Laktose er navnet på mælkesukker. Det findes i mælk og mejeriprodukter, som indeholder kulhydrat - altså mælkesukker. Ved laktoseintolerans er tarmens evne til at nedbryde mælkesukker helt eller delvis gået tabt. Laktose kommer derfor ufordøjet gennem tarmen, og dette giver ubehag i form af mavekneb, oppustethed eller diarré. Det er ufarligt, men ubehageligt.
Det er individuelt, hvor meget laktose du eller dit barn kan tåle, før der opstår symptomer. Er du meget følsom overfor laktose, vil det være nødvendigt at spise en helt laktosefri kost, men langt de fleste bliver symptomfrie på en laktosereduceret kost. Det betyder, at de tåler et lavt indhold af laktose i kosten.
Hvis du eller dit barn har akutte symptomer, som følge af en reaktion på laktose, anbefales det at starte med en helt laktosefri kost. Når du eller dit barn er symptomfrit, kan indholdet af laktose i kosten gradvist øges for at finde ud, hvor meget laktose du/barnet tåler.
Målet er at komme frem til kost, hvor indholdet af laktose er tilpasset efter den mængde, der tåles. Måske kan du tåle mælk i kaffen, men får symptomer hvis du drikker et stort glas mælk.
Laktosefri kost er en kost uden laktose. Når du skal følge en laktosefri kost, kan du erstatte mælk, yoghurt, fløde, smøreost og creme fraiche med laktosefri varianter.
Der findes rigtig mange laktosefri mælkeprodukter på markedet i dag. Faste, hvide skæreoste og smør indeholder kun spor af laktose og kan også spises ved laktosefri kost.
Der findes laktosefrie udgaver af mælk, yoghurt, creme fraiche og fløde i de fleste fødevarebutikker. Laktosefri produkter indeholder samme mængde kalk og protein som almindelige mælkeprodukter og er derfor rigtig gode alternativer.
Fødevarer, der indeholder mælk, skal altid deklareres tydeligt.
Laktose brugt som bærestof, skal nævnes i ingredienslisten. Hvis mælkeingrediensen står langt nede på listen over ingredienser - kan der være tale om en meget lille mængde laktose i det samlede produkt, og at produktet tåles. Den eneste måde, at undersøge dette på er ved at afprøve/spise det, og se om du får symptomer.
Mælkeprodukter indgår i mange færdigfremstilede produkter og sammensatte madretter. Det bedste er at undgå sammensatte produkter/retter og hellere vælge rene råvarer fx kylling, fisk, kartofler, ris, grøntsager.
At din mad er stegt i smør er ikke et problem.
Desserter/is kan indeholde fløde og andre laktoseholdige mælkeprodukter, så spørg, om der findes en mælkefri dessert.
Du kan købe fordøjelsesenzymer til nedbrydning af laktose. Disse fås i håndkøb og du kan tage dem i forbindelse med måltidet. Enzymkapslerne indeholder de fordøjelsesenzymer,
din krop mangler til at nedbryde laktose.
Mælk og mælkeprodukter er en vigtig kilde til kalk, protein og riboflavin (B2) i den danske kost. Vælger du laktosefri komælksalternativer i stedet for almindelig mælk og mælkeprodukter, er der ingen ernæringsmæssige konsekvenser, da laktosefri komælksprodukter indeholder samme mængde næringsstoffer. Erstatter du med plantedrikke, skal du være opmærksom på indholdet af calcium heri.
Det er forskel på, hvor meget laktose der er i de forskellige mælkeprodukter. Der er mest laktose i mælk og yoghurt og meget lidt eller kun spor af laktose i smør og ost.
Eksempler på laktoseindholdet i mælkeprodukter:
Det er individuelt, hvor meget laktose du kan tåle i din kost, før du får symptomer. Normalvis tåles 7-12 g dagligt. Prøv dig frem.
Start gerne med en laktosefri kost, så du opnår at blive symptomfri.
Dernæst kan du tilføre lidt laktose i din kost og registrere, hvor meget laktose du kan indtage, før du oplever symptomer.
Fordel laktose over dagen - lidt af gangen, og øge mængden gradvist hver dag. Når du får symptomer, kender du din tærskelværdi, din grænse.
Eksempel på testperiode:
Dag 1: 2 spsk. mælk (0,7 gram laktose)
Dag 2: 1/2 dl mælk (2,4 gram laktose)
Dag 3: 1 dl mælk (4,8 gram laktose)
Dag 4: 1,5 dl mælk (7,2 gram laktose) - og sådan forsætter du.
Hvis du fx oplever symptomer, når du drikker 2 dl mælk, men ikke ved 1,5 dl mælk - vil din tolerance ligge mellem 7,2 gram og 9,6 gram laktose.
Det giver god mening at finde sin personlige tolerance for laktose, da du fx kan tillade dig mælk i kaffen, uden at mælken skal være laktosefri.
Hverken i Danmark eller i EU er der regler for, hvilke fødevarer der må indeholde laktose, eller hvor meget laktose en fødevare må indeholde. Der er heller ingen regler, der siger, at man som producent eller forhandler skal oplyse om, hvor meget laktose fødevaren indeholder.
Det betyder, at du som forbruger må læse på deklarationen og se, om der er mælk eller lignende i fødevaren.
Husk at læse ingredienslisten, hver gang du køber en fødevare.
Indeholder laktose | Alternativer uden laktose |
| Drikke: Alle typer komælk | Drikke: Laktosefri komælksprodukter, vand, saft, juice, kaffe, te |
| Grød: Industrifremstillet grød med mælk, industrifremstillet vælling | Grød: Industrifremstillet grød uden mælk tilberedt med laktosefri mælk, hjemmelavet grød/vælling tilberedt med vand eller laktosefri mælk |
| Fedtstof: | Fedtstof: Alle typer kan bruges, både smør, blandingsmargarine og olie |
| Pålæg: Friske oste blandt andet hytteost og smøreoste | Pålæg: Faste, hvide skæreoste og bløde oste, laktosefrie smøreoste, leverpostej og kødpålæg pålæg af fisk og æg, frugt, syltetøj |
| Middagsmad: Risengrød, flødekartofler, kartoffelmos, sovs | Middagsmad: Kylling, fisk, kød, kartofler, ris, pasta, grøntsager |
| Dessert og andet: Fløde, creme fraiche, yoghurt, is, lys chokolade | Dessert og andet: Laktosefri fløde, laktosefri creme fraiche, laktosefri skyr.
Sorbet, laktosefri-is, soja-is, mørk chokolade |
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
