Hvad er alvorlig afkøling?
Afkøling inddeles i moderat (mellem 30-34°C) og alvorlig hypotermi (under 30°C).
Ved alvorlig hypotermi vil den afkøledes bevidsthed gradvist blive svækket, og vedkommende vil miste bevidstheden. Han eller hun har ikke længere kulderystelser, vejrtrækningen bliver hæmmet, pulsen bliver vanskelig at mærke, huden er iskold, og personen vil være ude af stand til at bevæge sig.
En alvorlig afkølet person behøver førstehjælp og skal indlægges på sygehus.
Hvad er de grundlæggende behandlingsprincipper?
Behandling af alvorlig afkøling skal gennemføres forsigtigt og med kontrollet måling af ændringer i kropstemperatur. Hjertet hos en alvorligt afkølet person er ustabilt. Man kan fremkalde rytmeforstyrrelser i hjertet, ja endog død.
Det er vigtigt at forsøge genopvarmning af en afkølet person, selvom denne tilsyneladende virker død. Den alvorlige afkøling har nemlig en beskyttende virkning på hjernen, således at en tilsyneladende "død" person kan genoplives uden svære hjerneskader eller anden alvorlig skade på livsvigtige organer.
En svært afkølet person reagerer dårligt eller slet ikke på genoplivningsforsøg, så længe kernetemperaturen er lav. Man forsøger derfor at holde personen kunstigt i live, mens man gennemfører opvarmning.
Medmindre der er andre forhold, der påvirker evnen til at overleve, så er det først, når temperaturen har nået 35°C, at læger kan afgøre, om vedkommende er død. Den laveste kernetemperatur, som er målt hos et barn, som overlevede afkøling, er 14,2°C, og hos en voksen person 13,7°C.
Hvordan opvarmes en afkølet person?
Hos personer med let afkøling (temperatur > 34 °C) kan opvarmningen ske passivt, f.eks. ved at pakke personen ind i tørre, varme tæpper på et varmt sted. Dette er den mest skånsomme behandling for den afkølede person. Vellykket behandling forudsætter, at personens indre varmeregulerende funktioner er intakte, så vedkommende er i stand til at producere varme selv.
Foruden passiv opvarmning kan man også give opvarmede væsker direkte i blodåren (intravenøst). Det kan hæve kropstemperaturen med ½-1°C per time. Ulempen ved disse metoder er, at temperaturen stiger langsomt.
Ved moderat og alvorlig afkøling er passiv opvarmning utilstrækkelig. Det haster med at få hævet temperaturen for at undgå, at vedkommende dør.
Opvarmningsteknikker
Aktiv ydre opvarmning - kan gives uden for sygehus
Der er flere alternativer, og nedenstående teknikker er mest aktuelle ved mild og moderat afkøling. Husk, at den afkølede person kan have nedsat følesans og dermed er i risiko for brandsår:
- Personen kan sættes i et varmt bad (38-40°C) under observation, da der er risiko for bevidsthedssvækkelse
- Brug af varmetæpper
- Brug af varme genstande som varmedunk
- Varme fra varmekilder som ovn, bål o.lign.
Sygehusbehandling: Aktiv opvarmning af indre organer
Disse metoder til opvarmning har den fordel, at de varmer de indre organer hurtigt op, og først og fremmest hjertet. Dette vil stabilisere hjertet og forbedre hjertets evne til at pumpe. Metoderne omfatter bl.a.:
- Opvarmning og fugtning af indåndingsluften. En lufttemperatur på 40°C i indåndingsluften øger temperaturen med 2,5°C per time
- Indsprøjtning (infusion) af varme væsker direkte i blodåren. Væskerne skal have en temperatur på 40-45°C
- Opvarmning af blodet udenfor kroppen er den mest effektive metode. Det kan udføres med hjertelunge-maskine (som man normalt bruger ved hjerteoperationer) eller ved at benytte et apparat, som fører blodet fra en stor blodåre gennem et "varmeapparat" og tilbage til personens kredsløb. Denne metode øger den indre temperatur langt hurtigere.
- Andre mindre effektive metoder kan benyttes, hvis sygehuset ikke har mulighed for at varme blodet op. Det kan være at skylle kropshuler med varmt vand (40-45°C) - f.eks. mavesækken, tyktarmen eller urinblæren. Varm væske kan også sprøjtes ind i bughulen, så væsken bliver liggende rundt om indvoldene. Dette øger kropstemperaturen med 1-3°C per time
Hvilke komplikationer kan opstå ved afkøling?
Lokale frostskader er en hyppig komplikation hos personer, som har været udsat for afkøling. Rytmeforstyrrelser i hjertet er også hyppigt ved alvorlig afkøling. I værste fald kan rytmeforstyrrelsen give hjertestop.
Afkøling kan også udløse akut nyresvigt og eventuelt svigt i andre indre organer som følge af nedsat cirkulation, f.eks. hjerneskade.
Efter opvarmning af en stærkt afkølet person vil vedkommende fortsat være i risiko for komplikationer. Disse personer skal derfor overvåges nøje de første døgn efter hændelsen.
Hvordan er langtidsudsigterne?
Prognosen afhænger af, hvor stærkt afkølet personen har været. Jo lavere kropstemperatur, jo flere komplikationer, og jo højere risiko for død. Andre sygdomme, f.eks. følgesygdomme med nedsat hjerte- eller lungefunktion samt alderssvækkelse, vil kunne bidrage til en dårligere prognose.
Samtidig er det vigtigt at påpege, at lav temperatur beskytter mod hjerneskade under kredsløbssvigt. Så i disse tilfælde kan man ikke benytte de almindelige dødstegn. Der er tidligere beskrevet, at stærkt afkølede personer, som har været opfattet som døde, har overlevet uden skader.
Vil du vide mere?
