Kramper hos voksne

Hvad er kramper?

• Kramper er ufrivillige sammentrækninger af muskler
• Krampeanfald kan skyldes epilepsi eller anden påvirkning af hjernen, eller kramper kan skyldes sygdom eller ubalance i musklerne
• Enkeltstående krampetilfælde kan ses hos helt raske personer, som er udsat for ekstreme omstændigheder, for eksempel udtalt mangel på søvn
• Kramper udløst fra hjernen kan påvirke en del af kroppen eller hele kroppen. Det vil sige, at der kan være trækninger i for eksempel kun en arm eller i begge arme og ben. Er der kramper i hele kroppen, er man som regel bevidstløs
• Krampeanfald ved sygdom i hjernen gør typisk ikke ondt
• Kramper, som skyldes sygdom i muskel, nerve eller lægkramper gør typisk ondt, og der er ingen påvirkning af bevidsthed

Hvad kan årsagen være?

• Epilepsi
  • Epilepsi giver krampeanfald på grund af sygdom i hjernen. Det kan være som følge af medfødte eller nye forandringer i hjernen  
  • Selvom forandringerne er medfødte, kan epilepsien først vise sig efter mange år
  • Forandringerne kan ikke altid ses på CT- og/eller MR-skanninger af hjernen
  • Nye forandringer kan være arvæv efter for eksempel en blodprop i hjernen eller et slag mod hovedet. Sjældnere kan det være tegn på en svulst i hjernen eller anden påvirkning af hjernen
• Kramper fra hjernen af anden årsag end epilepsi
  • Kan ses ved forgiftning
  • Ved ophør af større forbrug af alkohol eller større forbrug af beroligende medicin som eksempelvis stesolid
  • Forstyrrelse af kroppens saltbalance kan give kramper
  • Endelig kan kramper, typisk kortvarige, ses i forbindelse med, at man besvimer
• Natlige lægkramper
  • Kan forekomme hos helt raske personer. Det ses hyppigere hos gravide, ved jernmangel eller hvis nyrernes funktion er nedsat
  • Lægkramper ses også ved nervebetændelse
• Muskelsygdom
  • Kramper lokalt i musklen ses også ved visse muskelsygdomme
  • Her opstår kramperne typisk, når man bruger musklerne
• Hyperventilationsanfald
  • Tilstanden virker dramatisk, men er ufarlig
  • Vigtigst er at skabe ro
  • Er man sikker på, at der er tale om hyperventilation, kan det hjælpe at berolige personen og eventuelt trække vejret i en papirspose
  • Kan man ikke stoppe den hurtige vejrtrækning, er det vigtigt at lægge sig ned, inden man eventuelt falder og dermed kan slå sig

Hvad gør lægen?

Spørgsmål lægen gerne vil vide noget om:

• Var der nogen, der så anfaldet?
• Hvad skete der?
  • Mærkede du noget før anfaldet?
  • Var du bevidstløs?
  • Var der kramper i både arme og ben eller kun i en arm eller ben?
  • Kom kramperne uden varsel, eller var der noget, der udløste dem? Mangel på søvn? Alkohol?
  • Hvor længe varede anfaldet?
  • Hvordan var din kulør?
  • Fik du vandladning og/eller afføring under anfaldet?
  • Bed du dig i tungen?
  • Hvordan havde du det efter anfaldet?
• Har du haft lignende anfald tidligere?
• Hvornår kommer det? Om aftenen/natten når du er i hvile, eller når du bruger musklerne?
• Er der uro i benene om aftenen? (især ved lægkramper)
• Er der føleforstyrrelser i huden?
• Graviditet?
• Har du andre sygdomme?
• Bruger du medicin?
• Er der lignende i familien?

Lægeundersøgelsen

• Lægen vil som regel foretage en undersøgelse afhængigt af sygehistorien

Henvisning til specialist eller sygehus

• Hvis det er første gang, du får et krampeanfald, vil du næsten altid bliver henvist til en specialist