Hudpriktest, oversigt

Hvad bruges en hudpriktest til?

• En hudpriktest, også kaldet priktest, bruges til at teste for allergiske sygdomme som høfeber, fødevareallergi, allergi mod insektstik eller lægemidler
• En hudpriktest udføres oftest af en speciallæge i allergi, børnesygdomme, hudsygdomme, lungesygdomme eller hos en ørenæsehals-læge samt på en allergiafdeling på et hospital 
• En hudpriktest med friske fødevarer er en specialistopgave på grund af øget risiko for kraftig allergisk reaktion

Når lægen har fundet ud af, hvilke stoffer en person er overfølsom over for:

• Kan behandlingen blive målrettet til personen
• Personen kan selv forsøge at undgå de stoffer, som fremkalder allergi

Er der nogle forberedelser til undersøgelsen?

• Det er vigtigt, at personen ikke har taget antihistamin 5 dage inden priktesten. Det kan også være nødvendigt at holde pause med andre typer medicin i dagene op til testen
• Undgå at smøre creme på armen inden priktesten, fx hormoncreme
• Til undersøgelsen klæbes først en tapestrimmel med tal på underarmen. Det gør det muligt at adskille de testede stoffer fra hinanden

Hvilke stoffer tester lægen for?

• Ved en hudpriktest skal lægen først kortlægge, hvilke stoffer der skal testes for
• Stofferne vælges ud fra patientens sygehistorie, dvs. hvilke forhold der kan have udløst symptomerne
• Herefter dryppes en dråbe allergen (allergifremkaldende stof) på underarmen ud for hvert enkelt tal
• Tapestrimlen indeholder et testfelt, hvor der kan dryppes en dråbe histamin, som alle mennesker reagerer på med kløe og hævelse

Gør det ondt at få en hudpriktest?

• Lægen bruger en lille nål kaldet en lancet til at prikke i huden med
• Der prikkes gennem hver enkelt dråbe ned i huden, så stofferne kommer i kontakt med den underliggende hud
• Det giver et lille stik, hver gang lægen prikker i huden med lancetten, men det er ikke smertefuldt

Hvor lang tid tager en hudpriktest

• Når der er prikket ud for hvert enkelt tal, venter man 15 min., mens kroppen får tid til at reagere på de stoffer, der fremkalder allergi
• Lægen/sygeplejersken udfærdiger et skema, hvori resultaterne skrives ind

Hvad ser lægen efter?

• Lægen/sygeplejersken ser efter eventuelle reaktioner i huden (rødme og hævelse) og markerer dem med en kuglepen

Hvordan vurderer lægen reaktionerne?

• Lægen vurderer udslættets størrelse
• Reaktioner ud for bestemte tal kan betyde, at personen er allergisk over for netop disse stoffer
• Er der ikke nogen reaktion ud for et tal, antyder det, at personen næppe er allergisk over for det pågældende stof

Hvad er det videre forløb?

• Lægen skriver de observerede hudreaktioner ind i et skema
• Det videre forløb aftales. Det kan fx være råd om levevis og kost, evt. medicin, opfølgende kontrolundersøgelse eller henvisning til specialist

Er der nogle bivirkninger?

• Til sidst bliver den klæbende tapestrimmel fjernet fra underarmen igen og lægen smører evt. lidt lindrende creme på armen. Dog bør fugtighedscremer på testområdet undgås samme dag
• I milde tilfælde forsvinder reaktionerne hurtigt
• Testen udføres af en læge eller en sygeplejerske

RAST, en alternativ test til hudpriktest

• Er priktest ikke muligt (fx ved antihistamin-behandling eller hudforandringer, som fx svær børneeksem), kan lægen tage en blodprøve for at undersøge IgE antistoffer
• RAST test for allergenspecifikke IgE antistoffer kan undersøge reaktivitetet mod blandt andet fødevareallergener, fx hønseæg, komælk, torsk, hvede, jordnød, sojabønner
• Testen kan benyttes for at fastlægge din sensibilisering mod de enkelte allergenkilder, som kan fastslå, hvor følsom du er
• En positiv test for fødevarer bør følges op med en fødevare-provokationstest
• En negativ test udelukker ikke fødevareallergi. En fødevare-provokationstest kan bekræfte eller udelukke fødevareallergi samt afklare tærsklen 

Hvis du vil vide mere?

• Allergiudredning af børn
• Atopisk eksem, udredning
• Fødevareallergi, har jeg det?
• Gluten og hvede, overfølsomhed overfor
• Allergitest - for sundhedsfaglige