Nogle kan næsten ikke vente og tror, at de må være de sidste i verden, som får menstruation. Andre synes, at de har fået den alt for tidligt.
At have en regelmæssig menstruation gør dig ikke bare i stand til at få børn. Det er også et tegn på, at din krop fungerer, som den skal.
I Danmark får piger deres første menstruation, når de er mellem 9 og 18 år. Før du får menstruation, er det normalt at have udflåd i nogle måneder. Det er en mælkeagtig væske, der kommer fra skeden.
Det er normalt at få menstruation for første gang fra 1 til 1 1/2 år efter, at dine bryster er begyndt at udvikle sig. De fleste har da opnået omtrent den højde, de kommer til at have som voksne.
Kroppen får besked om at frigøre 1 (nogle få gange 2 eller flere) æg hver måned. Samtidigt med at ægget frigøres, opbygger livmoderen en slags indre foring af blod og væv.
Hvis ægget bliver befrugtet med en sædcelle, sætter fostret sig fast i denne foring og ernærer sig fra blodet og vævet, som udvikler sig til det, vi kalder moderkagen.
Men som regel bliver ægget ikke befrugtet. I de tilfælde har kroppen ikke brug for "moderkagen" og skiller sig af med den. Det er det, vi kalder en menstruationsblødning.
Ægløsningen sker omtrent 2 uger før, du får menstruationsblødning. Menstruationsblødningen varer for det meste i 3-7 dage.
En menstruationscyklus er det, vi kalder perioden fra 1. dag i en menstruation og frem til 1. dag i næste menstruation. Det varierer, hvor lang en menstruationscyklus er. Men for det meste er den på mellem 25 og 30 dage.
At du har fået menstruationscyklus med månedlige blødninger er et tegn på, at du er i stand til at blive gravid og få børn.
Det tager normalt 1 til 2 år, før menstruationen bliver regelmæssig.
Efter du har fået menstruation for første gang, kan der gå op til flere måneder, før du får den næste gang. Dermed kan det være vanskeligt at vide, hvornår du får behov for et bind eller en tampon. Hav altid et par bind eller tamponer i din taske eller skoletaske.
Når du har fået menstruation, vil den komme hver måned frem til overgangsalderen, som kommer i 45-55-årsalderen - undtagen når du er gravid og i nogle måneder efter en fødsel.
Menstruationerne kan udeblive i en periode af andre grunde end graviditet og fødsel. Det kan være på grund af:
At du får menstruation regelmæssigt, er med andre ord et tegn på, at du er rask, og at din krop fungerer, som den skal.
Nogle bliver triste eller i dårligt humør, trætte, oppustede og har løs mave, eller får ondt i maven, lige før menstruationen kommer eller i de første dage af menstruationen. Heldigvis går det over i løbet af et par dage.
Hvis du er plaget af stærke menstruationssmerter og får vældigt ondt i maven de første dage af menstruationen, kan du spørge dine forældre, om du må tage en smertestillende tablet. Eventuelt kan du tale med din læge eller skolesundhedsplejerske om det. Måske har de andre forslag, som kan hjælpe dig.
Senere, når du har behov for prævention, kan p-piller mildne smerterne ved menstruation betydeligt.
Træning kan faktisk være effektiv medicin mod menstruationssmerter, så der er ingen grund til at springe gymnastiktimerne over. Du kan godt svømme, når du har menstruation, men brug en tampon, så du ikke bløder i badedragten. Skift tampon før og efter badet.
Der findes mange forskellige typer bind og tamponer. Du skal prøve dig frem for at finde ud af, hvad som passer bedst til dig.
Nogle bløder meget og behøver bind eller tamponer, som er tilpasset kraftige blødninger, mens andre bløder lidt og foretrækker mindre bind og tamponer.
Tamponer bør skiftes hver 3. til 4. time. Du bør bruge bind, når du sover, hvis du ikke vil stå op flere gange om natten for at skifte tampon. Det er fordi, du kan blive alvorligt syg, hvis der går for lang tid imellem, at du får skiftet tampon. Læs mere om toksisk shock syndrom (TSS).
Du bør også skifte bind hyppigt, gerne lige så hyppigt som du skifter tamponer. Derved undgår du lettere at bløde igennem, og du undgår generende lugt.
Når du skal sætte en tampon ind i skeden, så prøv at sætte den så langt op som muligt. Tråden skal hænge lidt udenfor skedens indgang.
Hvis du får en følelse af, at tamponen sidder fast eller er bange for, at den skal forsvinde ind i dig, så husk, at det ikke er muligt. Tamponen har ingen anden vej ud end gennem skeden. Slap af, og prøv en gang til.
Husk at vaske hænderne godt, før du sætter tamponen ind.
Lad være med at smide bind og tamponer i toilettet. Toilettet kan stoppe til. Pak det hellere ind i lidt papir og smid det i skraldespanden, eller smid det i beholderen for sanitetsbind, hvis der er en sådan.
Menstruationskoppen er en lille gummibeholder, som kan opsamle blod under menstruationen. Koppen er miljøvenlig og kan genbruges efter at være skyllet i vand.
Mange kvinder i alle aldre er glade for menstruationskoppen og oplever, at de får en bedre intim lugt og markant mindre udflåd, end hvis de bruger af tampon eller bind.
De fleste kvinder har på et eller andet tidspunkt oplevet, at der er kommet blodpletter bag på bukserne. Derfor vælger de at gå med mørke i stedet for lyse bukser i forbindelse med menstruationerne, da pletterne ikke ses så godt på mørke bukser.
Hvis du skulle få en plet, man kan se, og du ikke har mulighed for at skifte tøj, så kan du f.eks. binde en trøje eller jakke omkring livet, til du kan skifte bukser. Skift også tampon eller bind, så du ikke risikerer, at der bliver flere pletter.
Hvis du ikke har bind eller tamponer og får menstruation i skolen, så spørg om du kan låne af en af veninderne. Eventuelt kan du spørge sundhedsplejersken, en kvindelig lærer, eller du kan ringe til en af dine forældre og få dem til at hjælpe dig.
Når du har menstruation, kan du vælge at skylle skridtet et par gange om dagen i lunkent vand, men overdriv ikke og brug ikke sæbe.
Du kan forskyde eller springe en menstruation over ved hjælp af p-piller. Det kan være hensigtsmæssigt, hvis du f.eks. skal være sydpå en uge og ved, at du får menstruation akkurat på det tidspunkt.
Det er dog ikke hensigtsmæssigt at bruge p-piller, før din krop er udvokset, og dine menstruationer er regelmæssige.
En del piger føler ubehag, når de bruger p-piller. De får brystspænding, bliver oppustede og vægten kan ændre sig.
Tal med din sundhedsplejerske eller egen læge om fordele og ulemper, før du beslutter dig for at tage p-piller.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
