Hudpriktest, oversigt

Morten Junker Christensen

Speciallæge

Fakta

  • En hudpriktest, også kaldet priktest, bruges til at teste for allergiske sygdomme

Hvad bruges en hudpriktest til?

En hudpriktest, også kaldet priktest eller skin prick-test (SPT), bruges til at teste for IgE-medieret allergi, fx høfeber, fødevareallergi, allergi over for insektstik eller lægemidler. 

Testen udføres oftest af en speciallæge i allergi, børnesygdomme, hudsygdomme eller lungesygdomme, af en øre-næse-hals-læge eller på en allergiafdeling på et hospital.

Ved hudpriktest med friske fødevarer, også kaldet prick-prick-test, bør undersøgelsen udføres af personale med erfaring i allergiudredning. Det skyldes, at der i sjældne tilfælde kan opstå kraftige allergiske reaktioner.

Hvad kan resultatet bruges til?

Når lægen har fundet ud af, hvilke fødevarer eller stoffer du er overfølsom over for, kan:

  • behandlingen målrettes dig

  • du få rådgivning om at undgå relevante allergifremkaldende stoffer (allergener)

Er der nogle forberedelser til undersøgelsen?

Kvinde får udført en priktest, lægen ved at sætte det på armen.

En tapestrimmel klæbes på underarmen

 

  • Det er vigtigt, at personen ikke har taget antihistamin 3-5 dage inden priktesten. Det kan også være nødvendigt at holde pause med andre typer medicin i dagene op til testen, hvilket aftales med lægen

  • Undgå at smøre creme på armen inden priktesten, fx hormoncreme

  • Til undersøgelsen klæbes først en tapestrimmel med tal på underarmen. Det gør det muligt at adskille de forskellige allergener fra hinanden

Hvilke stoffer tester lægen for?

Arm der er ved at få lagt en priktest på.

Dråber af allergen dryppes på huden

 

  • Ved en hudpriktest skal lægen først kortlægge, hvilke stoffer der skal testes for

  • Allergener vælges ud fra patientens sygehistorie og symptomer, dvs. hvilke forhold der kan have udløst symptomerne

  • Herefter dryppes en dråbe allergen (allergifremkaldende stof) på underarmen ud for hvert enkelt tal

  • Tapestrimlen indeholder et testfelt, hvor der kan dryppes en dråbe histamin (positiv kontrol), som alle mennesker reagerer på med kløe og hævelse og en dråbe saltvand (negativ kontrol), som normalt ikke giver reaktion

Gør det ondt at få en hudpriktest?

Arm der skal have udført en priktest, der er tegnet med markeringer på armen, der hvor der skal prikkes med nålen.

Der stikkes gennem dråben med en lancet

 

  • Lægen bruger en lille nål kaldet en lancet til at prikke i huden med

  • Der prikkes gennem hver enkelt dråbe ned i huden, så stofferne kommer i kontakt med den underliggende hud

  • Undersøgelsen gør normalt ikke ondt, men giver et lille stik, hver gang lægen prikker i huden med lancetten. Kan give let svie og kløe ved positiv reaktion

Hvor lang tid tager en hudpriktest

Kvinde sidder parat med arm, til at få udført en priktest, læge sidder og skriver.

Lægen udfærdiger et skema til resultaterne

 

  • Når der er prikket ud for hvert enkelt tal, venter man 15 min., mens kroppen får tid til at reagere på de stoffer, der fremkalder allergi

  • Lægen/sygeplejersken udfærdiger et skema, hvori resultaterne skrives ind

Hvad ser lægen efter?

Arm, hvor læge er i gang med at udføre en priktest for allergi.

Lægen afmærker områder med hudreaktion

 

  • Lægen/sygeplejersken vurderer reaktionen ud fra størrelse af hævelsen (kvadel) og rødmen sammenlignet med kontroltestene og markerer dem med en kuglepen

Hvordan vurderer lægen reaktionerne?

Arm, hvor læge er i gang med at udføre en priktest, der er et par røde områder på armen.

Lægen vurderer reaktioner i huden

 

  • Lægen vurderer udslættets størrelse

  • Reaktioner ud for bestemte tal kan betyde, at personen er allergisk over for netop disse allergener

  • Er der ikke nogen reaktion ud for et tal, antyder det, at personen næppe er allergisk over for det pågældende allergen

Hvad er det videre forløb?

Foto af priktest skema.

Lægen skriver resultaterne ind i et oversigtsskema

 

  • Lægen skriver de observerede hudreaktioner ind i et skema

  • Resultaterne gennemgås sammen med patientens symptomer og sygehistorie. Det videre forløb kan omfatte råd om levevis og kost, evt. medicin, opfølgende kontrolundersøgelse eller henvisning til specialist

Er der nogle bivirkninger?

Kvinde er ved at få udført en priktest på armen.

Lægen smører armen med creme

 

  • Til sidst bliver den klæbende tapestrimmel fjernet fra underarmen igen, og lægen smører evt. lidt lindrende creme på armen

  • I milde tilfælde forsvinder reaktionerne hurtigt af sig selv

  • Testen udføres af en læge eller en sygeplejerske

Allergenspecifikke IgE-antistoffer, en alternativ test til hudpriktest

  • Er priktest ikke muligt (fx ved antihistamin-behandling eller hudforandringer, som fx svær børneeksem), kan lægen tage en blodprøve for at undersøge specifikke IgE antistoffer

  • Allergenspecifikke IgE-antistoffer kan undersøge reaktivitet mod blandt andet fødevareallergener, f.eks. hønseæg, komælk, torsk, hvede, jordnød, sojabønner etc.

  • Testen kan benyttes for at fastlægge din sensibilisering mod de enkelte allergenkilder

  • En positiv test for fødevarer bør følges op med en fødevare-provokationstest

  • En negativ test udelukker ikke fødevareallergi. En fødevare-provokationstest kan bekræfte eller udelukke fødevareallergi samt afklare tærsklen 

Hvis du vil vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Morten Junker Christensen

Afdelingslæge, klinisk lektor, ph.d., Hudafdeling I og Allergicentret, Svendborg Sygehus, Sygehusenheden i Nyborg

Dorte Bojer

Alm. prakt. læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen