Spirometri

Peter Lange

Speciallæge

Fakta

  • Spirometri er den mest brugte lungeundersøgelse overhovedet

  • Ved spirometri måler man

    • Hvor meget luft der kan pustes ud af lungerne efter en maksimal indånding

    • Hvor hurtigt luften pustes ud

  • De to vigtigste værdier som registreres er

    • Hvor meget luft du maksimalt kan puste ud i løbet af det første sekund (FEV1)

    • Hvor meget luft du kan puste ud i det hele taget (FVC)

  • Undersøgelsen anvendes ved åndenød for at finde ud af, om den kan skyldes lungesygdom og til kontrol af personer med kendt lungesygdom

  • Spirometri kræver ingen forberedelse og tager kun få minutter. Den udføres hos din egen læge, en lungespecialist eller på hospitalet

Hvad er spirometri?

Spirometri er en undersøgelse af lungefunktionen, som måler 2 forskellige egenskaber ved lungerne:

  • Hvor stor en mængde luft (volumen), du kan puste ud af lungerne

  • Hvor hurtigt du kan puste luften ud (luftstrømningshastigheden)

Tilsammen giver målingen af volumen og luftstrømningshastighed god information om lungernes funktion. Spirometri er den mest anvendte lungefunktionstest i det hele taget.

Spirometri er en af de vigtigste undersøgelser til at vurdere personer med lungesygdomme. Spirometri er meget anvendt ved undersøgelse af patienter med astma og KOL.

Hvad bruges spirometri til?

Spirometri bruges, når lægen skal undersøge årsagen til åndenød.

Ved kendt astma og KOL bruger lægen spirometri til at følge forløbet af sygdommen og finde frem til den bedste behandling.

Spirometri anvendes også i andre sammenhænge, fx

  • Forud for operation - for at forudse risiko for eventuelle lungekomplikationer efter operationen

  • Ved mistanke om arbejdsbetinget astma

Hvordan udføres spirometri?

Undersøgelsen anvender et spirometer, som er et måleapparat med et mundstykke. Når du blæser gennem mundstykket, registrerer det hastigheden af luftstrømmen og den mængde luft, som strømmer igennem apparatet.

Når undersøgelsen er færdig, skriver man resultatet ud. Ofte tegner apparatet en kurve, som viser hastigheden af luftstrømmen gennem hele udåndingen. Du skal blæse flere gange gennem mundstykket, for at målingerne bliver så korrekte som mulig.

Før selve undersøgelsen vil du få instruktion om, hvordan du skal blæse. Det er blandt andet vigtigt at fylde lungerne helt op med luft og holde læber og tænder tæt rundt om mundstykket.

Se i videoen, hvordan man udfører en spirometri

Hvad måles ved spirometri?

De vigtigste målinger, som registreres ved spirometri, er forceret vital kapacitet (FVC) og forceret eksspiratorisk volumen i det første sekund (FEV1):

FVC

FVC siger noget om, hvor store dine lunger er, eller rettere sagt, hvor meget du maksimalt kan puste ud af lungerne. Lav FVC ses ved mange forskellige sygdomme i lungerne.

FVC angives ofte som % af normalværdien, ud fra alder, højde og køn. Det vil sige, at 100 % betyder, at værdien er normal, mens 50 % angiver, at FVC er reduceret til halvdelen af det normale.

FEV1

FEV1 angiver den mængde luft, som du maksimalt kan puste ud af lungerne i første sekund, efter at du har fyldt dem helt med luft. Værdien er især nedsat, hvis luftvejene er forsnævrede - som det ses ved KOL og ved astma.

FEV1 angives også som % af normalværdien. Ved KOL-sygdommen kan lægen vurdere sygdommens sværhedsgrad ved at se på FEV1 i forhold til forventet værdi. Hvis FEV1 er nedsat til under 50 % af den forventede værdi, har man svær KOL.

FEV1 /FVC

Brøken FEV1/FVC udregnes for at sammenligne lungestørrelsen med luftvejenes åbningsgrad. Hvis denne brøk er under 0,7 (eller under 70 %) siger man, at der foreligger luftvejsforsnævring, også kaldet luftvejsobstruktion.

I disse tilfælde kan man inhalere luftvejsudvidende medicin, som kan være med til at åbne luftvejene og dermed lette vejrtrækningen.

Hvad kan spirometri vise?

Spirometri kan afgøre, om lungefunktionen er nedsat. Spirometri kan således bidrage til at afgøre, om åndenød skyldes en sygdom i lungerne.

Ved spirometri kan man fx påvise, om der er tale om KOL eller en anden lungesygdom.

Hvad er en reversibilitetstest?

Hvis man ved spirometri har påvist luftvejsforsnævring, vil man ofte foretage en såkaldt reversibilitetstest. Testen kaldes også bronkodilator responstest: det vil sige en test, hvor man måler, om luftvejsudvidende medicin (bronkodilator) nedsætter graden af luftvejsforsnævring. Dette gør man for at vurdere, om inhalation af luftvejsudvidende medicin kan åbne luftvejene, øge lungefunktionen og dermed reducere graden af åndenød.

Først gennemfører du en spirometri. Derefter inhalerer du luftvejsudvidende medicin, som typisk vil være en såkaldt hurtigtvirkende beta2-agonist. Efter 10-20 minutter skal du lave en ny spirometri. Hvis FEV1 øges meget efter inhalationen, tyder det på, at du har astma frem for KOL. Men også ved KOL kan man nogle gange se en betydelig stigning i FEV1.

Reversibilitetstest kan du også få foretaget efter, at du i 1-2 uger har fået tabletter med prednisolon (binyrebarkhormon) eller inhaleret binyrebarkhormon i cirka 3 til 4 uger.

Disse medikamenter hjælper især på den type forsnævring af luftvejene, der ses ved astma.

Hvad er en anstrengelsestest?

Denne test har til formål at se, om du har anstrengelsesudløst astma. Undersøgelsen indebærer, at du først udfører en spirometri og derefter gennemfører en cirka 10 minutter lang løbe- eller cykeltur. Til slut laver du en ny spirometri.

Hvis din lungefunktion (FEV1) falder kraftigt efter løbeturen, tyder det på anstrengelsesudløst astma.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Peter Lange

Professor, overlæge, Medicinsk afdeling Herlev-Gentofte Hospital

Annika Norsk Jensen

Speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Patienthåndbogen