Allergi er en tilstand, som skyldes "over"-følsomhed (hypersensitivitet)
Kroppens immunsystem overreagerer over for stoffer (allergener) i miljøet, som pollen, dyrehår og fødevarer, der er harmløse og normalt ikke vil give problemer
Allergier er som regel mest fremtrædende i børne- og ungdomsårene
Mange med allergi oplever, at allergien mindskes med årene – dog først over et mangeårigt tidsperspektiv
Den vigtigste behandling er, at du undgår de allergener, du reagerer på
Allergi betyder, at kroppens immunsystem overreagerer på stoffer, som ellers er helt ufarlige, fx pollen, dyrehår eller bestemte fødevarer. Disse stoffer kaldes allergener.
Allergi er ofte en arvelig betinget sygdom, såsom astma, høfeber og børneeksem.
Hvis dine forældre eller søskende har allergi, har du en større risiko for også at udvikle en allergi. Men allergi kan også opstå, selvom ingen andre i familien har det.
Allergi er en overreaktion i kroppens immunforsvar over for helt almindelige, ufarlige stoffer. Allergiske reaktioner opstår, fordi kroppens immunsystem fejltolker disse stoffer. Normalt producerer immunsystemet antistoffer, som beskytter kroppen mod mikroorganismer, fx bakterier, virus eller parasitter.
Når man udvikler allergi, danner kroppen antistoffer mod stoffer i omgivelserne, som normalt ikke er skadelige. Der er størst risiko for at udvikle allergi over for de allergifremkaldende stoffer, som man ofte er i kontakt med.
De mest almindelige allergifremkaldende stoffer er pelsdyr, fx hund, kat, hest, kanin, husstøvmider, pollen og fødevarer. Allergi kan også fremkaldes af lægemidler eller af stoffer, man er i kontakt med på arbejdet.
Se animation om allergier
Allergisymptomerne viser sig typisk kort tid efter, at man er blevet udsat for det, man reagerer over for.
Reaktionen kommer oftest efter få minutter, men den kan også komme efter nogle timer. Symptomerne kan strække sig fra lettere gener til alvorlige og i sjældne tilfælde livstruende reaktioner, også kaldet anafylaktisk shock.
Det er individuelt, hvor stor en mængde allergen der skal til, før man får symptomer. Nogle mennesker med allergi, fx over for kat, kan reagere, hvis sidemanden i bussen har katteallergener på sit tøj. Andre får ikke symptomer af så lille en mængde allergen.
Allergireaktionen udløses af såkaldte IgE-antistoffer, særlige allergi-antistoffer som er specifikke for de enkelte allergifremkaldende stoffer, dvs. allergener. Man taler her om ’straks-allergi’ eller type-1 allergi.
Allergisymptomer kan vise sig som høfeber, astma, mavegener, nældefeber.
Luftvejsallergi | Gentagende nysen, tilstoppet næse, kløe i næse og øjne, løbende næse og øjne, hovedpine, træthed, dårlig søvn, hoste, astma |
Fødevareallergi | Forværring af eksem, udslæt (nældefeber), hævelser, kløe i mund og hals, mavesmerter, diarré, opkast, forstoppelse, vejtrækningsbesvær |
Kontaktallergi | Kløe på huden, eksem, blærer, sår. Tyk og tør hud, der skaller. Reaktionen kommer typisk 1-2 døgn efter kontakt |
Mange kender til pollenallergi med tæthed i næsen, næsekløe, rindende næse og nyseture samt røde og kløende øjne, der løber i vand.
Dette er en allergiform, som skyldes pollen (oftest birk og græs), og symptomerne vil typisk opstå i løbet af pollensæson, forår til sommer. Pollenstøvet er et allergen, som fører til, at man får en allergisk immunreaktion lokalt i øjne og næse - eller længere nede i luftvejene, hvor symptomerne vil vise sig som astma.
Andre kan være allergiske over for enkelte fødevarer. Disse personer kan få symptomer både fra fordøjelsessystemet og samtidigt også fra andre organer, fx hud (nældefeber) og luftveje (astma). Det skyldes, at allergenet optages i blodet og giver udslag flere steder i kroppen.
Kontaktallergi i huden er en anden form for overfølsomhed. Hudkontakt med stoffer som metaller, fx nikkel, kemiske forbindelser, kosmetik og forskellige proteinstoffer fra fødevarer eller planter kan give en allergisk reaktion i huden. Reaktionen udvikler sig typisk først et par døgn efter kontakten.
Allergi-antistoffer (IgE-antistoffer) er ikke indblandet i de overfølsomhedsreaktioner, der viser sig som eksem. Denne form for allergi kaldes forsinket allergi.
Når man har allergi, er det vigtigt så vidt muligt at undgå de stoffer, man ikke kan tåle. Nogle allergener, fx pollen, kan det dog være praktisk umuligt helt at undgå. Allergisymptomer kan normalt behandles med medicin.
Især blandt generationer født efter 1960 har der været en kraftig stigning i forekomsten af allergi. Det gælder ikke kun i Danmark, men i hele den vestlige, industrialiserede verden. Stigningen ses både ved straksallergi og forsinket allergi.
Der findes forskellige teorier om, hvorfor antallet af mennesker med allergi er steget. Der er sandsynlikgvis flere årsager og et komplekst samspil mellem genetiske, kostmæssige og miljømæssige faktorer. Det kan fx være overvægt, rygning, mere forarbejdet kost, øget pollenpåvirkning, højere alder hos førstegangsfødende og mere tid indendørs.
Det er ikke kortlagt helt i detaljer, hvor mange danskere, der har problemer med allergi. Tallet anslås dog til omkring 20-25 % af befolkningen. Alene pollenallergi anslås at ramme 800.000-900.000 danskere.
Allergi er som regel mest udtalte i børne- og ungdomsårene. I voksenalderen bliver symptomerne ofte mindre generende.
Der er en arvelig, familiær tendens til at udvikle allergi. Risikoen er større, hvis andre i familien, fx forældre eller søskende, også har allergi.
Hvis den ene forælder har allergi, er der 20-30 % risiko for, at barnet også udvikler allergi. Hvis begge forældre har allergi, stiger risikoen til 40-50 % og i nogle tilfælde endnu mere.
Ingen allergi hos forældrene | Allergi hos den ene forælder | Begge forældre har allergi (forskellige) | Begge forældre har samme allergi |
5-10 % risiko for at barnet udvikler allergi | 20-30 % risiko for at barnet udvikler allergi | 40-50 % risiko for at barnet udvikler allergi | 70 % risiko for at barnet udvikler allergi |
For at kunne træffe de rette forholdsregler og sætte en målrettet behandling i gang i forhold til allergi, er det væsentligt at få stillet en diagnose. Alt, hvad der klør, hæver og bliver rødt, er ikke nødvendigvis et signal om allergi.
Hvis du har en mistanke om, at du er allergisk, skal du kontakte din læge. Der findes flere måder at blive testet for allergi på. Nogle undersøgelser kan foretages af den praktiserende læge, mens andre udføres af en speciallæge i allergi, børnesygdomme, hudsygdomme eller lungesygdomme eller af en øre-næse-hals-læge.
Ud fra sygehistorien vurderer lægen, om symptomerne kan skyldes allergi, og om der er en tydelig sammenhæng mellem udsættelse for et muligt allergen og de symptomer, du oplever.
En allergitest, enten blodprøve eller såkaldt priktest, skal desuden vise, at patienten har allergiske (IgE-)antistoffer netop over for det eller de mistænkte allergener, som sygehistorien peger på.
Blodprøven undersøges på et laboratorium, hvor mængden af antistoffer måles.
En priktest foretages enten i stedet for eller som supplement til blodprøven. Ved en priktest får du sat et stykke tape med en række tal på underarmen. Ud for hvert tal sættes en dråbe med udtræk af forskellige allergifremkaldende stoffer, også kaldet allergener. Af og til bruger man også friske fødevarer til undersøgelsen.
Når alle dråberne er sat, prikkes der med en lille nål, kaldet en lancet, gennem hver enkelt dråbe og ned i huden. På den måde kommer stofferne i kontakt med den underliggende hud. Efter cirka 15 minutter aflæses eventuelle reaktioner. Hvis du reagerer, kommer der en lille hævelse, også kaldet kvadel, som klør.
Resultatet af en priktest er hverken bedre eller mere sikkert end resultatet af en blodprøven.
Ved forsinket hudallergi bruges en såkaldt lappetest, også kaldet epikutantest. Testen aflæses på tredje eller fjerde dag og eventuelt igen på syvende dag. Sygehistorien er i alle tilfælde mindst lige så vigtig som selve allergitesten.
Foto venligst udlånt af DermNet
En allergidiagnose kræver, at der er overensstemmelse mellem de oplevede symptomer og resultatet af allergitesten. Hvis det ikke er tilfældet, er der ikke tale om allergi.
Allergitest – både blodprøver og priktest – kan falde positivt ud, uden at personen har symptomer, der svarer til testresultatet. Det kaldes ’sensibilisering’. Her har personen ikke symptomer på allergi, men der kan være risiko for at udvikle allergi på et senere tidspunkt.
Alt efter symptomerne er der flere muligheder for forebyggelse og behandling. Den vigtigste forebyggelse er at undgå at blive udsat for eller indtage det, der udløser den allergiske reaktion. Det kan dog også være nødvendigt at behandle symptomerne med medicin.
Der findes medicin, der hjælper nu og her, det kaldes ofte akutmedicin. Og der findes også medicin, som virker forebyggende.
Tal med din læge om, hvilken medicin du kan bruge. Det kan også være, at lægen vurderer, at allergivaccination vil være den bedste behandling.
Læs mere om behandling af:
Se også:
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Disclaimer: Patienthåndbogen