Høj blodprocent

Hvad er høj blodprocent?

• Blodet består af blodvæske, røde og hvide blodlegemer samt blodplader. De røde blodlegemer har til opgave at transportere ilt og bringe dette rundt til kroppens celler
• Høj blodprocent betyder øget mængde røde blodlegemer i blodet
• Målet for blodprocenten kan enten angives som hæmoglobin eller hæmatokrit. Sidstnævnte angiver fraktionen af celler i blodet overfor blodplasma delen
• Polycytæmi er en anden betegnelse for et højt antal røde blodlegemer ( poly= mange, cytæmi=celler i blodet)

Hvor hyppig er høj blodprocent?

• Forhøjet blodprocent er ikke helt sjælden. Tilstanden ses typisk hos storrygere og personer med kronisk lungesygdom
• Man skal altid også overveje, om en person med høj blodprocent indtager anabole steroider (yngre mænd som vil have opbygget stor muskelmasse) eller EPO (erytropoietin)
• Blodprocenten kan også øges af visse lægemidler der bruges til behandling af sukkersyge ( SGLT-2 hæmmere)
• I sjældne tilfælde opstår forhøjet blodprocent som følge af kræft, herunder også sygdommen polycytæmia vera (se også nedenfor)

Hvordan reguleres blodprocenten?

• Det mest almindelige er, at kroppen producerer flere røde blodlegemer for at øge evnen til at transportere ilt. Dette er en reaktion på underskud af ilt i kroppens celler. Ved såkaldte højdeophold som benyttes af idrætsudøvere, udnyttes denne effekt. Kroppen får i store højder mindre tilførsel af ilt. For at kompensere for dette øges produktion af røde blodlegemer. Når man så rejser til lavlandet, har man flere røde blodlegemer til at transportere ilten rundt i kroppen
• Mange sygdomme fører til nedsat tilførsel af ilt, og derved øget produktion af røde blodlegemer og øget blodprocent. Almindeligst er lungesygdomme eller alvorlige hjertefejl
• Rygning fører også til øget produktion af røde blodlegemer, fordi kulilte i røgen fortrænger ilten

Hvad kan årsagen være?

Almindelige årsager

• Rygning
  • Er den mest almindelige årsag til høj blodprocent
• Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
  • Er en samlet betegnelse for en gruppe kroniske lungesygdomme, som fører til nedsat iltudveksling gennem luftvejene
  • De hyppigste undergrupper af KOL er kronisk bronkitis og emfysem. Begge disse sygdomme skyldes som regel rygning. Mange personer har derfor begge sygdomme samtidig
  • KOL er ofte forbundet med høj blodprocent, hvor knoglemarven forsøger at kompensere for nedsat iltning af blodet ved at øge produktionen af de røde blodlegemer
• Astma
  • Kan på samme måde som KOL føre til nedsat iltning af blodet, hvis astmaen igennem længere tid er underbehandlet (sjældent nu til dags)
• Søvnapnø: Ses hyppigst hos overvægtige personer, som snorker meget, hvilket kan ledsages af kortere ophold i vejrtrækningen (apnø). Dette fører til nedsat natlig iltmætning og kroppen kompenserer herfor ved at øge produktionen af blod
• Hjertesvigt
  • Et svigtende hjerte medfører, at blodcirkulationen i kroppen hæmmes. Det betyder bl.a., at for lidt ilt når frem til cellerne
  • Kroppen forsøger at rette op på dette ved at øge mængden af røde blodceller
• Medfødte hjertefejl
  • En medfødt hjertefejl, som ikke behandles, kan føre til hjertesvigt
  • Hjertesvigt nedsætter blodcirkulationen, transporten af ilt hæmmes, og kroppen stimuleres til at producere flere røde blodceller
• Væskemangel (dehydrering)
  • Akutte og forbigående tilstande kan føre til væsketab, hvilket grundet den måde blodprocenten måles på, giver en falsk forhøjet blodprocent
  • Forklaringen kan være stærk varme, udtalt sved, diarré eller brug af vanddrivende medicin
• Rygning kombineret med nævnte sygdomme vil forstærke effekten

Sjældne årsager

• Polycytæmia vera
  • Ved denne sjældne blodkræftsygdom producerer knoglemarven for mange røde og hvide blodlegemer samt for mange blodplader 
  • Tilstanden forekommer hos midaldrende og ældre mennesker, sjældent hos yngre voksne
  • En person med polycytæmia vera kan have hovedpine, kløe - ofte efter varmt bad - blodproptendens, tendens til blødninger, gigt, træthed, nattesved, dårlig cirkulation i benene
  • Ledsages ofte af forhøjede antal blodplader og hvide blodlegemer
  • Rødmosset ansigt og hud
  • Sygdommen giver en øget risiko for blodpropper og diagnosen stilles ikke sjældent i denne forbindelse
• Kræft (f.eks. nyrekræft)
  • Kræft i nyrerne er en alvorlig sygdom, som ofte kan udvikle sig over lang tid uden at give særlige symptomer
  • Ofte påvises nyrekræft tilfældigt ved billedundersøgelser af andre årsager, eller som led i udredning af blod i urinen, høj blodsænkning eller i sjældne tilfælde høj blodprocent
  • Kræftcellerne kan i meget sjældne tilfælde producere et erytropoietin-lignende stof, som stimulerer øget produktion af røde blodceller fra knoglemarven 

 Hvad kan jeg selv gøre?

• Som det fremgår, er rygning en vigtig årsag til høj blodprocent 
• Rygning medfører således ikke alene en øget risiko for kronisk lungesvigt, hjertekarsygdom og lungekræft. Rygning giver også en betydeligt øget risiko for blodpropper (benene, lungerne, hjertet, hjernen) på grund af "tykt blod" jævnfør den øgede produktion af røde blodceller
• Mange rygere får også - på grund af rygningen - en øget mængde hvide blodceller, der også medfører en øget risiko for blodpropper 
• At stoppe med at ryge vil derfor medføre en betydelig nedsat risiko for kronisk lungesvigt, kræft, hjertekarsygdom og blodpropper

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Spørgsmål lægen kan stille dig:

• Ryger du?
• Har du kronisk lungesygdom?
• Har du medfødt hjertefejl?
• Snorker du (ofte patientens partner som har bedst opfattelse af dette spørgsmål)
• Tager du vanddrivende medicin? Har du haft opkastning eller diarré?
• Er du plaget af kløe, hovedpine, træthed?
• Hvordan har blodprocenten været tidligere?
• Er der flere i familien som har høj blodprocent?
• Har du urinsyregigt?

Lægeundersøgelsen

• Lægen vil foretage en generel undersøgelse af kroppen og lægger særlig vægt på at mærke på maven. Nogle af de aktuelle sygdomme kan give forstørret milt og/eller lever

Andre undersøgelser

• Blodprøver er vigtige i det videre undersøgelsesforløb
• Det kan også være nødvendigt at foretage ultralyd af milt, lever og nyrer; røntgenbillede af brysthulen; EKG (hjertediagram)
  • Ultralyd eller anden form for scanning (CT-scanning)  af bughulen
  • Lungefunktionsundersøgelse ved mistanke om KOL/astma
  • Røntgen af hjerte og lunger (thorax)
  • EKG
  • Knoglemarvsprøve

Henvisning til specialist eller sygehus

• Ved uklarhed om diagnosen eller ved mistanke om f.eks. polycytæmia vera henvises du til en hæmatologisk specialafdeling

Vil du vide mere?

• Polycytæmia vera
• Polycytæmi - for sundhedsfaglige
• Præstationsfremmende midler og idræt