den forbenede del af patella)

  • Ved patella sleeve-fraktur vil patienten ikke være i stand til at tage fire skridt og vil have betydelige smerter ved brug af quadricepsmusklen

  • Patienten bør ikke have knæ effusion eller ligamentær løshed i knæet

Andre undersøgelser hos specialist

Røntgen

Diagnosen er primært klinisk. Billeddiagnostik er kun indiceret ved atypisk forløb eller mistanke om differentialdiagnoser ved atypiske klager og objektive fund.

knæ, Sinding Larsen Johanssons sygdom, røntgen.

Sinding-Larsen-Johanssons sygdom

  • Røntgen kan vise fragmentering eller irregulær ossifikation ved patellas nedre pol. På lateraloptagelse kan der ses forkalkninger eller ossikler ved patellas nedre pol, eventuelt med bløddelshævelse omkring patellarsenens proximale fæste

  • Fundene kan understøtte diagnosen Sinding-Larsen-Johansson sygdom, men de er ikke specifikke og kan også ses hos asymptomatiske børn og unge. Diagnosen bør derfor stilles ud fra den samlede kliniske vurdering

  • Ved Osgood-Schlatters sygdom kan der ses tilsvarende forandringer, men disse er lokaliseret til patellarsenens distale fæste på tuberositas tibiae

Ultralyd

  • Ultralyd kan vise fragmentering eller irregulær ossifikation ved patellas nedre pol, fortykkelse af den proximale patellarsene og eventuelt infrapatellær bursitis

MR skanning

  • MR skanning er sjældent nødvendigt

Differentialdiagnoser2

Behandling

Behandlingsmål

  • Reducere smerter og symptomer

  • Opretholde funktion og fysisk aktivitet

  • Muliggøre gradvis tilbagevenden til sport og fritidsaktiviteter

  • Forebygge langvarige gener

Generelt om behandlingen3

  • Sinding-Larsen-Johansson sygdom er en godartet og selvbegrænsende tilstand

  • Behandlingen er konservativ og baseres på aktivitetstilpasning, symptomlindring og gradvis genoptræning

  • Aktivitetsniveauet tilpasses smerterne. Aktiviteter, som udløser betydelige smerter, reduceres midlertidigt

  • Total ophør af sport og fysisk aktivitet anbefales som regel ikke

  • Gradvis tilbagevenden til sport anbefales i takt med symptomlindring

Håndtering i almen praksis

  • Ved typiske kliniske fund og anamnese uden mistanke om anden sygdom kan udredning og behandling varetages i almen praksis

  • Behandlingen fokuserer på information, aktivitetstilpasning og genoptræning

Råd til patienten

  • Tilpas aktivitetsniveauet efter smerterne

  • Undgå midlertidigt aktiviteter, der giver betydelig smerte under eller efter udførelse

  • Fortsæt så vidt muligt med fysisk aktivitet inden for acceptable smertegrænser

  • Kuldepakning kan anvendes ved smerter efter aktivitet

  • Patellabandage eller tapening kan forsøges ved udtalte gener

  • Følg det anbefalede træningsprogram

Medicinsk behandling

  • Paracetamol kan anvendes ved behov for smertelindring

  • NSAID kan anvendes kortvarigt ved udtalte smerter

  • Kuldepakning kan anvendes ved akutte smerter efter belastning

  • Analgetika med paracetamol og NSAID efter forskrifter 

  • Der foreligger utilstrækkelig evidens til rutinemæssigt at anbefale injektionsbehandling

Anden behandling

  • Genoptræning er en central del af behandlingen

  • Belastningen tilpasses symptomerne og øges gradvist i takt med bedring

  • Træningen kan omfatte:

    • Udspænding af quadriceps- og hasemuskulatur

    • Styrketræning af underekstremiteten

    • Balance- og koordinationstræning

    • Funktionelle øvelser med gradvist stigende belastning

  • Formålet er at forbedre styrke, bevægelighed og funktion samt understøtte tilbagevenden til sport

Kirurgi

  • Kirurgi er sjældent indiceret. Ved vedvarende symptomer trods længerevarende konservativ behandling kan kirurgisk behandling i udvalgte tilfælde overvejes

Forebyggende behandling

  • Tilstanden kan ikke forebygges sikkert, men risikoen for symptomforværring kan reduceres ved tidlig aktivitetstilpasning, gradvis belastningsøgning og målrettet træning. Ved symptomer anbefales relativ aflastning af smerteprovokerende aktiviteter samt gradvis tilbagevenden til sport og fysisk aktivitet

Henvisning

  • Behandling er konservativ og forestås i almen praksis. Henvisning bør ikke være nødvendig

  • Det er vigtigt, at konservativt behandling bliver fulgt, da compliance er nødvendigt for et godt forløb, ellers kan det blive til en svær smertefuld og funktionshindrende tilstand

Opfølgning

  • Opfølgning bør fokusere på smerteudvikling, aktivitetsniveau, sportsdeltagelse og funktion

  • Ved kontrol vurderes, om smerterne aftager, om barnet kan deltage i daglige aktiviteter, og om belastningen kan øges gradvist. Funktionelle øvelser som squat, trappegang, hop eller sportsspecifikke bevægelser kan anvendes til at vurdere symptomudvikling, men bør ikke stå alene

  • Tilbagevenden til sport bør ske gradvist og styres af symptomer og funktion. Ved manglende bedring efter flere måneders relevant konservativ behandling eller ved atypiske symptomer bør diagnosen revurderes

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Forbigående sygdom hvor aktiviteten skal tilpasses graden af gener

  • Sygdommen går gradvis over i løbet af 12-18 måneder, men kan vare længere, hvis patienten ikke følger behandlingen (se opfølgning)

Komplikationer

  • Ved manglende compliance kan det blive til en svær smertefuld og funktionshindrende tilstand, som står på i længere tid end nødvendigt

Prognose

  • Tilstanden er selvlimiterende, og prognosen er særdeles god. Symptomerne svinder typisk i takt med apofysens modning

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Sinding-Larsen (Johanssons) sygdom er en traktionsapofysit af apex patellae4

  • Opstår hos børn og unge som ikke er udvokset

  • Fælles skade/sygdoms-mekanisme med Osgood-Schlatters sygdom

  • Er det samme som jumpers knee, som er patellas sene og quadriceps tendinit hos voksne

  • Tilstanden blev i 1921 og 1922 uafhængig af hinanden beskrevet af Sinding-Larsen og Johansson

Forekomst

  • Ganske hyppig hos børn i vækst

  • Debuterer gerne i 10-13 års alderen5

Ætiologi og patogenese

  • Årsagen er repetitive traumer, som opstår ved for eksempel hop. Patogenesen er ligesom ved Osgood-Schlatters sygdom6

  • Tilstanden opfattes nu som et traktionsfænomen af patellasenen, som fører til tendinit i det proksimale fæste for patellarsenen

    • Små afrivninger og inflammation i patellasenens fæste på apex patellae, som fører til avulsion af det sekundære ossifikationscenter ved den inferiore pol af patella. Udløses af overaktivitet og gentagne mikrotraumer

    • Quadriceps vokser og udvikler sig, før apofysen er fusioneret med patella

  • Tendinitten efterfølges af forkalkninger eller forbening

  • Brud på patella eller afrivning kan forekomme, men er sjælden (sleeve fraktur)

Disponerende faktorer

  • Højt fysisk aktivitetsniveau

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Wilczyński B, Taraszkiewicz M, de Tillier K, Biały M, Zorena K. Sinding-Larsen-Johansson disease. Clinical features, imaging findings, conservative treatments and research perspectives: a scoping review. PeerJ. 2024; 12.; e17996. PubMed
  2. Achar S, Yamanaka J. Apophysitis and Osteochondrosis: Common Causes of Pain in Growing Bones. Am Fam Physician. 2019; 99.; 610-618. PubMed
  3. Corbi F, Matas S, Álvarez-Herms J, Sitko S, Baiget E, Reverter-Masia J, López-Laval I. Osgood-Schlatter Disease: Appearance, Diagnosis and Treatment: A Narrative Review. Healthcare (Basel). 2022; 10.. PubMed
  4. Albert C Hergenroeder, Joseph Chorley, Richard G Bachur, James F Wiley, II. Approach to chronic knee pain or injury in children or skeletally immature adolescents. 2016. Vis kilde
  5. Atanda A Jr, Shah SA, O'Brien K. Osteochondrosis: common causes of pain in growing bones. Am Fam Physician. 2011; 83.; 285-91. PubMed
  6. Mark C Clark, Gary R Fleisher, Jan E Drutz,James F Wiley, II. Overview of the causes of limp in children. Feb. 2016. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Christian Wong

Overlæge, ph.d., Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen