Gymnastik og kampsport, skader

Martin Lind

speciallæge

Fakta

  • Gymnastikkens udbredelse medfører en del skader, dog i moderat omfang, når det sammenlignes med boldspil og ridning
  • Kampsports udbredelse er noget mere begrænset
  • Kampsport giver dog en del skader med stød/slag og forstuvninger samt mindre brud af bl.a. fingre

Baggrund

Klassisk gymnastik var en stor folkeidræt i første halvdel af sidste århundrede. Senere har holdsport, med bl.a. klubidræt og boldspil overtaget mere af arenaen sammen med individuelle idrætsgrene. Hertil kommer fitness-kulturens boom. I skoleidrætten har gymnastikken til dels beholdt sin stærke position.

En del af de øvelser, som udføres i den kropslige træningsundervisning, er almindelig gymnastik under forskellige former, både med og uden redskaber.

Indenfor samme kategori som gymnastik kan man vælge at medtage de kampsportsgrene som foregår i gymnastik- og turneringshaller som taekwondo og jiu-jitsu. Disse synes at vinde stadig større terræn, ikke kun hos konkurrenceaktive, men også som regulær træning i fritiden, både hos teenagere, midaldrende og til dels ældre voksne aktive.

Hvem er mest udsat?

Hovedparten af de tilskadekomne er i skolealderen. 40 % af skaderne sker i skoleidrætten. Fordelingen mellem kønnene er nogenlunde ens. Den organiserede idræt står for to ud af fem skader.

Hvilke skader er de mest almindelige?

Akutte overbelastninger er en anden almindelig måde, hvor du kan blive skadet ved disse former for idræt. Det hænger sammen med hurtige og pludselige bevægelser, specielt indenfor kampsport. Fald er årsagen til skade i et ud af tre tilfælde, enten ved almindeligt fald eller styrt og lignende, eller det kan dreje sig om fald ned fra forskellige gymnastikredskaber.

Skader på led dominerer. Faldskaderne samt kraftfulde slag og spark i kampsport er årsagen til dette. Ledbåndene holder som regel. Brudskaderne, som udgør en fjerdedel, har lignende skadesmekanisme. De hyppigste steder for knoglebrud er kraveben, ribben, håndled og ankel.

De fleste skader inden for denne gruppe af idrætter er af lettere karakter. Men nogle få alvorlige skader er der, de er hovedsageligt indenfor kampsporten.

Hvordan forebygger man skader ved gymnastik og kampsport?

  • God opvarmning og udstrækning
  • Langsom og støt øgning i træningen af kompliceret sportsteknik. Det er vigtigt ikke at sætte for store tekniske krav til børn, før de har en sikker kropsbeherskelse med styrke og spændstighed
  • Kortlæg skadevoldende elementer i træningsmiljøet (gymnastikhallen, turneringshallen)
  • Fjern eller evt. polstre skarpe udstikkende genstande
  • Identificer voldelige udøvere i kampsporterne og tag dem ud af aktiviteten
  • Læg vægt på beherskelse og etik
  • Sikre god spændstighed og styrke for at gøre udøverne i stand til at tåle en større akut belastning
  • Hver enkelt skal vælge en idræt som passer med egen formåen
  • Have godt polstrede madrasser til at lande på
  • Brug beskyttelsesudstyr (tandbeskytter, hjelm, knæbeskytter, albuebeskytter, lyskebeskytter)
  • Godt førstehjælpsudstyr
  • Godt kvalificerede førstehjælpere
  • Sørg for god opfølgning ved behandling og genoptræning

Vil du vide mere?

Relaterede tilstande

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

Martin Lind

overlæge, prof., dr. med., Idrætssektoren, Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Sygehus

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen