Sinding-Larsen-Johansson syndrom er en traktionsapophysitis med ømhed og fortykkelse af patellar senen svarende til patellas nedre pol hos børn i 10-13 årsalderen. Dette er en klinisk diagnose, hvor man skal udelukke anden sygdom omkring knæet ved atypiske symptomer og kliniske fund
Behandling
Initialt aflastning for symptomlindring samt evt. kuldepakninger og peroral smertelindring
Tidlig igangsætning af et rehabiliteringsprogram med genoptræning
Henvisning
Bør kun gøres ved mistanke om anden sygdom i eller omkring knæet (med behov for specialistvurdering)
Diagnose
Diagnostiske kriterier
Sinding-Larsen-Johansson sygdom er en traktionsrelateret apofysit i den sekundære ossifikationskerne ved patellas inferiore pol, forårsaget af gentagen belastning fra patellarsenen under vækstspurten
Klinisk diagnosticeres den ved lokal ømhed og evt. fortykkelse af patellarsenen svarende til patellas nedre pol hos børn i 10-13 årsalderen. Dette er en klinisk diagnose, hvor man udelukker anden sygdom omkring knæet
Sygehistorie
Smerterne kan føre til nedsat aktivitetsniveau og i nogle tilfælde halten. Generne forværres typisk ved løb, hop og spring og lindres ved hvile1
Kliniske fund
Ømhed og evt. hævelse svarende til patellas nedre pol
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Patienten skal ikke have atypiske klager (smerter om natten, smerter, der ikke er relateret til aktivitet, akut smerteudbrud, tilknyttede systemiske klager som nattesved og vægttab, smerter, som ikke stammer fra patellas nedre pol eller tegn på et brud på patella (en såkaldt patellar sleeve-fraktur, som er en avulsionsskade, hvor brusk og periost ved patellas nedre pol rives løs fra den forbenede del af patella)
Ved patella sleeve-fraktur vil patienten ikke være i stand til at tage fire skridt og vil have betydelige smerter ved brug af quadricepsmusklen
Patienten bør ikke have knæ effusion eller ligamentær løshed i knæet
Andre undersøgelser hos specialist
Røntgen
Diagnosen er primært klinisk. Billeddiagnostik er kun indiceret ved atypisk forløb eller mistanke om differentialdiagnoser ved atypiske klager og objektive fund.
Sinding-Larsen-Johanssons sygdom
Røntgen kan vise fragmentering eller irregulær ossifikation ved patellas nedre pol. På lateraloptagelse kan der ses forkalkninger eller ossikler ved patellas nedre pol, eventuelt med bløddelshævelse omkring patellarsenens proximale fæste
Fundene kan understøtte diagnosen Sinding-Larsen-Johansson sygdom, men de er ikke specifikke og kan også ses hos asymptomatiske børn og unge. Diagnosen bør derfor stilles ud fra den samlede kliniske vurdering
Ved Osgood-Schlatters sygdom kan der ses tilsvarende forandringer, men disse er lokaliseret til patellarsenens distale fæste på tuberositas tibiae
Ultralyd
Ultralyd kan vise fragmentering eller irregulær ossifikation ved patellas nedre pol, fortykkelse af den proximale patellarsene og eventuelt infrapatellær bursitis
Sinding-Larsen-Johansson sygdom er en godartet og selvbegrænsende tilstand
Behandlingen er konservativ og baseres på aktivitetstilpasning, symptomlindring og gradvis genoptræning
Aktivitetsniveauet tilpasses smerterne. Aktiviteter, som udløser betydelige smerter, reduceres midlertidigt
Total ophør af sport og fysisk aktivitet anbefales som regel ikke
Gradvis tilbagevenden til sport anbefales i takt med symptomlindring
Håndtering i almen praksis
Ved typiske kliniske fund og anamnese uden mistanke om anden sygdom kan udredning og behandling varetages i almen praksis
Behandlingen fokuserer på information, aktivitetstilpasning og genoptræning
Råd til patienten
Tilpas aktivitetsniveauet efter smerterne
Undgå midlertidigt aktiviteter, der giver betydelig smerte under eller efter udførelse
Fortsæt så vidt muligt med fysisk aktivitet inden for acceptable smertegrænser
Kuldepakning kan anvendes ved smerter efter aktivitet
Patellabandage eller tapening kan forsøges ved udtalte gener
Følg det anbefalede træningsprogram
Medicinsk behandling
Paracetamol kan anvendes ved behov for smertelindring
NSAID kan anvendes kortvarigt ved udtalte smerter
Kuldepakning kan anvendes ved akutte smerter efter belastning
Analgetika med paracetamol og NSAID efter forskrifter
Der foreligger utilstrækkelig evidens til rutinemæssigt at anbefale injektionsbehandling
Anden behandling
Genoptræning er en central del af behandlingen
Belastningen tilpasses symptomerne og øges gradvist i takt med bedring
Træningen kan omfatte:
Udspænding af quadriceps- og hasemuskulatur
Styrketræning af underekstremiteten
Balance- og koordinationstræning
Funktionelle øvelser med gradvist stigende belastning
Formålet er at forbedre styrke, bevægelighed og funktion samt understøtte tilbagevenden til sport
Kirurgi
Kirurgi er sjældent indiceret. Ved vedvarende symptomer trods længerevarende konservativ behandling kan kirurgisk behandling i udvalgte tilfælde overvejes
Forebyggende behandling
Tilstanden kan ikke forebygges sikkert, men risikoen for symptomforværring kan reduceres ved tidlig aktivitetstilpasning, gradvis belastningsøgning og målrettet træning. Ved symptomer anbefales relativ aflastning af smerteprovokerende aktiviteter samt gradvis tilbagevenden til sport og fysisk aktivitet
Henvisning
Behandling er konservativ og forestås i almen praksis. Henvisning bør ikke være nødvendig
Det er vigtigt, at konservativt behandling bliver fulgt, da compliance er nødvendigt for et godt forløb, ellers kan det blive til en svær smertefuld og funktionshindrende tilstand
Opfølgning
Opfølgning bør fokusere på smerteudvikling, aktivitetsniveau, sportsdeltagelse og funktion
Ved kontrol vurderes, om smerterne aftager, om barnet kan deltage i daglige aktiviteter, og om belastningen kan øges gradvist. Funktionelle øvelser som squat, trappegang, hop eller sportsspecifikke bevægelser kan anvendes til at vurdere symptomudvikling, men bør ikke stå alene
Tilbagevenden til sport bør ske gradvist og styres af symptomer og funktion. Ved manglende bedring efter flere måneders relevant konservativ behandling eller ved atypiske symptomer bør diagnosen revurderes
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Forbigående sygdom hvor aktiviteten skal tilpasses graden af gener
Sygdommen går gradvis over i løbet af 12-18 måneder, men kan vare længere, hvis patienten ikke følger behandlingen (se opfølgning)
Komplikationer
Ved manglende compliance kan det blive til en svær smertefuld og funktionshindrende tilstand, som står på i længere tid end nødvendigt
Prognose
Tilstanden er selvlimiterende, og prognosen er særdeles god. Symptomerne svinder typisk i takt med apofysens modning
Baggrundsoplysninger
Definition
Sinding-Larsen (Johanssons) sygdom er en traktionsapofysit af apex patellae4
Årsagen er repetitive traumer, som opstår ved for eksempel hop. Patogenesen er ligesom ved Osgood-Schlatters sygdom6
Tilstanden opfattes nu som et traktionsfænomen af patellasenen, som fører til tendinit i det proksimale fæste for patellarsenen
Små afrivninger og inflammation i patellasenens fæste på apex patellae, som fører til avulsion af det sekundære ossifikationscenter ved den inferiore pol af patella. Udløses af overaktivitet og gentagne mikrotraumer
Quadriceps vokser og udvikler sig, før apofysen er fusioneret med patella
Tendinitten efterfølges af forkalkninger eller forbening
Brud på patella eller afrivning kan forekomme, men er sjælden (sleeve fraktur)
Wilczyński B, Taraszkiewicz M, de Tillier K, Biały M, Zorena K. Sinding-Larsen-Johansson disease. Clinical features, imaging findings, conservative treatments and research perspectives: a scoping review. PeerJ. 2024; 12.; e17996.
PubMed
Achar S, Yamanaka J. Apophysitis and Osteochondrosis: Common Causes of Pain in Growing Bones. Am Fam Physician. 2019; 99.; 610-618.
PubMed
Corbi F, Matas S, Álvarez-Herms J, Sitko S, Baiget E, Reverter-Masia J, López-Laval I. Osgood-Schlatter Disease: Appearance, Diagnosis and Treatment: A Narrative Review. Healthcare (Basel). 2022; 10..
PubMed
Albert C Hergenroeder, Joseph Chorley, Richard G Bachur, James F Wiley, II. Approach to chronic knee pain or injury in children or skeletally immature adolescents. 2016.
Vis kilde
Atanda A Jr, Shah SA, O'Brien K. Osteochondrosis: common causes of pain in growing bones. Am Fam Physician. 2011; 83.; 285-91.
PubMed
Mark C Clark, Gary R Fleisher, Jan E Drutz,James F Wiley, II. Overview of the causes of limp in children. Feb. 2016.
Vis kilde
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.