De første 3 år af barnets liv er vigtige for dets sproglige udvikling
De fleste børn udvikler sproget i deres eget tempo
Nærvær og samtaler med barnet, helt fra det er spæd, stimulerer talesproget
Hold skærmfri perioder, når du/I taler med jeres barn
Tosprogede børn kan have vidt forskellige forudsætninger og behov
Er I i tvivl eller bekymret for, om jeres barns taleudvikling følger den normale udvikling, kan I kontakte jeres læge eller sundhedsplejersken - sundhedsplejersken kan henvise til en af kommunens tale-høre konsulenter
Børns tale- og sprogudvikling
Helt fra fødslen bruger barnet alle sine sanser til at udvikle sit sprog. Øjenkontakt, mimik og berøring har stor betydning i kommunikationen.
Gensidigheden i kontakten lærer barnet, at det med forskellige udtryk som gråd, smil og bevægelser kan få den voksne til at reagere og tilfredsstille dets behov.
Det er netop her i de tidlige leveår, at barnet får disse første vigtige stimuli:
Vær bevidst om ansvaret for at skabe det bedst mulige samspil
Vis glæde og engagement i samværet med barnet, så barnet føler sig set og betydningsfuldt. Barnet vil, når stemningen er præget af glæde, nemmere kunne huske det, der læres i samspillet
Vis åbenlys interesse for barnet via øjenkontakt, smil og berøring, så barnet får en følelse af at blive set og hørt
De første 24 måneder er vigtige for barnets sprogudvikling. Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv. Det gælder især deres forældre, men også andre voksne, som børnene har en relation til i deres hverdag.
Nogle børn er hurtige til at lære at tale, mens andre børn er langsommere. Der kan for eksempel for børn i 1-3 årsalderen være meget vide grænser for, hvad der er alderssvarende sprog.
Et lille barn kan kommunikere længe, før det begynder at tale, for eksempel ved at smile, græde, sige lyde, pege eller række ud efter noget eller nogen. Efterhånden som barnet bliver ældre, vil det begynde at bruge ord og små sætninger sammen med lyde, gestik, mimik og tegn.
Forsinket sprogudvikling
En lille gruppe børn har forsinket sprogudvikling eller sproglige vanskeligheder og har behov for særlig støtte til deres sproglige udvikling.
Et barn med en sproglig forsinkelse eller sproglige vanskeligheder vil typisk være senere til at lære at sige ord og sætte ordene sammen i sætninger, men ofte vil det kunne gøre sig forståeligt ved hjælp af føromtalte lyde, gestik, mimik og tegn.
Der er store individuelle forskelle, og sprogudviklingen hænger også sammen med barnets personlighed. Hvis et barn har forsinket sprogudvikling, kan man overveje at få tjekket barnets hørelse. Tal desuden med din sundhedsplejerske eller læge om problemet.
Støt den sproglige udvikling
I kan som forældre støtte barnet i dets sproglige udvikling ved at tale med barnet, lytte til, hvad barnet prøver at fortælle jer og tolke på det, barnet gerne vil kommunikere.
Det er vigtigt, at barnet får følelsen af at lykkes i sin kommunikation, uanset om det bruger ord, tegn eller lyde:
Tal med jeres baby, gerne i et lyst tonefald, med korte sætninger og mange gentagelser
Svar, når jeres baby siger noget, f.eks. ved at gentage barnets lyde
Tilbyd øjenkontakt og smil når I taler sammen
Husk at holde pauser så baby får mulighed for at svare
Vær interesserede i det, barnet prøver at fortælle, i stedet for at fokusere på måden, det gør det på (for eksempel om det bruger tegn/gestik m.m. i stedet for ord, eller om det ikke udtaler ordene rigtigt)
Opfyld barnets ønske (hvis det er hensigtsmæssigt). Hvis barnet peger på mælken og siger: "Mer", så sig: "Mælk, vil du have mere mælk?" - og giv barnet noget mælk
Oversæt og byg videre på det, barnet siger: Hvis det peger på en hund og siger: "Hu-hu", kan I for eksempel oversætte og bygge videre på barnets udspil ved at sige: "Det er en hund. Hunden siger vov-vov"
Læs bøger, syng sange og tal om det I ser
Sæt ord på det I tror jeres barn tænker, føler eller oplever, så barnet er med i samtalen og lærer ordene at kende
På den måde kan I hjælpe barnet med at få begreber, symboler og ord på ting fra vores omverden, så barnet efterhånden selv vil sige ord og sætninger.
Undgå at presse barnet til at sige ord og sætninger korrekt – barnet taler, så godt det kan
Se på barnet, når I taler sammen, og vær nærværende
Hold pauser i samtalen, giv barnet god tid til at svare og til selv at tage initiativer i samtalen
Understøt ord ved at vise, pege eller bruge tegn og gestik, for eksempel ryste på hovedet, når du siger: "Nej, det må du ikke", eller vinke når du siger "farvel"
Udnyt hverdagens muligheder
I hverdagen er I sammen med barnet i mange situationer, hvor I har mulighed for at snakke sammen. Det gælder for eksempel, når I tager tøj på, går hjem fra vuggestue, kører i bus og leger sammen. De små samtaler, der opstår i disse situationer, giver barnet de bedste muligheder for at lære sprog. Måske vil I føle, at I gentager jer selv, men barnet har brug for at høre de samme ord igen og igen, før det forstår, hvad ordene betyder og selv er i stand til at anvende og forstå disse ord i en samtale.
Tal med barnet om det I laver og oplever sammen, når I spiser, tager tøj på, går hen til vuggestuen osv. Sæt ord på handlinger og genstande: "Hov, skeen faldt af", eller "Se, der kører en traktor".
Øv jer på at sætte ord på handlinger, følelser og hvordan man bruger ting, i stedet for "den der" eller "så gør vi sådan her".
Hold skærmfri perioder
Barnets muligheder for at udvikle et talesprog hænger sammen med den tidlige forældre-barn kontakt. Det er vigtigt som forældre at give sig god tid og være nærværende for at forstå barnets signaler og måder at udtrykke sig på. I dag, hvor mobiltelefoner, tablets, computere og TV-kiggeri har en stor rolle i vores hjem, skal man være opmærksom på at få holdt skærmfri perioder.
Sproglige milepæle
Milepæle ved slutningen af 3 måneder
Barnet begynder at have forskellige former for pludrelyde
Klukker
Begynder at efterabe lyde
Drejer hovedet i retning af lydkilder
Bruger kroppen motorisk, når der pludres
Milepæle 6-9 måneder
Reagerer på eget navn
Bruger to-stavelses pludren, "bababa", "bububu"
Begynder at reagere på 'nej'
Bruger gestik, f.eks. ved at række ud efter ting eller personer
Milepæle 9- 12 måneder
Reagerer på lyde ved selv at lave lyde
Bruger stemmen til at udtrykke glæde og ubehag
Forstår enkelte ord og få faste vendinger som "hej, mor, far"
Når barnet er ca. 9 måneder, kan det etablere fælles opmærksomhed med den, det taler med, f.eks. om legetøj
Milepæle 12-18 måneder
Barnet øver sig i at sige sine første ord og kan afkode andres intention. Forskningen viser, at der er en sammenhæng mellem, at barnet peger tidligt og tidlig udvikling af sproget. Der skelnes mellem to måder at pege på:
Giv mig pegning: Her benytter barnet den voksne som et redskab
Se her pegning: Her er barnets hensigt at opnå et samspil med en anden
Barnet:
Pludrer på modersmålet
Siger de første ord som "mor" og "far" og bruger ordene på den rigtige person
Reagerer på enkle verbale opfordringer, som "se der", "vil du op"
Reagerer på 'nej'
Pludrer med varierende tonefald
Forsøger at efterligne ord
Bruger kroppen med gestikulationer som at vinke og pege
Milepæle 18-24 måneder
Peger på en genstand eller et billede, når navnet på tingen bliver sagt
Genkender navn på familiemedlemmer, genstande eller kropsdele
Siger 4-6 enkle ord
Ved 24 måneder: forstår omkring 250 ord med to eller tre stavelser
Sætter ord sammen og laver de første (ufuldstændige) sætninger
Snakker forståeligt omtrent halvdelen af tiden
Begynder at bruge enkle præpositioner som "med" og "for"
Kan sige lyde som "mijav", "fut fut", "vov vov"
Kan bruge ord som "bil", "kat", "tog", "hund"
Milepæle 3-4 år
Ved 3 år kan børn sige ca. 600 ord, der betegner noget, de kender fra deres erfaringsverden
Laver fuldstændige ytringer og anvender et komplekst sprog (kan bøje ord, anvende forholdsord, bruge ledsætninger)
Kan tælle til fem
Kan fortælle om oplevelser
Spørge og svare på spørgsmål
Bruger sproget i leg med andre børn
Milepæle 4-5 år
Kan indlede og afslutte en samtale
Kan bruge længere og mere komplekse sætninger
Kan gå i dialog med andre børn og voksne
Kender til høflighedsfraser og kan anvende dem
Milepæle 5-6 år
Mestrer de fleste elementer i samtalen
Kan vente på sin tur til at tale, svare og lytte
Den grammatiske side er ved at være på plads
Oftest alle sproglyde korrekt
Hvornår bør du kontakte sundhedsplejerske eller læge?
Der er store individuelle forskelle, og sprogudviklingen hænger også sammen med barnets personlighed.
Hvis et barn har forsinket sprogudvikling, kan man overveje at få tjekket barnets hørelse. Tal desuden med sundhedsplejersken eller din egen læge om problemet. Læs mere i artiklen om hørenedsættelse.
Du skal reagere, hvis dit barn:
Ikke pludrer og ikke reagerer på andres tale ved 6-månedersalderen
Ikke er begyndt at anvende ord ved halvandetårsalderen
Ikke kan udtrykke behov og ønsker med ord ved 2-årsalderen
Ikke laver små sætninger på mindst tre ord ved 3-4 årsalderen
Ikke udtaler ordene korrekt, eller ikke kan sætte ordene sammen i korrekt rækkefølge ved 4-årsalderen
Det kan være nødvendigt for sundhedsplejersken at henvise barnet til en tale-hørekonsulent i kommunen. Tale-hørekonsulenten vil teste barnets taleevne. I nogle tilfælde skal der laves en mere fuldstændig fysisk og neurologisk undersøgelse for at slå fast, om der kan være en sygdom.
Tosprogede børn
Tosprogede børn er børn, som i deres opvækst møder flere sprog i dagligdagen – uanset hvordan de mestrer disse sprog. Tosprogede børn kan have vidt forskellige forudsætninger og behov.
Tosprogede børns tilegnelse af andetsprog følger de samme principper som i milepæle for barnets sproglige udvikling. Men på mange måder er det tosprogede barn i sin sprogtilegnelse så at sige på dobbeltarbejde i mange situationer. Vejen ind i al leg og læring uden for hjemmet foregår på andetsproget dansk.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at den tid, som barnet tilbringer i dagtilbuddet, dagplejen, børnehaven eller skolen, måske er den eneste tid, hvor barnet har mulighed for at tilegne sig det danske sprog. Dette fordrer en særlig opmærksomhed hos både forældre og de personer, børnene er sammen med udenfor hjemmet.
Grundlæggende handler stimulering af tosprogede og etsprogede børn om de samme typer aktiviteter og sproglige samspil, hvor barnet er aktivt i sin tilegnelse af sproget. Men det kan have en afgørende betydning for tosprogede børn at være ekstra opmærksom på, at kommunikationen forankres i barnets daglige omgivelser.
Man bør være særligt opmærksom på
At anerkende barnets historie, sprog og kultur
At have en målrettet udvikling af barnets ordforråd
At barnet får oplevelser, der kan bidrage til udvikling af dets ordforråd
Hvordan er barnets ordforråd på modersmålet – tal med forældrene om dette
Systematisk dialoglæsning fra 2–årsalderen
Hold øje med, hvordan barnets sprog udvikler sig, så tidlig indsats kan komme i gang, hvis barnet mangler støtte
