Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, forkortet KOL, er en samlet betegnelse for kroniske sygdomme i lungerne, der i Danmark næsten altid opstår som konsekvens af tobaksrygning.
KOL findes i alle sværhedsgrader fra lette tilfælde, som ikke giver symptomer til svære tilfælde, hvor vejrtrækningen er meget besværet, og personen må have ilt for at overleve.
KOL kan ramme lungerne på flere måder:
I Danmark opstår svær KOL næsten altid fordi, personen har røget. Hos de fleste udvikler sygdommen sig over mange år og viser sig først efter 60-årsalderen.
Svær KOL er meget sjælden hos personer, som aldrig har røget tobak.
Se animation om KOL
KOL viser sig først og fremmest ved:
I lette stadier af sygdommen er symptomerne kun til stede ved infektioner eller ved hård fysisk anstrengelse. Senere i sygdommens forløb kan du blive forpustet ved selv ganske små anstrengelser.
Hvis lungernes funktion bliver svært nedsat, kan der opstå permanent iltmangel i blodet.
Svær KOL, hvor lungernes funktion er nedsat til under halvdelen af det normale, er ofte ledsaget af sygdom i hjertet, afkalkning af knoglerne og depression.
Hvis du ryger, skal du være opmærksom på hoste eller slimdannelse og hyppige infektioner i luftvejene. Ikke alle personer med KOL har dog hoste og opspyt.
Hos nogle er det første tegn på sygdommen, at de bliver forpustet, når de anstrenger sig.
Lægen kan få mistanke om KOL, hvis personer, som har røget eller ryger eller ar i lang tid været udsat for luftforurening på arbejdet
For at udelukke astma skal lægen vide, om du har haft problemer med lungerne som barn, og om du har høfeber eller allergi. Det er fordi, personer med høfeber og allergi ofte har astma, som kan give lignende symptomer og nedsat funktion af lungerne som ved KOL.
Lægen kan godt lytte på lungerne med et stetoskop, men kan ikke stille diagnosen KOL ved denne undersøgelse.
For at stille diagnosen KOL er det nødvendigt at få målt, hvordan lungerne fungerer. Denne undersøgelse hedder spirometri og kan foregå hos din egen læge eller på sygehuset. Målingen bruges til at finde ud af, om du har nedsat lungefunktion på den måde, som man ser det ved KOL: det vil sige, om du har forsnævrede luftveje.
Apparatet til målingen af lungefunktionen kaldes et spirometer og måler luftstrømmen, der kommer ud af lungerne, når du puster ud. Man kan måle, hvor meget luft der maksimalt pustes ud, og hvor hurtigt luften strømmer ud. Målingen foregår ved, at du, efter at have trukket vejret helt ind, puster luften ud så hurtigt og længe som muligt. Den mængde luft, som du puster ud i det første sekund, hedder lungefunktionstallet (FEV1). Lungefunktionstallet bruges til at finde ud af, om der er tale om KOL og i hvilken grad.
Det vigtigste mål er det antal liter luft, som du kan puste ud i det første sekund. Det kaldes forceret ekspiratorisk volumen i 1 sekund - forkortet FEV1. Din FEV1 sammenlignes med den værdi, der er normal for en person på din højde, alder og køn (normalværdien). Herefter angiver man i procent, hvordan din målte FEV1 er i forhold til den normale værdi. F.eks. betyder en FEV1 på 50 % af normalværdien, at din lungefunktion er reduceret til det halve af det normale. En værdi på over 80 % af normalværdien betyder, at din lungefunktion er normal. Hvis FEV1 er under 50 % af normalværdien, har man svær KOL, mens en værdi på under 30 % betyder, at man har meget svær KOL.
Se en kort film om, hvordan spirometri undersøgelsen foregår
Røntgenbilleder af lungerne er ikke særligt gode til at vise, om man har KOL. Tidligt i sygdommens forløb er der nemlig ingen eller kun få forandringer i lungerne på røntgenbilledet. Forandringerne kommer først senere, men hos nogle personer kan røntgenbilledet fortsætte med at være normalt, selv om de har svær KOL.
På en CT-skanning af lungerne kan man se områder i lungerne, hvor de små lungeblærer (alveoler) er ødelagt (emfysem). Men denne undersøgelse bruger man ikke normalt til at finde ud af, om en person har KOL. Men hos personer, som har svær KOL, kan man bruge en CT-skanning til at vurdere udbredelsen af sygdommen.
For at vurdere, hvor alvorlig din KOL er, vil det af og til være nødvendigt at måle mængden af ilt og kultveilte i blodet. Det gør man mest nøjagtigt med en blodprøve, som tages fra en pulsåre i håndleddet. Hvis niveauet af ilt er meget lavt, tyder det på, at du har behov for behandling med ilt. Hvis lægen tror, at du kan fejle andet, f.eks. lungebetændelse, kan det også være nødvendigt at tage andre blodprøver.
I Danmark er rygning den allervigtigste årsag til KOL. Over 90 % af dem med KOL ryger eller har været rygere.
Vedvarende rygning sætter gang i en kronisk irritationstilstand (betændelse = inflammation) i lungerne. Betændelsen skader slimhinden i luftvejene og ødelægger de små lungeblærer, som kroppen bruger til at ilte blodet. Luftvejene forsnævrer sig, og det bliver sværere at trække vejret.
Irritation af slimhinderne fører også til, at der bliver dannet mere slim, og at de små fimrehår på luftvejenes slimhinde bliver ødelagt. Det øger risikoen for infektioner i luftvejene.
Cirka 40 % af rygerne får KOL, og cirka 25 % af dem, som ryger, får KOL i en svær grad.
Store mængder luftforurening på arbejdspladsen eller i hjemmet, dårlig udluftning af primitive køkkener typisk i udviklingslande, kan også være med til at give en større risiko for KOL.
Bliver du udsat for tobaksrøg via omgivelserne, kan det også give irritation i lungerne. Det kan vise sig ved hoste og opspyt, og hos enkelte kan det også påvirke funktionen af lungerne.
Nogle gange kan en mangeårig og dårlig behandlet astma føre til permanent nedsat lungefunktion, som ligner KOL. Tilstanden giver dog sjældent problemer med at ilte blodet og har en langt bedre prognose end KOL, som opstår på grund af rygning.
KOL smitter ikke.
KOL kan i sjældne tilfælde have en arvelig komponent. Det drejer sig om de familier, hvor der er mangel på det beskyttende stof, alfa-1-antitrypsin.
De allerfleste tilfælde af KOL er ikke arvelige. Når der alligevel ses en ophobning af KOL i nogle familier, er det fordi børn af rygere hyppigere selv bliver rygere.
Der findes ikke nogen behandling, der kan helbrede KOL, men forskellige behandlinger som kan hjælpe på symptomerne og bedre forløbet.
Rygestop er det vigtigste for at undgå, at sygdommen hurtigt forværres. Uden rygestop virker de øvrige behandlinger dårligt.
Ved hjælp af medicin, fysisk aktivitet/træning og ved at behandle tilstødende sygdomme, kan du lindre generne og forhindre, at tilstanden hurtigt bliver værre. Et vigtigt mål med behandlingen er at bevare lungernes funktion og forebygge infektioner i lungerne.
Der anvendes flere typer medicin til at behandle KOL:
Det er flere ting, du selv kan gøre:
Hvis du aldrig har røget, er det meget usandsynligt, at du får KOL.
For dem, som ryger, er rygestop det bedste middel til at undgå, at de udvikler KOL.
Hvis du er udsat for røg og dampe på dit arbejde, er det en god idé at få tjekket dine lungers funktion. På den måde kan du få konstateret, om lungerne er blevet påvirket og eventuelt har taget skade.
Hvis du har fået konstateret KOL, er rygestop af allerstørste betydning.
Det er også vigtigt at være fysisk aktiv, se ovenfor.
Det er desuden vigtigt at få korrekt medicin.
Hvis du har KOL, er du mere udsat end andre for at få forkølelser, influenza og lungeinfektioner, som kan forværre KOL. Du bør derfor blive vaccineret mod influenza hvert år samt mod lungebetændelse cirka hvert femte år.
KOL ses ofte sammen med andre sygdomme. Det er derfor vigtigt, at du bliver undersøgt for afkalkning af knoglerne, hjertesygdom og depression.
Hvis du har svær KOL, bør du have styr på sin daglige medicin. Det er især meget vigtigt at kunne inhalere korrekt fra den inhalator, som du bruger. Du bør også vide, hvordan du håndterer de pludselige forværringer af KOL, der kan komme i forbindelse med infektioner i lungerne.
Hvis du har kendt KOL og mærker, at din åndenød og mængden af slim tiltager og eventuel bliver gullig og grøn, skal du kontakte din læge. Du kan da have behov for antibiotika, eller at du kortvarigt bliver behandlet med prednisolon.
Hvis sygdommen bliver så svær, at din åndenød gør, at du ikke kan spise, drikke, sove eller gå rundt i hjemmet, skal du kontakte lægevagten, da du kan have behov for at blive indlagt akut på sygehus.
KOL er en kronisk sygdom, som typisk udvikler sig snigende over mange år og fører til aftagende funktion af lungerne. Ved rygestop og rigtig behandling kan udviklingen sænkes betydeligt.
Langtidsudsigterne ved KOL afhænger meget af, hvor nedsat lungernes funktion er, når du holder op med at ryge. Hvis du holder op med at ryge, når lungernes funktion er nogenlunde velbevaret, er langtidsudsigterne som regel rigtig gode.
Hvis du fortsætter med at ryge, er der stor risiko for, at sygdommen tiltager og bliver alvorlig. Den kan ende med en invaliderende tilstand, hvor du får svær åndenød selv ved ganske små anstrengelser og har behov for at få ilt for at klare sig i dagligdagen.
Ved meget svær KOL kan en infektion i lungerne være dødelig.
Lungerne er to svampeagtige organer i brystkassen, der er omgivet af en tynd, fugtig hinde kaldet lungehinden. Højre lunge består af 3 lapper, og den venstre af 2 lapper.
Omtrent 90 % af lungerne er fyldt med luft, de øvrige 10 % består af lungevæv og blod.
Lungerne er meget elastiske på grund af et forgrenet netværk af elastiske fibre. Fibrene sørger for, at luftvejene ikke klapper sammen, når du puster luften ud af lungerne. Når vi trækker vejret ind, kommer luften gennem næsen via luftrøret (kaldet trakea) til de større luftveje (kaldet bronkier) til lungerne.
Bronkierne forgrener sig som et træ til mange mindre luftveje. Faktisk skønner man, at der er cirka 3 millioner mindre luftveje, som ender i over 300 millioner bittesmå drueklaseagtige luftsække, som hedder alveoler på fagsprog.
Tilsammen har alveolerne en overflade, som svarer til over halvdelen af en tennisbane. Hver enkelt alveole er omgivet af en tynd hinde, som adskiller dem fra de tynde blodkar, der hedder kapillærer.
Kapillærer er de tyndeste blodkar i kroppen. I alveolerne kan ilten fra den indåndede luft passere gennem den tynde hinde ind i blodet i kapillærerne og binde sig til de røde blodlegemer. Samtidig kan kuldioxid, som er et affaldsgas fra kroppens stofskifte, passere fra blodet ud i alveolerne og åndes ud, hvilket kun tager et brøkdel af et sekund.
Blodet til lungerne kommer fra højre hjertekammer, og efter det er blevet beriget med ilt, går det til venstre hjertekammer. Derfra pumper hjertet det iltrige blod ud igennem hovedpulsåren og ud til resten af kroppen.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Disclaimer: Patienthåndbogen