Fakta
- Høj blodprocent betyder, at man har et øget mængde røde blodlegemer i blodet
- Tilstanden kaldes på fagsprog for polycytæmi
- Kroppen producerer flere røde blodlegemer for at øge evnen til at transportere ilten, som en reaktion på underskud af ilt i kroppens celler
- Mange sygdomme - f.eks. kronisk lungesygdom (KOL) - fører til nedsat ilttilførsel, og derved øget produktion af røde blodlegemer og øget blodprocent
- Rygning er en vigtig årsag til høj blodprocent
- I sjældne tilfælde er en forhøjet blodprocent udtryk for en ustyret produktion af røde blodceller fra knoglemarven (polycytæmia vera)