Hedeslag og overophedning

Hvad er hedeslag og overophedning?

Man kan blive ramt af hedeslag (solstik), hvis kroppen ikke er i stand til at afgive tilstrækkelig varme. Hedeslag opstår typisk efter, man har opholdt sig længere tid i varme omgivelser med høj fugtighed eller ved fysiske aktiviteter, så som hård træning, sportsudøvelse eller fysisk krævende arbejde i sommerperioden.

Hedeslag

Man taler om hedeslag, når kropstemperaturen er over 40 °C. Temperatur, der er målt i mund eller øret, kan være misvisende. Derfor skal der anvendes måling af en sikker kernetemperatur ved mistanke om hedeslag.

Normalt kan kroppen regulere sin temperatur til tæt på 37 °C, selvom lufttemperaturen stiger. Kroppens vigtigste måde at nedregulere temperaturen på og undgå overophedning er ved at udskille sved. Men på varme, fugtige dage sveder man mindre på grund af den øgede luftfugtighed. Hvis ikke varmen bliver ledt væk fra kroppen, så begynder kropstemperaturen at stige, og i svære tilfælde kan man få symptomer på hedeslag.

Overophedning

Overophedning er en mildere reaktion på varme end hedeslag. Der er flere, der bliver ramt af overophedning end af hedeslag.

Ved overophedning stiger kropstemperaturen til mellem 37,5-40 °C. Når temperaturen stiger til over 40 °C, tilstøder der ofte symptomer som skyldes påvirkning af hjernen.

Hvad er symptomerne på overophedning og hedeslag?

Symptomerne på hedeslag starter ofte med symptomer fra hjernen, som tiltager i sværhedsgrad ved stigende temperatur:

• Hovedpine, konfusion, agitation, sløret tale, irritabilitet, kramper og koma.

Andre alvorlige symptomer omfatter:

• Tør, rødmende og brændende hud (kan være fugtig ved hedeslag udløst af fysisk aktivitet)
• Nedsat produktion af urin og stærkt koncentreret urin
• Kvalme og opkastning
• Hurtig respiration
• Høj puls

Hvordan stilles diagnosen?

Kropstemperaturen er forhøjet: over 37,5°C er overophedning, over 40 °C er hedeslag.

Hvorfor får man overophedning og hedeslag?

Hvis man opholder sig i omgivelser med temperaturer, som er højere end det, kroppen er vant til, er der øget risiko for hedeslag. Ved temperatur over 33°C i omgivelserne stiger risikoen betragteligt, som for eksempel i en parkeret bil om sommeren i Danmark eller rejser til lande med varmere klima.

Akklimatisering til nye temperaturer kan tage fra nogle få dage og op til tre uger. Hurtige forandringer i temperaturen er derfor de farligste, og af samme grund er rejsende og turister ofte udsatte. Er der også høj luftfugtighed, forringes kroppens temperaturregulering yderligere. Hvis man derudover udsættes for varmestråling, som oftest sol, stiger risikoen.

Faktorer der øger risikoen for hedeslag

• høj egenproduktion af varme, som ved hårdt fysisk arbejde/sport
• væskemangel (dehydrering)
• febersygdom
• indtag af visse lægemidler (for eksempel: betablokker, vanddrivende, antidepressiva og antipsykotika)
• narkotiske stoffer såsom MDMA og kokain
• personer med hjertesygdom
• fedme
• varm påklædning
• alkohol
• små børn og ældre personer har dårligere temperaturregulering og nedsat tørst fornemmelse

Hvordan behandler man overophedning og hedeslag?

Symptomerne på overophedning er mildere end ved hedeslag. De går typisk over ved ekstra væske tilførsel og ophold i kølige omgivelser eller afkøling.

Ved symptomer på hedeslag skal der iværksættes aktiv nedkøling i vand med temperatur på knap 20 °C, mens isposer kan give anledning til kulderystelser.

Hvis sundhedspersonale er tilgængeligt, igangsættes behandling med væske. Eventuelle kramper behandles med krampestillende medicin

Hvad kan jeg selv gøre?

Mærker du symptomer, bør du på et tidligt tidspunkt opsøge køligere omgivelser. Læg eventuelt kolde omslag på din krop eller tag et kølende brusebad. Hvis du føler dig meget utilpas/nær besvimelse, skal du ikke lægge dig i et badekar eller bassin med koldt vand, uden at nogen holder opsyn, idet du ved bevidsthedspåvirkning kan drukne.

Febernedsættende medicin er ikke effektivt i sådanne situationer.

Følgende kan være til hjælp

• Sørg for at opholde dig i et givet klima i en periode, før du kaster dig ud i fysisk aktivitet og anstrengelse. Kroppen har brug for tid til at akklimatisere sig, hvilket tager fra nogle dage og op til et par uger
• Drik rigeligt og gerne saltholdige drikke (mindst 3-5 liter i døgnet); vær tilbageholdende med alkohol. Der vil være behov for yderligere indtag af væske, hvis du samtidigt dyrker sport eller har andre fysiske aktiviteter
• Selv 2-3% væskemangel hos sportsudøvere vil kunne nedsætte den fysiske præstation betragteligt
• Sørg for at spise ekstra salt
• Brug let og luftigt tøj
• Vær forsigtig med anstrengende aktiviteter, før du har tilpasset dig temperaturen
• Man bør opholde sig i skyggen og helst bo i huse med luftafkøling (aircondition)
• Afkøl kroppen med jævne mellemrum f.eks. ved at bade

Førstehjælp

Hvis du skal hjælpe en person, som har fået hedeslag, bør du først kontrollere, om han/hun er ved bevidsthed og trækker vejret frit. Hvis ikke, har patienten hjertestop.

Hvis bevidsthed og vejrtrækningen er sikret ok, er det vigtigste at få sænket kropstemperaturen til under 40 °C. Personen skal dog ikke afkøles under normal temperatur på 37°C.

Alarmsymptomer

Ved følgende symptomer bør medicinsk hjælp skaffes øjeblikkeligt:

• Varm og tør hud med manglende sved
• Forvirring eller tab af bevidsthed
• Hyppige opkast
• Åndenød eller åndedrætsbesvær

Metoder til nedkøling

• Placer luftvifter nær ved personen. Vedkommende skal være afklædt. Sørg samtidig for, at personens hud holdes fugtig, f.eks. ved tilførsel af lidt køligt vand fra sprayflasker, klud, svamp eller lignende. Denne metode regnes af mange som den bedste ved nedkøling, og kan nemt anvendes til den vågne person
• Anbring personen i køligt vandbad. Dette er den hurtigste måde at sænke temperaturen på. Men ved meget koldt vand kan det medføre kulderystelser, og det er meget ubehageligt for personen at ligge i - pas på drukning, hvis der tilstøder påvirket bevidsthed
• Isposer er også en mulighed. Disse placeres i lysken og armhulen. Undgå direkte kontakt mellem is og huden, placer et tøjstykke eller et håndklæde imellem. Ulempen er, at den er ubehagelig, giver kraftige rystelser, og at effekten er relativt langsom
• Sygehusbehandling kan indebære nedkøling ved hjælp af kold skyllevæske i mavesækken, i urinblæren eller i endetarmen. Undtagelsesvist foretager man skylning af mavehulen, eller personen kan blive koblet til en dialyse eller hjertelungemaskine

Hvordan undgår jeg at få eller forværre overophedning og hedeslag?

Ved meget høje temperaturer bør du holde dig indendørs på et sted med luftafkøling (aircondition). Ved langvarige varmebølger vil det, at man kommer væk fra varmen, om end kun for nogle timer hver dag, kunne nedbringe risikoen for, at man får hedeslag.

Skal du bevæge dig udendørs, bør du tage visse forholdsregler

• Ifør dig let og løstsiddende tøj på
• Beskyt dig mod solen ved at bære en hat eller ved hjælp af en paraply/parasol
• Drik rigeligt med vand, før du går ud i varmen. Fortsæt med at drikke vand jævnligt i løbet af dagen og spis saltholdige fødevarer. Hold dig til vand eller sportsdrik med tilsatte salte. Drik ikke særlig meget te, kaffe, cola eller alkohol. Disse drikke har nemlig en vanddrivende effekt og bidrager dermed til vandtabet fra kroppen
• Skal du træne eller udføre andre fysiske aktiviteter, bør du gøre dette i de køligere tidspunkter på dagen, dvs. før klokken 10 om morgenen eller efter klokken 16 om eftermiddagen. Lad kroppen vænne sig til varmen i tre til fire dage, før du begynder at træne
• Ved fysisk aktivitet bør du tage mange pauser. Du bør drikke lidt vand omtrent hvert kvarter. Dette kan også gælde, selv om du ikke føler tørst. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du får nok at drikke, kan du vurdere farven på din urin. Hvis urinen er lys og klar, drikker du tilstrækkeligt. Er den derimod mørkere, koncentreret og i sparsom mængde, bør du øge indtaget af væske
• Hvis du har en kronisk sygdom, bør du spørge lægen, hvordan du skal tackle heden. Det er væsentligt, specielt hvis du tager medicin, som øger risiko for hedeslag. Dog vil nogle personer have svært med at tåle store indtag af væske og derfor være mere udfordrede i balancen mellem væskemangel (dehydrering) og for meget vand i kroppen

Hvornår skal jeg søge hjælp?

• Varm og tør hud med manglende sved
• Forvirring eller tab af bevidsthed
• Hyppige opkast
• Åndenød eller åndedrætsbesvær

Er overophedning og hedeslag farligt?

I yderste konsekvens kan hedeslag medføre døden.

Hvor hyppig er overophedning og hedeslag?

Forekomsten af hedeslag er knyttet til temperatur og luftfugtighed. Hedebølger kan give "epidemier" af hedeslag. I USA regnes hedeslag som en hyppig årsag til død blandt unge atleter og hos børn, som opholder sig i stærk varme (f.eks. parkeret bil).

Kan jeg få overophedning og hedeslag mere end én gang?

Ja.

Vil du vide mere?

• Overophedning og hedeslag - for sundhedsfaglige