Fakta
- En hudpriktest, også kaldet priktest, bruges til at teste for allergiske sygdomme
En hudpriktest, også kaldet priktest eller skin prick-test (SPT), bruges til at teste for IgE-medieret allergi, fx høfeber, fødevareallergi, allergi over for insektstik eller lægemidler.
Testen udføres oftest af en speciallæge i allergi, børnesygdomme, hudsygdomme eller lungesygdomme, af en øre-næse-hals-læge eller på en allergiafdeling på et hospital.
Ved hudpriktest med friske fødevarer, også kaldet prick-prick-test, bør undersøgelsen udføres af personale med erfaring i allergiudredning. Det skyldes, at der i sjældne tilfælde kan opstå kraftige allergiske reaktioner.
Når lægen har fundet ud af, hvilke fødevarer eller stoffer du er overfølsom over for, kan:
behandlingen målrettes dig
du få rådgivning om at undgå relevante allergifremkaldende stoffer (allergener)

Det er vigtigt, at personen ikke har taget antihistamin 3-5 dage inden priktesten. Det kan også være nødvendigt at holde pause med andre typer medicin i dagene op til testen, hvilket aftales med lægen
Undgå at smøre creme på armen inden priktesten, fx hormoncreme
Til undersøgelsen klæbes først en tapestrimmel med tal på underarmen. Det gør det muligt at adskille de forskellige allergener fra hinanden

Ved en hudpriktest skal lægen først kortlægge, hvilke stoffer der skal testes for
Allergener vælges ud fra patientens sygehistorie og symptomer, dvs. hvilke forhold der kan have udløst symptomerne
Herefter dryppes en dråbe allergen (allergifremkaldende stof) på underarmen ud for hvert enkelt tal
Tapestrimlen indeholder et testfelt, hvor der kan dryppes en dråbe histamin (positiv kontrol), som alle mennesker reagerer på med kløe og hævelse og en dråbe saltvand (negativ kontrol), som normalt ikke giver reaktion

Lægen bruger en lille nål kaldet en lancet til at prikke i huden med
Der prikkes gennem hver enkelt dråbe ned i huden, så stofferne kommer i kontakt med den underliggende hud
Undersøgelsen gør normalt ikke ondt, men giver et lille stik, hver gang lægen prikker i huden med lancetten. Kan give let svie og kløe ved positiv reaktion

Når der er prikket ud for hvert enkelt tal, venter man 15 min., mens kroppen får tid til at reagere på de stoffer, der fremkalder allergi
Lægen/sygeplejersken udfærdiger et skema, hvori resultaterne skrives ind

Lægen/sygeplejersken vurderer reaktionen ud fra størrelse af hævelsen (kvadel) og rødmen sammenlignet med kontroltestene og markerer dem med en kuglepen

Lægen vurderer udslættets størrelse
Reaktioner ud for bestemte tal kan betyde, at personen er allergisk over for netop disse allergener
Er der ikke nogen reaktion ud for et tal, antyder det, at personen næppe er allergisk over for det pågældende allergen

Lægen skriver de observerede hudreaktioner ind i et skema
Resultaterne gennemgås sammen med patientens symptomer og sygehistorie. Det videre forløb kan omfatte råd om levevis og kost, evt. medicin, opfølgende kontrolundersøgelse eller henvisning til specialist

Til sidst bliver den klæbende tapestrimmel fjernet fra underarmen igen, og lægen smører evt. lidt lindrende creme på armen
I milde tilfælde forsvinder reaktionerne hurtigt af sig selv
Testen udføres af en læge eller en sygeplejerske
Er priktest ikke muligt (fx ved antihistamin-behandling eller hudforandringer, som fx svær børneeksem), kan lægen tage en blodprøve for at undersøge specifikke IgE antistoffer
Allergenspecifikke IgE-antistoffer kan undersøge reaktivitet mod blandt andet fødevareallergener, f.eks. hønseæg, komælk, torsk, hvede, jordnød, sojabønner etc.
Testen kan benyttes for at fastlægge din sensibilisering mod de enkelte allergenkilder
En positiv test for fødevarer bør følges op med en fødevare-provokationstest
En negativ test udelukker ikke fødevareallergi. En fødevare-provokationstest kan bekræfte eller udelukke fødevareallergi samt afklare tærsklen
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Disclaimer: Patienthåndbogen