Nasale kortikosteroider
Videotekst
Allergi opstår, når kroppen reagerer på fremmede partikler, som den ikke kan tåle. Disse partikler, som træpollen eller støvmider, kaldes antigener eller allergener, og er normalt harmløse. Men immunforsvaret hos en person med allergi anser disse allergener som skadelige.
Efter kroppens første kontakt med et allergen producerer de hvide blodlegemer antistoffer, som forbereder immunforsvaret på det samme allergen, næste gang det kommer ind i kroppen. Antistoffer sætter sig fast på mastceller.
Senere kontakt med selv ganske små mængder allergen får cellerne til at frigive kemikalier som leukotriener, prostaglandiner og histamin. Når disse kemikalier er frigjort, sætter de sig fast på modtageren på celler i nærheden. Denne binding forårsager, at blodårerne i næsen udvides, og der kommer inflammation i membranerne.
Det resulterer i almindelige allergiske symptomer som: nysen, kløe, rindende og forstoppet næse.
Normalt signalerer hjernen til binyrerne, at de skal producere et hormon kaldet kortisol for at reducere inflammationen. Kortisol arbejder imod allergenerne ved at binde sig til receptorerne i forskellige celler. Når denne binding har fundet sted, trænger kortisol-receptor-komplekset ind i kernen. Der binder det sig til DNA og forebygger dannelsen af det protein, som er ansvarlig for frigivelsen af inflammatoriske kemikalier. Som et resultat af det, bliver cellen ikke stimuleret til at frigive inflammatoriske kemikalier, når allergener binder sig til antistoffer i cellen.
Nogle gange er kortisol ikke i stand til at kontrollere immunforsvarets reaktion. I de tilfælde kan der gives nasale kortikosteroider, som er syntetisk producerede hormoner, der svarer til kortisol. Når de inhaleres, binder de sig til receptorer, og bindingen fungerer på samme måde som kortisol. Når allergenet binder sig til antistofferne i en celle, bliver der derfor ikke frigivet inflammatoriske kemikalier. Som et resultat af det, bliver immunforsvarets reaktion mindre og symptomerne reduceret.
Da effektive kortikosteroider ikke er det rigtige for alle og kan give både mindre og mere alvorlige bivirkninger, så skal man kun påbegynde behandling med kortikosteroid under vejledning og overvågning af en læge.
Vil du vide mere?
Indhold leveret af