Skintigrafi er en undersøgelse, hvor kroppen tilføres en lille mængde af et radioaktivt mærket sporstof.
Undersøgelsen foregår som regel i to trin:
Sporstoffet er valgt, så det optages i de organer i kroppen, der skal undersøges.
Ved skintigrafi af knoglerne optages sporstoffet i cellerne i skelettet. Den del af sporstoffet, der ikke optages i knoglerne, bliver udskilt med urinen.
Med et gammakamera, som registrerer fordelingen af sporstoffet i kroppen, bliver der lavet billeder. Billederne kaldes skintigrammer.
Ved knogleskintigrafi bruges det radioaktivt mærkede sporstof bisfosfonat.
Efter at sporstoffet er sprøjtet ind i blodet, optages det i knoglerne.
Unormalt høje mængder af sporstoffet kan man så se i knogleområder med øget blodtilførsel og forhøjet opbygning og nedbrydning af knoglen.
Det vil typisk være områder, hvor der er sygdom eller skade.
Ved en normal undersøgelse er sporstofferne symmetrisk fordelt i skelettet.
Se animation om knogleskintigrafi
Knogleskintigrafi er sammenlignelig med knogle-PET, hvor der laves tredimensionale billeder af skelettet.
Knogleskintigrafi anvendes ved uafklarede smerter fra skelet og led, samt til påvisning og opfølgning af spredning af kræft til skelettet (knoglemetastaser). Særligt brystkræft, prostatakræft, lungekræft og lymfekræft vil kunne sprede sig til knoglerne.
Undersøgelsen er vigtig til stadieinddelingen af kræftsygdomme og kan dermed også være afgørende for valg af behandling.
Knogleskintigrafi kan vise sygelige forandringer i op til 12 måneder før, at de kan ses på røntgen.
Undersøgelsen bruges også til at stille diagnoser af en lang række andre sygdomme. Den kan bruges til at vise betændelse i knoglerne, men også i udredningen af uklare smerter i knoglerne og for at undersøge, om en sygdom i en knogle ét sted også er spredt til andre steder i knoglerne.
Andre årsager til, at man anvender undersøgelsen, kan være at stille diagnosen ved svulster i knogler, ledbetændelse, knoglebetændelse (osteomyelitis), unormal heling af knoglebrud, betændelser i benhinden og knoglebrud.
Undersøgelsen foretages ved idrætsskader - særligt ved de såkaldte stressbrud eller overbelastningsbrud, hvor der er mistanke om knoglebrud, selvom røntgenundersøgelsen er normal.
Hos børn med uklare smerter fra ryg og ben, kan undersøgelsen vise, hvilke led der er påvirket.
Sporstoffet sprøjtes ind i en blodåre, normalt i albuebøjningen.
Efter en venteperiode på 2-3 timer, hvor stoffet optages i knoglevævet, gøres der klar til billedoptagelse.
I ventetiden opfordres du til at drikke 4-6 glas vand og til at tømme urinblære flere gange.
Før billedoptagelsen starter, bliver du bedt om at tømme urinblæren helt, fordi blæren ellers kan skygge for forandringer i bækkenet.
Selve skanningen tager 30-60 minutter.
Du skal ligge stille og helst fladt på ryggen under optagelsen, så det er muligt at sammenligne højre og venstre side med hinanden.
Hvis du ikke kan ligge stille så længe, er det muligt at optage flere enkeltbilleder i stedet.
Det kan være nødvendigt med "nærbilleder" af udvalgte områder af skelettet eller tredimensionel skanning (SPECT), hvor gammakameraet langsomt drejer rundt om kroppen.
Undersøgelsen er meget følsom, da den viser selv små forandringer i skelettet.
Tidlig knoglesygdom og heling kan påvises ved knogleskintigrafi, før de er synlige på røntgen.
Samtidig med at undersøgelsen er meget følsom, er den dog ikke altid god til at vise, hvad der er grunden til forandringerne i skelettet.
Det betyder, at den er meget god til at vise, at der er noget i vejen med knoglerne, men ikke præcist hvad det er. Det er derfor ofte nødvendigt med yderligere undersøgelser af de påviste forandringer, fx røntgenundersøgelser.
Der kræves ingen forberedelser før undersøgelsen.
Du kan gå rundt i den venteperiode, der er efter indsprøjtning af sporstoffet.
Du bør drikke rigeligt og tømme urinblæren flere gange før undersøgelsen.
Den mængde radioaktivitet, der bruges, er så lille, at der ikke er en reel sundhedsmæssig risiko.
Den gennemsnitlige strålebelastning er 5 mSv, hvilket svarer til det en dansker får fra den normale baggrundsstråling på 1½ år.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Disclaimer: Patienthåndbogen