Hodgkins lymfom

Per Boye Hansen

speciallæge

Fakta

  • Hodgkins lymfom er en kræftform i lymfevæv med ukontrolleret vækst af lymfeceller.
  • Sygdommen kan forekomme i lymfeknuderne alene eller spredt i større dele af kroppen
  • Hos de fleste viser sygdommen sig første gang ved, at man mærker en forstørret og uøm lymfeknude - oftest i området omkring halsen eller i armhulen
  • Typiske symptomer, der kan komme til, er feber, nattesved, hudkløe, vægttab og træthed
  • Hodgkins lymfom behandles med en kombination af kemoterapi og strålebehandling
  • Jo mindre fremskreden sygdommen er, jo bedre er udsigterne til helbredelse - ved de tidlige stadier er 95 % i live efter 10 år

Hvad er Hodgkins lymfom?

Hodgkins sygdom eller Hodgkins lymfom er en kræfttype med ukontrolleret vækst af lymfeceller. Den kan alene forekomme i lymfeknuder eller spredt i større dele af kroppen.

Sygdommen inddeles i stadier:

  • Ved stadium I er der kun påvist sygdom i et enkelt område med lymfeknuder
  • Ved stadium II findes sygdommen i flere lymfeknudeområder på samme side af mellemgulvet
  • Ved stadium III findes sygdommen på begge side af mellemgulvet, men ikke udenfor lymfeknuder eller milt
  • Ved stadium IV findes sygdommen også udenfor milt eller lymfeknuder, f.eks. i lunger, lever eller knoglemarv 
  • For øvrigt klassificeres sygdommen som A, hvis der ikke er almene symptomer, og som B, hvis man har vægttab og svedtendens (=almensymptomer)

Se animation om Hodgkins lymfom 

Hvad er symptomerne på Hodgkins lymfom?

Hos de fleste viser sygdommen sig første gang ved, at man mærker en forstørret og uøm lymfeknude i området omkring halsen eller i armhulen. Ved en større svulst kan man have smerter fra spredning til knoglerne eller lokale smerter, fordi svulsten trykker på det omliggende væv.

De typiske symptomer som kan komme til er feber, nattesved, hudkløe, vægttab og træthed. Ved større svulster i brysthulen kan man også få smerter i brystet, irritationshoste og åndenød.

Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?

Hvis man får følgende symptomer, bør man kontakte sin læge:

  • Forstørret lymfeknude, der ikke er øm
  • Uafklaret feber
  • Nattesved
  • Vægttab og træthed

Hvordan stilles diagnosen?

Ovenstående symptomer kan give mistanke om sygdommen. Lægen kan ved undersøgelse finde hævede lymfeknuder. Generelt set er det store, uømme, knudrede og fastsiddende lymfeknuder, som giver mistanke om kræft.

Udfyldninger i maven kan skyldes spredning af kræftceller til milt eller lever. Man kan også få blodmangel, anæmi.

Blodprøver

I en blodprøve måles hæmoglobin (blodprocent), hvide og røde blodlegemer samt blodplader. Man får desuden taget blodprøver til vurdering af leveren og nyrernes funktion.

Vævsprøve (biopsi)

Lægen tager ofte en vævsprøve (biopsi) fra en forstørret lymfeknude. Ved at undersøge vævsprøven i mikroskop kan man fastslå diagnosen.

Andre undersøgelser

Knoglemarvsundersøgelse og PET/CT-skanning anvender man til at vurdere, hvor udbredt sygdommen er. Det er ikke altid nødvendigt med en knoglemarvsundersøgelse, det afgør lægen ved det første fremmøde.

Hvorfor får man Hodgkins lymfom?

Kræftcellerne begynder at dele sig ukontrolleret og erstatter normalt væv. Man ved ikke, hvad der får cellerne til at starte den ukontrollerede deling af celler. Sygdommen kan senere i forløbet sprede sig og påvirke blodceller, så disse ikke længere fungerer normalt.

Virus er foreslået som mulig årsag til lymfomer, men dette er fortsat kun en teori.

Er Hodgkins lymfom arveligt?

Hodgkins lymfom er ikke arveligt.

Hvordan behandler man Hodgkins lymfom?

De allerfleste patienter med Hodgkins lymfom bliver helbredt. Selv i de tilfælde, hvor den første runde af behandlingen er mislykket, bliver man ofte helbredt i næste runde.

Man behandler med en kombination af kemoterapi og strålebehandling eller kemoterapi alene. Hvis man får tilbagefald af sygdommen, skal man eventuelt have foretaget en stamcelletransplantation.

Nye behandlinger med antistoffer er ved at vinde indpas, hvis kemoterapi ikke har den ønskede effekt eller tåles dårligt, ligesom andre nye former for kræftmedicin er under udvikling.

Hvad kan jeg selv gøre?

Under og efter behandlingerne er det vigtigt at holde sig fysisk i gang, i det omfang man kan. Endvidere spise sundt og fornuftigt og undgå større vægttab.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Uden behandling dør alle af sygdommen. De allerfleste bliver helbredt med behandling. Udsigterne til helbredelse er bedst, jo mindre fremskreden sygdommen er. I de tidlige stadier bliver over 90 % helbredt. Selv i de tilfælde, hvor der er avanceret sygdom, overlever omkring 70-80 %.

Komplikationer ved behandlingen

Med bedre behandling og øget overlevelse er man efterhånden blevet opmærksom på, at behandlingen i sig selv kan føre til komplikationer.

Det er især strålebehandlingen, som ser ud til at medføre skader på langt sigt, herunder blandt andet beskadigelse af hjerteklapperne efter bestråling af brysthulen. Forsnævring af klappen mellem hjertet og hovedpulsåren (aortaklappen) kan ses og vil overbelaste hjertet. Det kan på sigt føre til svigtende funktion af hjertet, hvis dette ikke bliver behandlet.

Personer, som bliver behandlet med stråling og kemoterapi, har en øget risiko for hjertekramper (angina pectoris), hjerteinfarkt, og "slagtilfælde". De har også en øget risiko for ny kræftsygdom, især brystkræft og lungekræft.

Hvis man har fået strålebehandling i den nederste del af halsen, risikerer man at få lavt stofskifte på grund af bestrålingen af skjoldbruskkirtlen. Dette bliver kontrolleret ved en årlig blodprøve.

Hvor udbredt/hyppig er Hodgkins lymfom?

  • Hodgkins lymfom forekommer hyppigst, når man er mellem 20-30 år eller over 50 år
  • Der er ca. 125 nye tilfælde om året i Danmark
  • Sygdommen forekommer hyppigere blandt personer, som har andre sygdomme som AIDScøliaki (glutenintolerance/) eller hudsygdommen dermatitis herpetiformis

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Per Boye Hansen

speciallæge, overlæge, Hæmatologisk afdeling, Roskilde Sygehus

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen