Myelomatose er en alvorlig form for kræft, som helt overvejende ses hos ældre mennesker. Den er kendetegnet ved ukontrolleret vækst af en bestemt gruppe af knoglemarvens celler, såkaldte plasmaceller
De hyppigste symptomer skyldes:
Lav blodprocent som giver træthed, svimmelhed, nedsat fysisk ydeevne, hjertebanken, åndenød, hovedpine, øresusen
Knoglepåvirkning med brud i skelettet og sammenfald i rygsøjlen, som giver smerter
Nedsat immunforsvar, som giver træthed, feber, kulderystelser og andre symptomer på infektion
Svigtende funktion af knoglemarven kan også give blødninger i huden og fra slimhinder. Komplikationen nyresvigt kan give kvalme, tørst, træthed, kløe og ophobning af væske i kroppen. Undertiden er det nødvendigt med dialyse
Sygdommen kan ikke helbredes men holdes i ro ved behandling med binyrebarkhormon, forskellige cellegifte (kemoterapi) samt immunbehandling
Overlevelsen er øget betydeligt i de sidste 10-15 år - primært på grund af anvendelse af ny effektiv medicin samt stamcelletransplantation
Hvad er myelomatose?
Myelomatose er en kræftform, hvor man har ukontrolleret vækst af en bestemt gruppe af knoglemarvens celler, såkaldte plasmaceller.
Se animation om myelomatose
Hvad er symptomerne på myelomatose?
De hyppigste symptomer er:
Lav blodprocent (anæmi): man er træt, svimmel, har nedsat fysisk ydeevne, hjertebanken, åndenød, hovedpine og øresusen
Knoglepåvirkning: smerter, evt. brud i skelettet og sammenfald af ryghvirvler
Nedsat immunforsvar: Man er træt, har feber, kulderystelser og andre symptomer på infektion
Derudover kan svigtende knoglemarv medføre blødninger i huden og fra slimhinder. Nyresvigt kan give kvalme, tørst, træthed, kløe og der kan ophobes væske i kroppen. Undertiden er det nødvendigt med dialyse.
Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?
Feber og blødninger.
Nytilkomne smerter i ryggen/forværring af rygsmerter, smerter i andre knogler.
Hvordan stilles diagnosen?
Hvis man har symptomer i form af blodmangel, knoglesmerter, og øget tendens til at få infektioner og blødninger, vil lægen mistænke myelomatose. Diagnosen kræver dog yderligere undersøgelser.
Hos lægen
Ved lægens undersøgelse kan visse fund styrke lægens mistanke om sygdommen:
Ømhed/smerter i knogler og ryg
Bleg hud og blødninger i huden
Tegn på udtørring (dehydrering)
Nedsat funktion af nerver/nervebetændelse. Det viser sig som snurren i fingre og tæer/nedsat følsomhed i huden
Blødninger på nethinden (synsforstyrrelser)
Stor tunge pga. udfældning af et specielt æggehvidestof
Æggehvide i urinen - såkaldte Bence-Jones proteiner
Andre undersøgelser
Knoglemarvsundersøgelse kan vise typiske kræftceller (plasmaceller) og andre celleforandringer
Røntgen eller CT-skanning af skelettet kan vise svækkelse i skelettet pga. ødelæggelse fra kræftceller. De steder som hyppigst angribes er rygsøjlen, kraniet, bækkenet, de lange rørknogler og ribben
Mange patienter vil også få foretaget andre billedundersøgelser af skelettet, f.eks. MR-skanning eller PET/CT-skanning
Hvorfor får man myelomatose?
Plasmacellerne producerer normalt mange typer antistoffer, som beskytter mod infektioner. Ved myelomatose producerer de syge plasmaceller udelukkende én type antistof, og produktionen af normale antistoffer nedsættes.
Samtidig undertrykkes produktionen af andre typer hvide blodceller, som også spiller en vigtig rolle i forsvaret mod infektioner. Dannelsen af andre blodceller er også hæmmet, således at man kan få blodmangel (anæmi) og øget tendens til blødninger.
Man ved ikke, hvorfor sygdommen opstår. Stråleskader og miljøfaktorer spiller nok en vis rolle.
Hvordan behandler man myelomatose?
Hensigten med behandlingen er at lindre eventuelle symptomer samt at forlænge overlevelsen. Det er ikke muligt at helbrede sygdommen. Overlevelsestiden kan dog øges ved at behandle med medicin og stamcelletransplantation.
Behandlingen styres af læger ved de hæmatologiske afdelinger på sygehusene. Den består af
Cellegift (kemoterapi)
Stamcellebehandling
Strålebehandling
Nyere behandlingsmuligheder med forskellige antistoffer
Cellegift (kemoterapi)
Behandling med cellegift undertrykker væksten af plasmacellerne. Kemoterapi har god effekt og forlænger levetiden hos de fleste personer med myelomatose. Den gives i første omgang som en startbehandling (induktionsbehandling) og senere som vedligeholdelsesbehandling for at forsinke tilbagefald af sygdommen.
Man anvender en række forskellige præparater.
Stamcellebehandling
Autolog stamcelletransplantation tilbydes normalt ubehandlede patienter under 65 - 70 år. Behandlingen indebærer, at man høster stamceller fra patientens blod efter en indledende behandling. Denne indledende behandling omfatter 3-4 serier cellegifte, som man skal have med ca. 3 ugers mellemrum.
Stamcellerne (modercellerne) trækkes ud af blodet og fryses ned til -180°C. Herefter behandles man med cellegift, hvor hensigten er at dræbe de tilbageværende syge celler i knoglemarven. 2-3 dage senere tilbageføres stamcellerne via et tyndt plastikrør (kateter) i en blodåre sammen med raskt blod. Stamcellerne finder selv vej tilbage til knoglemarven og begynder efter 10-12 dage at producere blodceller, som kan måles i blodet.
Behandlingen kræver normalt, at man er indlagt i 2-3 uger. Kan dog i udvalgte tilfælde foregå ambulant. Denne kombination af højdosis kemoterapi og stamcelletransplantation øger chancen for at bremse sygdommen og forlænge overlevelsen.
Det er også muligt at foretage en såkaldt allogen stamcelletransplantation. Det indebærer, at man overfører knoglemarvsceller (stamceller) fra en nær slægtning, som har en matchende vævstype. Denne procedure anvendes meget sjældent pga. risiko for betydelige bivirkninger.
Strålebehandling
Strålebehandling anvendes ved enkeltstående kræftsvulst (solitært plasmacytom) og smertefulde eller "skøre" områder af skelettet. Strålebehandling er særlig aktuelt mod rygsøjlen, når svækket knoglevæv truer med at bryde sammen, og dermed kan forårsage alvorlig skade på rygmarven.
Nyere behandlingsmuligheder
Disse er ikke kemoterapi, men omfatter antistoffer, som er rettet mod æggehvidestoffer (proteiner) på overfladen af kræftcellerne, samt såkaldte immunmodulerende stoffer der bl.a. hæmmer, at der dannes nye blodkar i det syge væv.
Flere andre nye medikamenter er på vej og bliver nu afprøvet i forsøg.
Anden behandling
I tillæg giver man anden medicin rettet mod symptomerne, f.eks.
Smertestillende medicin ved knoglesmerter
Knoglestabiliserende behandling med månedlige infusioner (dvs. medicinen gives direkte i blodåren via et drop) af såkaldte bisphosphonater
Antibiotika ved infektioner
Intravenøs (via drop) tilførsel af væske ved såkaldte elektrolytforstyrrelser, f.eks. ændringer i indholdet af natrium eller kalium i blodet
Rensning af blodet (plasmaferese) hvis ophobning af antistoffer gør, at blodet bliver for tykt (hyperviskositet)
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Den gennemsnitlige overlevelse er øget fra syv måneder ubehandlet til 4-6 år ved behandling med kemoterapi og antistoffer alene, og til 7-10 år med højdosisbehandling med stamcelletransplantation og efterfølgende antistofbehandling (patienter under 65-70 år). Høj alder, nedsat funktion af nyrer, stærkt nedsat almentilstand og udtalte skader på skelettet gør prognosen dårligere.
De igangværende forsøg med den nye medicin vil over de næste år vise, om overlevelsen yderligere kan bedres.
Knoglesmerterne bliver som regel mere markante med tiden. Komplikationer kan være akutte kriser, som skyldes voldsom stigning af kalk i blodet. Tykt og sejt blod kan give synsforstyrrelser, mental svækkelse og blødninger. Akut nyresvigt er også en alvorlig komplikation, hvor dialyse kan blive nødvendigt.
Hvor udbredt/hyppig er myelomatose?
Sygdommen forekommer sjældent hos mennesker under 40 år
Gennemsnitsalderen er omkring 70 år på det tidspunkt, hvor diagnosen stilles
Der er cirka 350 nye tilfælde af myelomatose om året i Danmark
At leve med myelomatose
Myelomatose er en alvorlig sygdom, som man på sigt vil dø af på grund af tiltagende svigt af knoglemarven med infektioner og blødninger til følge. Undertiden får man også tiltagende nyresvigt. I perioder kan sygdommen være smertefuld på grund af forandringer i skelettet.
Det er vigtigt at tage kontakt med læge, så snart man får smerter eller forværring af eksisterende smerte. På den måde kan man blive behandlet og få lindret smerterne uden unødigt ophold.
Personer med myelomatose har øget risiko for at få infektioner. De bør således hurtigst muligt tage kontakt til læge, hvis der er mistanke om infektion.
