Malignt lymfom er en kræftsygdom i en eller flere lymfeknuder, evt. med spredning til andre dele af kroppen. Der skelnes mellem Hodgkin lymfom og non-Hodgkin lymfom, som begge kan underinddeles i forskellige typer.
Første symptom er ofte en forstørret, uøm lymfeknude hyppigst i nakken eller i armhulen. Omkring 25 % af patienterne har andre symptomer som feber, vægttab, nattesved eller kløe i huden på det tidspunkt, diagnosen stilles.
Der kan også være symptomer på spredning af sygdommen til centralnervesystem, hud, skelet eller lunger.
Hævede lymfeknuder som ikke forsvinder i løbet af nogle uger.
En hævet lymfeknude giver ofte mistanke om sygdommen, og påvirkning af blodtallene kan være tegn på spredning af sygdommen til knoglemarven:
Lægeundersøgelsen viser ofte en uøm lymfeknudesvulst. Ved Hodgkin lymfom kan diagnosen stilles på mikroskopi af en vævsprøve (biopsi) fra en forstørret lymfeknude. Ved non-Hodgkin lymfom kræves udover mikroskopi yderligere undersøgelser
For at vurdere, hvor meget sygdommen har spredt sig, tager man prøve af knoglemarven samt PET-CT-skanning af bryst- og bughule.
Kræftcellerne opstår i lymfevæv og begynder ukontrolleret at dele sig, hvorved de fortrænger det normale væv. Det er imidlertid uklart, hvad det egentlig er, som får cellerne til at starte den ukontrollerede deling. Hos nogle børn kan infektion med Epstein-Barr virus være medvirkende til, at de får sygdommen.
Nej
Nej
Hodgkin sygdom behandles med kemoterapi suppleret med strålebehandling.
Ved non-Hodgkin lymfom gives kemoterapi inkluderende injektioner af kemoterapi i spinalvæsken, det vil sige den væske, der omgiver centralnervesystemet.
Du bør opsøge læge, hvis barnet har en eller flere forstørrede lymfeknuder, som ikke forsvinder indenfor nogle uger. Desuden ved vedvarende træthed, feber, vægttab, nattesved eller kløe i huden
Årsagen til sygdommen er ukendt, og det er derfor ikke muligt at nedsætte risikoen for at få malignt lymfom.
90 - 95 % af børn med malignt lymfom bliver helbredt.
Behandlingen kan medføre komplikationer i form af problemer med vækst, produktion af hormoner og fertilitet. Patienterne bliver derfor fulgt i årene fremover i særlige klinikker for senfølger til behandlingen.
Der kan også være psykiske følgevirkninger. Det bunder oftest i frygt for tilbagefald, eller skyldes, at sygdommen og dens behandling sætter begrænsninger for livsudfoldelse. Det er vigtig at være opmærksom på dette.
Ubehandlet medfører sygdommen altid til døden.
I Danmark får 10-15 børn hvert år malignt lymfom, enten i form af Hodgkin eller non-Hodgkin lymfom. Non-Hodgkin lymfom er mere almindeligt end Hodgkin lymfom. Antallet af personer, der får lymfom, stiger med alderen.
Som andre kræftsygdomme ses tilbagefald hos nogen patienter.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
