Klassisk gymnastik var en stor folkeidræt i første halvdel af sidste århundrede. Senere har holdsport, med bl.a. klubidræt og boldspil overtaget mere af arenaen sammen med individuelle idrætsgrene. Hertil kommer fitness-kulturens boom. I skoleidrætten har gymnastikken til dels beholdt sin stærke position.
En del af de øvelser, som udføres i den kropslige træningsundervisning, er almindelig gymnastik under forskellige former, både med og uden redskaber.
Indenfor samme kategori som gymnastik kan man vælge at medtage de kampsportsgrene som foregår i gymnastik- og turneringshaller som taekwondo og jiu-jitsu. Disse synes at vinde stadig større terræn, ikke kun hos konkurrenceaktive, men også som regulær træning i fritiden, både hos teenagere, midaldrende og til dels ældre voksne aktive.
Hovedparten af de tilskadekomne er i skolealderen. 40 % af skaderne sker i skoleidrætten. Fordelingen mellem kønnene er nogenlunde ens. Den organiserede idræt står for to ud af fem skader.
Akutte overbelastninger er en anden almindelig måde, hvor du kan blive skadet ved disse former for idræt. Det hænger sammen med hurtige og pludselige bevægelser, specielt indenfor kampsport. Fald er årsagen til skade i et ud af tre tilfælde, enten ved almindeligt fald eller styrt og lignende, eller det kan dreje sig om fald ned fra forskellige gymnastikredskaber.
Skader på led dominerer. Faldskaderne samt kraftfulde slag og spark i kampsport er årsagen til dette. Ledbåndene holder som regel. Brudskaderne, som udgør en fjerdedel, har lignende skadesmekanisme. De hyppigste steder for knoglebrud er kraveben, ribben, håndled og ankel.
De fleste skader inden for denne gruppe af idrætter er af lettere karakter. Men nogle få alvorlige skader er der, de er hovedsageligt indenfor kampsporten.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
