Brystkræft er ondartede knuder, der opstår i brysterne
Symptomerne er som regel en uøm knude, man selv kan mærke i brystet
Behandlingen er først og fremmest operation, hvor man fjerner knuden og nogle gange hele brystet
Efter operationen vil det ofte være nødvendigt med strålebehandling, kemoterapi, anti-hormonbehandling, antistoffer og bisfosfonater og/eller en kombination af behandlingerne
I nogle tilfælde, vil man anbefale kemoterapi før operation. Det gør man, for at øge muligheden for at kunne foretage en brystbevarende operation og/eller mindske sandsynligheden for et større indgreb i armhulen
I nogle tilfælde vil man på baggrund af operationsresultatet, anbefale yderligere behandling efter operationen
Hvad er brystkræft?
Brystkræft er en ondartet knude, der opstår i brystet. Der findes flere typer, men de fleste udgår fra selve kirtelvævet.
Se animation om brystkræft
Hvad er symptomerne på brystkræft?
Det første symptom på brystkræft er som regel en uøm knude i brystet. Enten en knude man selv kan mærke, eller en knude der bliver opdaget ved en screeningsundersøgelse af brystet.
Andre symptomer kan være:
Brystet eller huden over brystet ændrer udseende
Sår eller eksem på huden
Brystvorten kan ændre udseende
Væske eller blod fra brystvorten
Sjældne former af brystkræft kan give smerter og nogle gange hævelse og rødme af hele brystet
I sjældne tilfælde er første symptom på brystkræft en hævet lymfeknude i armhulen eller over kravebenet
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Betændelseslignende brystkræft, der forekommer hos 1-5 %, er en aggressiv form for brystkræft. Den rammer oftest yngre kvinder. Der er diffus rødme, lokal varme, kløe og ømhed i brystet, og brystet er ofte forstørret.
Tilstanden udvikler sig hurtigt over dage til uger. Typisk kan man se en indtrukket eller affladet brystvorte og betændelsesforandringer af den overliggende hud. Det ligner appelsinhud. Denne kræftform kan forveksles med almindelig brystbetændelse.
Hvordan stilles diagnosen?
Ca. 1/3 af alle brystkræfttilfælde findes ved mammografiscreening - altså den røntgenundersøgelse som alle kvinder mellem 50 og 69 år tilbydes hvert andet år.
De øvrige tilfælde opdages af kvinden selv. Som regel kommer kvinden til lægen, fordi hun har mærket en knude i brystet. I sådanne tilfælde er det almindeligt at lave mammografi, en ultralydsskanning og at få taget en vævsprøve (biopsi) af knuden.
Omkring 9 ud af 10 knuder i brystet, som kvinden opdager og henvender sig til lægen med, er godartede. Men ved den mindste usikkerhed laver man flere undersøgelser.
Hvilke undersøgelser foretages, når man finder en knude i brystet
Første trin er mammografi og ultralyd. Mammografi er en speciel røntgenundersøgelse, der giver meget detaljerede billeder af brysterne. De detaljer, der kan ses på billedet, bidrager til vurderingen af, om det drejer sig om godartede eller ondartede forandringer. Mammografi kan også afsløre kræftknuder, der er for små til, at de kan føles med fingrene.
Hvis mammografi og ultralyd viser, at det drejer sig om godartede forandringer, stopper udredningen. Hvis mammografi og eventuelt ultralyd ikke kan udelukke, at der er kræft, tager man en vævsprøve.
Vævsprøven kan tages med en tynd nål eller ved operation, hvor man skærer en lille kile ud af knuden. Diagnosen kræft er først helt sikker, når vævsprøven er undersøgt i mikroskop.
Normale celler deler sig kun i det omfang, der er nødvendigt, for at kroppen skal forny sig eller vokse. Men cellerne kan få skader og udvikle sig til ondartede celler - kræftceller.
Kræftceller vokser uhæmmet, danner en knude og kan ødelægge de sunde og normale celler, der omgiver dem. En kræftknude kan vokse ind i blodårer eller lymfekar. Derved kan løsrevne kræftceller blive ført med blodet eller lymfen til andre steder i kroppen. Der kan de slå sig ned og danne nye knuder kaldet metastaser.
Risikoen for at få brystkræft stiger med alderen. Cirka 80 % af alle kvinder, der får brystkræft, er over 50 år
Risikoen stiger ved tidlig pubertet, sen overgangsalder og få børnefødsler
Arvelige faktorer har sandsynligvis en betydning. Risikoen stiger, hvis en nær slægtning, f.eks. mor eller søster, har haft brystkræft
Andre faktorer har også indflydelse på risikoen for brystkræft, f.eks. hormonbehandling, alkoholindtag og overvægt
I 80-90 % af tilfældene opstår brystkræft i kirtlens udførselsgange. Det kalder man duktal kræft. De fleste andre kræfttilfælde opstår i selve mælkekirtelvævet.
Er brystkræft arveligt?
Brystkræft kan være arveligt. Man regner med, at 5-10% af alle tilfælde af bryst- og æggestokkræft opstår på grund af genetiske ændringer, der er arvet fra ens mor eller far. I de familier, hvor der er en ophobning af bryst- og æggestokkræft, kan raske familiemedlemmer over 18 år blive undersøgt for, om de også har et potentielt sygdomsfremmende gen, f. eks. BCRA-1 eller -2. Har de det, vil de blive tilbudt rådgivning og bestemte opfølgningsprogrammer.
Hvordan behandler man brystkræft?
Målet med behandlingen er at fjerne kræftsygdommen. Hovedbehandlingen er operation, hvor man fjerner knuden. Det er ofte nødvendigt at supplere med strålebehandling, anti-hormonbehandling, kemoterapi, antistofbehandling, bisfosfonat, eller en kombination af de forskellige behandlinger. Hos 10-20% af patienterne, vælger man at give kemoterapi INDEN operationen for at kunne lave en mere skånsom operation.
Flere faktorer afgør, hvilken behandling der er bedst til den enkelte kvinde.
Behandlingen tager udgangspunkt i:
Risikoen for at kræften vender tilbage:
Det vurderes på baggrund af knudens størrelse, væksthastighed og om der er spredning til brystets lymfeknuder
Kræftcellernes påvirkelighed af det kvindelige kønshormon østrogen
Tilstedeværelsen af såkaldte vækstreceptorer (HER2) på kræftcellernes overflade
Kvindens alder og om hun befinder sig før eller efter overgangsalderen
Der er udarbejdet retningslinjer for behandlingen af den danske brystkræftgruppe (DBCG). Disse retningslinjer er de samme i hele Danmark - og i princippet de samme i alle vestlige lande. Der forskes meget på dette område, og man udveksler erfaringer på tværs af landegrænser.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre brystkræft?
Være fysisk aktiv mindst 30 min om dagen de fleste af ugens dage
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Brystkræft, der bliver opdaget på et tidligt stadium, kan helbredes hos gennemsnitligt 3 ud af 4 kvinder.
Ved fremskreden sygdom med spredning til andre dele af kroppen, er helbredelse yderst sjælden. Forskellige typer behandling kan i sådanne tilfælde holde sygdommen i skak i lang tid.
Reaktioner på diagnosen
At få en brystkræftdiagnose er en stor belastning. I begyndelsen kan man være i en slags choktilstand. Tankerne er ofte kaotiske, og det føles uvirkeligt, at man selv er ramt. Skræk for og tanker om døden er ofte påtrængende.
Det, at få et bryst fjernet, opleves meget forskelligt fra kvinde til kvinde. Nogle er først og fremmest glade for, at den syge kropsdel er væk. Andre føler stor sorg over, at en væsentlig del af dem selv er fjernet. Tid og åbenhed er af stor betydning for, at man kan finde tilbage til en normal tilværelse efter en brystkræftoperation.
Hvor hyppig er brystkræft?
Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder i den vestlige verden.
Hvert år får ca. 4800 kvinder i Danmark brystkræft.
Risikoen for at få brystkræft i løbet af et liv er ca. 10 % blandt kvinder. Hyppigheden har været stigende gennem mange år, men dødeligheden pga. sygdommen er heldigvis faldende.
Kan jeg få brystkræft mere end én gang?
Har man en gang haft brystkræft er der desværre risiko for, at den kan komme tilbage:
Lokalt, dvs. at hvis man har fået fjernet hele brystet, kan den komme tilbage i operationsarret, huden eller i de omkring liggende lymfeknuder. Har man fået lavet en brystbevarende operation, kan der komme tilbagefald i det resterende brystvæv, huden eller i de omkring liggende lymfeknuder
I modsatte bryst
Eller i kroppen i øvrigt - dvs. knogler, lunger, lever mv.
